Jyske virksomheder er særligt gode til at tage lærlinge ind, og det er med til at gøre det er muligt at tage en uddannelse som ung og stadig blive boende i sit lokal-område.

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Henrik Vinther Krogh

Det er tidlig morgen, og klokken er syv. Medarbejdere og elever er ved at have indfundet sig hos Vestjysk Smede VVS Blik A/S i Bøvlingbjerg. Firmaet har tolv ansatte – heraf fire lærlinge. 

For Peter Schjøtz, der ejer firmaet, betyder det noget, at man selv er med til at forme eleverne – de fremtidige håndværkere. Lærlingene er primært unge fra lokalområdet. Ved at tage en uddannelse tæt på hjemegnen er de med til at fastholde liv og arbejdspladser.

Man hører ellers historierne i medierne igen og igen. En af de helt store årsager til, at unge flytter fra landets mindre lokalsamfund, er behovet for uddannelse. 

Inden for de seneste fem år er 70.000 flere unge mellem 18 og 29 år flyttet til byerne, end der er flyttet fra byerne. Det skriver Politiken i en artikel fra 2014. Samme sted udtaler minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S): 

”Der er ingen tvivl om, at de unge skal rejse væk, når de skal tage uddannelse. Det, der er det nye, er, at de bliver boende i storbyerne. Det er vigtigt, at kommunerne lægger strategier for at modvirke det”.

Mange finder en kæreste og får børn og slår sig ned i studiebyen og kommer derfor ikke tilbage til hjemegnen på landet.

De store studiebyer lokker med deres aktive studiemiljø, ungdomsliv og kulturtilbud, og vil man have en universitetsuddannelse, skal man for manges vedkommende da også til Aarhus, Aalborg, Odense eller København.

Men faktisk er der rigtig gode muligheder for at tage en uddannelse her i landsdelen.

Som et lille udvalg kan nævnes VIA University College i Holstebro, der udbyder en lang række mellemlange uddannelser såsom fysioterapeut, socialrådgiver og pædagog. Læreruddannelsen kan tages i Nr. Nissum. Erhvervsskolerne i Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Herning tilbyder ligeledes en lang række håndværksfaglige uddannelser, og for de fleste er Aarhus Universitets afdeling, HIH, i Herning inden for overkommelig transporttid. Senest har Fiskeriskolen i Thyborøn fået stor opmærksomhed efter DR-serien ‘De unge fiskere’.

Thomas Damgaard Nielsen forklarer, at skolepraktikinstruktørerne på skolen gør et stort stykke opsøgende arbejde, hvor de kontakter de lokale håndværksmestre og præsenterer dem for elever. Det har en del af forklaringen. 

”Men håndværksmestrene tager også altid godt imod os og siger næsten altid ja til at prøve en lærlingeperiode. Vi har også fået en ny fleksibilitet, i og med, at vi nu kan lave delaftaler, så arbejdsgiverne ikke binder sig for længere af gangen, end de kan se, der er ordrer til i ordrebogen. Det hjælper også meget”, forklarer uddannelseslederen. 

Han mener landsdelen er meget privilegeret, når det kommer til velvillige arbejdsgivere og lærepladser i det hele taget.

”Når jeg taler med mine kolleger på Sjælland, så er det jo hele ekstra klasser med skolepraktik, de må oprette, fordi der ingen praktikpladser er. Jeg har også ofte oplevet, at unge, der for eksempel har fundet sig en kæreste her på egnen og er flyttet herover under deres håndværkeruddannelse, er gået ud og har fundet sig en praktikplads med det samme, hvor de ellers kom fra skolepraktik”.

Hos Vestjysk Smede VVS Blik A/S i Bøvlingbjerg har man allerede nu mærket den mangel på faglært arbejdskraft, som prognoserne spår om. Deres seneste ledige stilling blev ikke besat. 

Det har ejer Peter Schjøtz taget konsekvensen af og ansat lærling nummer fire i firmaet. Alt sammen efter devisen, at hvis man vil have kvalificeret arbejdskraft og den ikke findes, så må man uddanne den selv. 

Peter Schjøtz har haft smede- og vvs-forretning i knap 30 år og har altid haft lærlinge. 

”Det er en investering i egen overlevelse, kan man sige. Vi har brug for

faglærte håndværkere. Og så er det jo også med til at hjælpe unge mennesker med at få sig en uddannelse og samtidig en måde at skabe lidt liv i området på”, siger Peter Schjøtz. 

