Med opstillingen af fire 200 meter høje testmøller på Velling Mærsk kan der sættes endnu en milepæl i den internationale vindmølle-historie ved Ringkøbing Fjord. Vestas’ nye offshore-kapitel vil give både flere job og turister i det vestjyske, men kun hvis der ikke nøles med den kommunale tilladelse.

Tekst: Erik Poulsen

Set på et kort er Velling Mærsk blot flade marker på østbredden af Ringkøbing Fjord. Her spirer kornet på de lavtliggende enge, der i vinterhalvåret er mere vand end land, hvis ikke afvandingskanaler og dræn trækker overfaldevandet væk.

Løfter man blikket fra de grønne spirer i den fugtige jord, ser man den høje himmel og fjordlandskabet, som kendetegner denne forblæste del af Vestjylland. Og så selvfølgelig de mange vindmøller.

Vi er i hjertekulen af vindindustriens svar på Silicon Valley: Velling Mærsk er området mellem fjorden og landsbyen Lem, hvor smedemester H.S. Hansen i 1898 etablerede det industrieventyr, som op gennem 1900-tallet udviklede sig til den internationale vindmøllevirksomhed Vestas og skabte tusindvis af lokale arbejdspladser.

Gennem årene har markerne omkring Lem derfor været forsøgsområde for stort set samtlige de vindmølletyper, der er produceret med Vestas-logoet ved siden af de snurrende vinger. Ikke mindst på Velling Mærsk, der for alvor blev kendt som grobund for vindmøller, da vindmølleparkerne Velling Mærsk og Tændpibe med samlet over 100 vindmøller op gennem 1980’erne blev etableret som Nordeuropas dengang største vindmøllepark.

Det var et imponerende showroom, når Vestas havde eksportkunder på besøg, men tiltrak også masser af almindelige turister. De ville ved selvsyn opleve vindkraftens store mølle-skov, hvor guider tilbød rundvisninger til særligt interesserede fra både ind- og udland.

I dag er der kun fire møller tilbage, men rundt om Velling Mærsk er der etableret flere store vindmølleparker, hvor Vestas også fortsat tester nye mølletyper.

Udover at være placeret i ’baghaven’ tæt på Vestas og de andre lokale virksomheder, der lever af udvikling og produktion til vindmølleindustrien, er Velling Mærsk nemlig et af landets bedste forsøgsområder, når det gælder vindstyrke.

Når vestenvinden med op til orkanstyrke brager ind over Klitten og Ringkøbing Fjord, er vindforholdene meget tæt på at være fuldt sammenlignelige med de voldsomme kræfter, som offshore-møller ude på havet skal kunne klare, når vindens kraft omsættes til vedvarende energi.

Velling Mærsk er derfor af staten udpeget til at være et af de få steder i landet, hvor vindmøller over 150 meter kan testes. Ja, faktisk var Velling Mærsk som det 

eneste reelle alternativ med helt hen til målstregen, da Folketinget i 2010 besluttede at etablere et nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild i Thy.

Stauning Lufthavn var også bragt i spil, men selv om testcentret blev rykket ud på den nærliggende Velling Mærsk, så den lokale flytrafik kunne fortsætte uhindret, valgte flertallet på Christiansborg alligevel at se bort fra arealerne ved Ringkøbing Fjord. Testcentret krævede et stort antal ekspropriationer af ejendomme i området, og folketingspolitikerne placerede derfor i sidste ende de syv testmøller på klitheden i Thy.

Sammen med andre vindmølleselskaber er det derfor her, at MHI Vestas laver prototype-forsøg med de nye, meget store havvindmøller, der for alvor skal flytte produktionen af vindenergi fra land til vand. MHI Vestas satte i januar sidste år sin nye offshore-mølle – V164-8MW – i drift på en af de to forsøgspladser til enkeltstående møller, som vindmølle-koncernen har i Thy.

Det er verdens kraftigste vindmølle, og den 200 meter høje mølle er kronjuvelen i det joint venture-selskab, som Vestas i 2014 etablerede med den japanske koncern, Mitsubishi Heavy Industries. Det fælles selskab, MHI Vestas Offshore Wind, samler de to parters ambitioner om energiproduktion til havs over hele kloden.

Supermøllen har da også vist imponerende resultater og sat ny verdensrekord for evnen til at omsætte vind til energi. I oktober sidste år producerede den således på ét døgn 192.000 kWh, hvilket svarer til årsforbruget af el i 35-40 danske husstande.

Forsøgsmøllen i Thy er håndbygget som en prototype, der løbende bliver rettet til og målt på. Næste skridt er forberedelser til opstilling på havet og til serieproduktion. 

I den forbindelse er det vigtigt for MHI Vestas at afprøve, hvordan supermøllen bedst opstilles i de havvindmølle-parker, der er undervejs flere steder i Nordsø-området og ikke mindst rundt om De Britiske Øer.

Test på såkaldt park-niveau kræver, at der opstilles mindst fire møller, så det kan undersøges, hvordan de påvirker hinanden. Dét er der ikke plads til i Thy, hvor møllerne kun opstilles enkeltvis..

Sammen med vestjyske projektmagere har Vestas derfor allerede i august 2013 ansøgt om at få lov til at opstille fire testmøller på Velling Mærsk. Det er det eneste statsudpegede sted i Danmark, og for den sags skyld i Europa, hvor de fire supermøller kan opstilles i en bue, så det er muligt at måle effekten af forskellige afstande mellem møllerne.

Samtidigt er det tæt på de mølleudviklere, der fortsat er på de lokale Vestas-virksomheder, selv om udviklingsafdelingen formelt set er flyttet til Århus. Det er således på vingefabrikken i Lem, at formene til produktion af vinger og andre værktøjer til offshore-møllen bliver udviklet på baggrund af mere end 30 års erfaringer med mølleproduktion i området.

Det er know-how, der hele tiden opdateres i kraft af den store produktion af 3,3 MW-møller på nacellefabrikken i Ringkøbing og vingefabrikken i Lem, samt løbende indsamling af erfaringer med andre testmøller i lokalområdet.

Udover at være tæt på teknologien på møllefabrikkerne er det her også lettere at afprøve, hvordan man bedst monterer et møllehus på op til 450 ton op på et 118 meter højt tårn, ligesom servicemontører kan træne i realistiske omgivelser. Altsammen uden at skulle ud på havet, hvilket efter en tommelfingerregel er mindst 100 gange så dyrt som på land, hvor der ikke skal tages hensyn til sejl- eller helikopter-tur samt dårligere vejr- og sikkerhedsforhold.

På Velling Mærsk er der denne gang kun brug for at opkøbe tre boliger og et sommerhus for at overholde krav om støj og afstand til naboer. Naturstyrelsens VVM-redegørelse fra oktober 2014 fastslår samtidigt, at Stauning Lufthavn ikke vil blive påvirket.

Det vil derfor ikke alene få et stort anlægsarbejde med op til 200 lokale mandeårs arbejde til at fordufte og være et prestigetab for Vestas’ vugge, men også på sigt kunne koste mange flere job end de cirka 25-30, som Stauning Lufthavn hævder, at der er på spil. For med testmøllerne forsvinder også viden, kompetencer, investeringer og turistmuligheder fra Ringkøbing-Skjern Kommune og resten af Vestjylland.

En lang række lokale virksomheder, der satser på at få deres bid af offshore-kagen, mister således både et nyt showroom på Velling Mærsk samt test- og træningsfaciliteter for de elementer eller services, som de er klar til at byde ind med.

At havvindmøller er en af de helt store muligheder for at skabe masser af nye arbejdspladser i Vestjylland, kan allerede ses, når man står på de spirende kornmarker ved Velling Mærsk og kigger over mod Hvide Sande på den anden side af Ringkøbing Fjord.

Ved siden af de tre store Vestas-vindmøller på Hvide Sande Havn, der har været med til at finansiere havnens udvidelse, rager fire 75 meter høje ben op på et helt nyt fartøj i havnen. Det er et såkaldt jack-up-skib, der er udstyret med en kran til opstilling af og service på offshore-møller. Det store fartøj kan ude i havet sende sine lange ben ned på 45 meters dybde, så kranen kan løfte op til 400 ton op eller ned fra et vindmølletårn.

Det er dén slags store service-skibe, som havnene i både Hvide Sande og Thyborøn har konkrete planer om at udvide kajanlæggene for at få plads til flere af. I begge havne er en lang række virksomheder gået sammen i service-grupperinger, der kan dække de mangeartede behov, som både anlæg og drift af havvindmøllerne kræver i de 25-30 år, de ventes at stå på havet.

Offshore-mulighederne er i bogstaveligste forstand synlige fra vestkyst-havnene, idet staten i løbet af det kommende år udbyder de to kystnære havmølle-parker Vesterhav Syd (ud for Holmsland Klit) og Vesterhav Nord (ud for Harboøre Tange).

Samtidigt er der værfter og smedeværksteder i både Hvide Sande, Thyborøn og Lemvig, der udvikler alt fra mandskabsbåde over søstærke kraner og landgangsbroer til de specialværktøjer, der benyttes til møllehejsning i offshore-branchen. Med testmøllerne på Velling Mærsk vil de alle få en unik adgang til de forhold, som de ellers må ud på havet for at opleve.

De fire testmøller vil også være en central brik i den vind-turisme, som Ringkøbing-Skjern Kommune sammen med Lemvig Kommune satser på at udvikle. Testcentret i Østerilds klitplantage er allerede et nyt turistmål i Thy, men Velling Mærsk vil tilbyde helt andre muligheder at komme ganske tæt på en række snurrende havvindmøller, der nærmest står med fundamentet i vand.

Fra et besøgscenter, som MHI Vestas påtænker at etablere ved testmøllerne, vil turister fra hele verden have kort afstand til Vestas’ fabrikker i Lem og Ringkøbing, Danmarks største landbaserede vindmøllepark i Ølstrup, Siemens’ offshore-testmøller i Tim samt offshore-havnen i Hvide Sande. På sigt vil der også være en oplagt synergi med oplevelsescentret KRAFT mellem Søndervig og Ringkøbing, hvor Vestas allerede har meldt sig som sponsor af vindkraftaktiviteter.

Alt sammen vel at mærke i Ringkøbing-Skjern Kommune, der satser på at være selvforsynende med vedvarende energi i 2020. Også den ambition vil testmøllerne være et mildest talt vægtigt bidrag til: Hver mølle ventes at producere 30 mio. kWh årligt, hvilket i sig selv vil være nok til at dække energiforbruget i alle private husstande i kommunen. Arbejdet med at føre de kolossale strømmængder ud i elnettet vil skabe arbejdspladser og nye kompetencer hos det lokale energiselskab RAH.

Borgerne får desuden mulighed for at købe anparter i testmøllerne. Når det gælder testmøller, er projektmagerne ikke forpligtiget til at udbyde anparter i lokalområdet, men har alligevel valgt at gøre det. I første omgang inden for en radius på 4,5 kilometer fra Velling Mærsk, og hvis der fortsat er ledige anparter, stilles de til rådighed for borgere i resten af kommunen.

Der er således meget andet end en kommunal lufthavn på spil, når byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune i nærmeste fremtid skal træffe endelig afgørelse om, hvorvidt Velling Mærsk skal være det vadested, der kan bringe vindkraftens danske arnested fra land til vand.

Et afgørende skridt i den vestjyske vindmøllehistorie, hvor den globale succes på land har muligheder for at gentage sig på havet, hvis de fire testmøller bliver opstillet på de flade enge ved fjorden.

MHI Vestas’ supermølle

Type: V164

Anvendelse: Energiproduktion i havvindmølle-parker

Mærkeeffekt: 8 MW

Start-vindhastighed: 4 m/s

Maksimal effekt: 13 m/s

Omdrejningshastighed: 4,8-12,1 omdr./min.

Rotor-diameter: 164 meter

Bestrøget areal: 21.124 kvm.