Ind i mellem er det rart at kunne møde op i en forsamling af mennesker, der står i lige præcis samme livssituation, som man selv gør. Lemvig Kirke giver mulighed for, at aleneforældre kan få et sådant nyt netværk gennem spisefællesskabsaftener.

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Henrik Vinther Krogh

Inden maden synges en sang og bedes fadervor, og sognemedhjælper Kirsten Vindum siger et par ord. I anledning af fastelavn handler ‘dagens tekst’ om de masker, som vi mennesker ofte tager på os for at passe ind og føle os elskede. Budskabet er, at masker ikke behøves over for Gud. Der hører vi altid til og er elskede. 

Men dette med at passe ind er vel en almen menneskelig stræben, og måske i virkeligheden meget sigende for aftenens arrangement. Spisefællesskabet her er dannet netop for, at mennesker, der af den ene eller anden grund er alene med deres børn, kan mødes med andre i præcis samme situation. Og det er der et stort behov for, fortæller sognemedhjælper Kirsten Vindum, der er ophavskvinde for initiativet. Hun har haft problematikken helt inde på livet selv.

”For godt ni år siden blev jeg skilt, og jeg oplevede det, som mange i den situation gør, nemlig at vennekredsen for de flestes vedkommende bestod af par i kernefamilier. Og det kan godt være lidt anstrengende altid kun at omgås kernefamilierne, når man selv står alene med en masse. Derfor er det meget befriende at færdes i sammenhænge, hvor alle har prøvet de samme ting og står i samme situation. Det er rart at tale med nogen, der har samme baggrund”, forklarer Kirsten Vindum, der selv har tre børn, som nu er voksne.

Da hun senere fik job hos KFUM og KFUK i Herning, fik hun stablet et spisefællesskab for aleneforældre op i dette regi. Ideen blev modtaget godt, og hun mærkede, at der var et stort behov for at indgå i de nye relationer. 

Da Kirsten Vindum skiftede job og kom til Lemvig Kirke, tog hun ideen med sig og startede et nyt spisefællesskab op med base i Lemvig Kirkehus.

Kirsten Vindum mener, at spisefællesskabet passer rigtig godt i kirkens regi, selvom det bestemt ikke er et krav, at man bruger kirken i forvejen:

”Spisefællesskabet harmonerer godt med kirkens diakoniske formål – at man skal gøre noget godt for andre. Og så er mange kirkelige traditioner forbundet med mad: nadveren er jo en form for måltidsfællesskab for eksempel. Men mit udgangspunkt for at arrangere fællesspisningen var, at man danner rigtig gode bånd, når man spiser sammen og hjælper hinanden med maden”. 

Siden det første spisefællesskab blev holdt i april sidste år er antallet af deltagere vokset stille men støt fra tre familier den første aften til cirka 10-11 familier. Statistikken viser også, at alle der har deltaget i et spisearrangement kommer igen – selvom der er tilmelding fra gang til gang og ingen bindingsperiode.

Egentlig er det en simpel opskrift på at dække behovet for samvær med ligesindede, Kirsten Vindum har fundet. Det involverer ikke terapi eller prædiken, men udelukkende socialt samvær, hygge og mad. Man kan udveksle erfaringer og problemer, hvis man har lyst. Ellers kan man lade være og blot hyggesnakke. Og det er netop opskriften på succes, ifølge Sonja Hyldal, der nyder at komme til fællesspisningsarrangementerne. Hun har været med siden allerførste gang. 

”Først tænkte jeg, at det jo ikke kunne skade at komme. Nu glæder jeg mig til hver gang. Jeg blev skilt for seks år siden, og min omgangskreds blev i den forbindelse snævret lidt ind. Her kommer man bare, som man er, og vi hygger os sammen med ligestillede, som kender præcis de ting, man kan tumle med som enlig forældre”, siger Sonja Hyldal, 45 år. 

Hun er ernæringsassistent og mor til tre. Hendes søn Jonathan, 9, og datter Rebecca, 12, er med i aften. Børn er nemlig velkomne, og glade børnestemmer blander sig med de voksnes snak henover spisebordet i kirkehuset. Voksne er også velkomne alene, hvis de har en børnefri uge. Begge dele er hyggeligt, siger Sonja Hyldal.

”Her er en dejlig imødekommende stemning uanset. For mig har det betydet meget at komme herned. Før sad jeg oftere bare hjemme, men her kommer man ud, og det kan godt gribe om sig! Da jeg fortalte hernede, at jeg skulle være alene nytårsaften, så arrangerede vi bare, at dem der havde lyst kunne komme hjem til mig. Så havde jeg pludselig huset fuldt af gæster og en rigtig hyggelig aften. Så mit råd til andre aleneforældre er helt klart at kommer herned for deres egen skyld. Det giver noget godt socialt”, siger Sonja Hyldal.