Selvom der er udgifter og arbejde forbundet med at lære elever op, så er der også mange fordele, fortæller arbejdsgiveren, der har mange gode erfaringer at trække på. Både med voksenlærlinge og de unge. Lærlingene bidrager med godt humør, de skaber liv i huset og til personalearrangementerne, og så er de som regel foran, når det kommer til den helt nye teknik. De har nye inputs med fra skolen efter ophold, og de får holdt de ‘gamle rotter’ til ilden med spørgsmål. 

Og så kan man være heldig, at de bliver i virksomheden og udgør en god medarbejder med indgående kendskab til firmaets praksis, når de er færdiguddannede. 

Emil Tonsberg på 20 år fra Lemvig er seneste nye lærling hos Vestjysk Smede VVS Blik A/S. Han er i lære som vvs- og energispecialist. Uddannelsen tager fire år og har indlagt fem skoleforløb, som han tager på Erhvervsskolen i Herning samt et selvvalgt kursus. Egentlig var han ude efter en elevplads som blikkenslager, men sprang til, da vvs-pladsen blev ledig, og det har han ikke fortrudt.

”Det har vist sig, at den her uddannelse, som jeg ikke umiddelbart havde set mig selv i, passer godt til mig. Jeg synes, det er super-spændende alt det med cirkulation og gulvvarme, som jeg lige har haft, og så kan jeg rigtig godt lide, at man kommer så meget rundt til mange forskellige opgaver”, forklarer han. 

Emil Tonsberg søgte uopfordret hos smede- og vvs-firmaet i Bøvlingbjerg, fordi han havde hørt godt om stedet. En god fremgangsmåde, lyder det fra firmaet, da det viser ægte interesse fra lærlingens side.

Mathias Toft, 20, og Jonas Abildtrup,17, er ligeledes lærlinge hos virksomheden, som henholdsvis vvs- og energi-teknikker og smed. De to kommer fra Lemvig og Harboøre. For alle tre lærlinge er det en god ting, at de har kunnet tage deres uddannelse i lokalområdet.

”Jeg er glad for at bo her, hvor jeg gør. Jeg holder meget af det lokale samfund, hvor alle kender alle, og det er ligetil at komme til folk”, siger Emil Tonsberg.

Jonas Abildtrup nikker bekræftende og tilføjer den ekstra bonus, at man kan bo hjemme, til man er færdig. Han går på skole i Skjern og bor i de perioder på skolehjem. 

De andre pendler til Herning i skoleperioden. Alle fremhæver det dejlige i en kort transporttid til arbejdet på praktikpladsen, som et stort plus.

De tre lærlinge hos Vestjysk Smede VVS Blik A/S genkender også det positive billede, der tegner sig i forhold til praktikpladser på egnen. Stort set alle deres klassekammerater, med undtagelse af ganske få, har fået en plads.

Peter Schjøtz tager selv lærlinge ind i firmaet som en selvfølge, men han tror, der ville uddanne sig endnu flere unge lokalt på egnen, hvis der var mere fokus på alle de uddannelsesmuligheder, der egentlig findes i det vestjyske.

”Grunden til, at så mange unge rejser herfra, tror jeg, er, at gymnasiet er det lette, naturlige valg, der tilskyndes til. Herefter skal mange jo videre på universitetet. Og så tror jeg ikke altid, studievejlederne er gode nok til at informere om alle de andre muligheder. Jeg hørte engang en studievejleder, som havde sagt, at håndværkere var en uddød race. Så er det da ikke så mærkeligt, de unge ikke går den vej og flytter efter andre uddannelser”, siger Peter Schjøtz. 

Firmaets alt-mulig-kvinde Rita Kubel Rolighed har endnu et forslag:

”Man ser altid de nyudsprungne studenter have deres fest i gaden. Hvis kommunen nu holdt en dag om året, hvor de markerede og fejrede alle, som havde gennemført en uddannelse, for eksempel som smed eller fysioterapeut eller andet. Så ville det skabe fokus på mulighederne”.

For mulighederne er der, det er de ikke i tvivl om hos smede- og vvs-firmaet. Og der er praktikpladser. 

De unge skal bare oplyses om det hele.

AE’s analyser

I 2020 vil vi med al sandsynlighed mangle 30.000 faglærte.

7 ud af 10 virksomheder tager ingen lærlinge.

De mindre og mellemstore virksomheder er bedst til at tage lærlinge - og særligt i Jylland.

Midt- og Vestjylland er langt foran, når det gælder om at bryde den sociale arv. Her får mange flere unge med ufaglærte forældre selv en uddannelse, end tilfældet er på for eksempel Sjælland eller Lolland-Falster.

Det anslås, at ufaglærte, der løftes til en faglært uddannelse, bidrager med cirka 330.000 kr. ekstra til samfundsøkonomien.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd