Ungt par fra Århus faldt pladask for et liv i det vestjyske, men måtte en lang proces igennem før en lokal bank gjorde drømmen om hus i Lomborg til virkelighed.

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Henrik Vinther Krogh

Den lille familie er faldet godt på plads nu. Siden januar i år har Ruben Fjord Bredholt og hans kone Mie Lund Corydon været ejere af det hus, som gjorde ønsket om et liv med plads, frisk luft og et levende lokalmiljø muligt. 

Sønnen Julius på to år er i dagens anledning installeret med sit legetøj i stuen, men til daglig trives han i sin dagpleje i Lemvig. Alle dagplejepladser i Lomborg, hvor familien bor, viste sig nemlig at være taget. Men det var netop også udsigten til et nabolag med mange børnefamilier, der var et af de parametre, der tiltrak parret. De har ikke et sekund fortrudt deres beslutning om at flytte til Lemvigegnen, selvom der er gået et langt frustrerende forløb forud for flytningen. 

”Vi er glade for, at vi holdt ved og ikke gav op, for vi er meget glade for området og er faldet godt til her”, siger Ruben Fjord Bredholt.

Det var ellers ikke fordi, parret havde det store kendskab til området i forvejen. Mie Lund Corydon, 29, er født og opvokset i den lille by Simmelkær ved Herning, Ruben Fjord Bredholt, 26, i Århus. De seneste knap fem år havde parret boet i en lejlighed på 67 kvadratmeter i studiebyen.

”Da vi fik Julius, var det nok for alvor startskuddet til at begynde at lede efter ny bolig”, forklarer Mie Lund Corydon, og fortsætter:

”Vi overvejede først alle muligheder, men da vi begge var studerende, var det begrænset, hvad vi ville have råd til Århus af større lejligheder. Desuden var det også usikkert, hvor vi ville ende med at få arbejde. Så vi forkastede hurtigt den mulighed at sætte os i Århus med en dyr husleje, når vi sagtens kunne risikere at skulle pendle langt til et kommende arbejde. Derfor begyndte jeg i stedet at søge efter huse i områder, som jeg syntes så hyggelige og dejlige ud”.

Mie Lund Corydon begyndte boligsøgningen omkring Ry og Silkeborg, hvor den dejlige natur lokkede. Men det var først, da hun udvidede søgekriterierne til også at indbefatte Vestjylland, at der virkelig skete noget, og parret oplevede, at de virkelig kunne få noget for deres penge, som svarede til deres drøm.

Mie Lund Corydon fortsatte nu sin bredere søgning rundt i områder i landet, som hun syntes så gode ud.

”Jeg havde et barndomsveninde herfra Lomborg-egnen, og jeg huskede det som et dejligt sted, når jeg besøgte hende. Derfor kom området med i mine overvejelser”, forklarer hun. 

Det var dog først, da parret tog en tur herover for at se egnen, at valget for alvor faldt på det vestjyske.

”Vi havde i begyndelse set et hus i Fjaltring, som vi var tiltrukket af, fordi det lå lige ned til vandet. En dag tog vi beslutningen om at tage over og se det. Vi havde en rigtig dejlig tur, hvor vi så både huset, men også var rundt og se hele egnen og Lemvig by. Det var den tur, der brød alle mine barrierer for at flytte herover ned”, siger Ruben Fjord Bredholt. 

Han uddyber, at han ikke som sådan havde noget imod Vestjylland, men han kendte slet ikke egnen.

”Jeg havde ikke noget at forbinde området med. Jeg havde, som så mange andre, kun hørt hele udkants-retorikken i medierne, så jeg tror ubevidst, det var det, jeg havde i tankerne. Men da vi kom herover og så det hele ved selvsyn, og vi mødte og talte med folk, da kunne jeg se mig selv her”, forklarer Ruben Fjord Bredholt.  

Hans råd til andre boligsøgende er derfor helt klart at udvide deres søgning og så tage ud og se egnen, de søger i. Der kan ligge et godt liv, man slet ikke havde forestillet sig.

Det var mange forskellige ting, der tiltrak parret.

”Nu har vi fået børn, så nu er vi en situation, hvor vi hellere vil have en have end en Crazy Daisy uden for. Her var mulighed for hus. Der var også en fantastisk natur. Lemvig by er bare indbegrebet af hygge og fremstår både charmerende men også meget innovativ for eksempel ved havnemiljøet. Derudover var der mange børnefamilier her i Lomborg, og alle steder hørte vi kun godt om lokalsamfundet her i byen. Vi har da også fået en fantastisk velkomst, og alle er så åbne og imødekommende”, fortæller Mie Lund Corydon. 

Ruben Fjord Bredholt, der er fysioterapeut, har startet en udendørs træningsgruppe, som mødes ved træningsstationen i byen hver onsdag og er kommet med på veteran-fodboldholdet. 

”Jeg kan godt lide mentaliteten. Alt kan lade sig gøre, hvis man lægger lidt engagement i det, og alle tager godt imod initiativer. Havde jeg hængt en seddel op hjemme i opgangen i Århus om, at jeg trænede udendørs hold om onsdagen, havde folk tænkt: 'Godt for dig', og der var ikke kommet nogen. Her hilser folk også på hinanden. Det er rart, at man bliver set og føler en større grad af fællesskab”, forklarer Ruben Fjord Bredholt.

Familien føler sig derfor allerede godt integreret, og det er også en rar følelse selv at have valgt rammerne for sit liv, forklarer de.

”De fleste starter med at søge arbejde efter studiet, og den første stilling, de får, flytter de efter. Vi søgte herud, inden vi fik arbejde, fordi vi kunne se, vi kunne få et dejligt liv her”, siger Ruben Fjord Bredholt.

Ruben Fjord Bredholt er uddannet fysioterapeut, og Mie Lund Corydon er netop ved at skrive sit speciale på Århus Universitet, hvor hun har læst musikvidenskab og samfundsfag. Hun vil gerne have job som gymnasielærer. 

Parret synes selv, de har en baggrund, der burde gøre det let at arbejde stort set over hele landet, så de var ikke selv nervøse for at flytte fra byen til landet. Men andre skulle vise sig at være nervøse over beslutningen. Ikke for parret selv, men over situationen generelt.  

”Vi gik først i vores bank i Århus, men fik efter noget tid endeligt afslag på lån til huset. Herefter tænkte vi, at vi måske skulle prøve tættere på, så vi søgte i en bank i Holstebro. Her fik vi også afslag. Begge gange oplevede vi at blive taget godt imod af en positiv bankrådgiver. Men alle kom tilbage med en besked om, at banken ikke lånte til køb i dét område. Vi fik på fornemmelsen, at det ikke handlede om os, men om nogle principper”, forklarer Ruben Fjord Bredholt. 

Parret fik blandt andet at vide, at for at låne til et hus, skal huset kunne sælges for samme beløb et halvt år efter. En garanti, der er svær at stille i det vestjyske. Man må heller ikke låne et for lavt beløb og ikke for meget, ligesom man heller ikke kan forvente at kunne låne til efterfølgende istandsættelse af huset, da det er svært at tjene ind igen ved eventuelt salg.

”I Holstebro fik vi begrundelsen, at de ikke havde solgt nok i det pågældende område til, at de ville låne til huskøb. Men det er jo skruen uden ende, vil jeg synes. Vi fik også at vide, at vi skulle have haft fast fuldtidsjob i området begge to i minimum tre måneder forud for køb”, siger Ruben Fjord Bredholt.

”Selvom vi en overgang overvejede, hvordan vi kunne søge job herovre og måske bo hos mine forældre i Simmelkær, så blev det simpelthen for besværligt i længden”, siger Mie Lund Corydon.

Parret prøvede endelig et sidste sted, en bank i Lemvig, og her var der ingen forbehold.

”Vi var nærmest helt uforstående først og troede ikke, vi allerede havde fået tildelt lånet efter vores første møde med banken, men det viste sig, at det havde vi!”, fortæller Mie Lund Corydon.

Et helt år gik der fra beslutningen om at flytte til det vestyske blev truffet, til det endelig kunne lade sig gøre.

”Det var et langt og opslidende forløb”, fortæller Mie Lund Corydon.

”Men vi er glade for, vi ikke gav op. Grunden til, vi holdt ud, var at det efterhånden var ulideligt at være i Århus. Alt er så besværligt. Du skal huske, dine nøgler hver gang, du forlader lejligheden for bare at gå i haven. Klapvognen skal med i de fyldte bybusser. Der var ingen udsigt til, at jeg kunne lade Julius gå alene nogen steder hen, når han bliver lidt større, sådan som man kan her i et mindre samfund. Nu havde vi set et sted, hvor vi kunne få det liv, vi gerne ville have, så vi blev ved”, forklarer hun.

I omgangskredsen har parrets beslutning også fået opbakning: 

”Mine forældre ønsker bare, vi får det godt, så de kommer gerne til Vestjylland. Vi har også fået plads til at kan have folk på besøg i længere tid. Så hvis danskerne først kommer over den afstandsforskrækkelse, vi nogen gange har, så ser man, at det sagtens kan lade sig gøre. Og folk bliver meget glædeligt overraskede, når de kommer herover og ser vores liv her. Vi håber måske at kunne starte en trend, hvor det bliver in at flytte ud af byen”, siger Ruben Fjord Bredholt og smiler. 

Han oplever endnu et plus ved flytningen:”Før boede vi Århus, hvor mulighederne står i kø for oplevelser. Men vi havde ikke råd til noget af det. Nu bor vi et sted, hvor der måske er lidt færre, men ikke ringere muligheder. Til gengæld har vi nu råd til at benytte os af dem!”.

Et andet af Ruben Fjord Bredholts gode indtryk er det 'vestjyske mindset'. Man er åben for nye ideer. Det fik han også at sande, da han var så heldig at få job kun en måned forud for flytningen. Kær-huset i Faabjerg, som er en institution for mennesker med psykisk handicap, søgte en ny medarbejder.

”De søgte faktisk ikke en fysioterapeut, men jeg brænder meget for at arbejde med netop dét område og har for eksempel været i praktik på Risskov Psykiatrisk Hospital, så jeg ringede og spurgte, om ikke det måske kunne være en fysioterapeut, de manglede på Kær-huset. Det var de meget positive over, jeg fik jobbet og er utroligt glad for mit arbejde der”, fortæller Ruben Fjord Bredholt.

En ting, der dog har undret familien, efter de er flyttet til området, er enkelte reaktioner fra især unge på egnen.

”Enkelte gange har jeg oplevet andre unge mennesker se meget undrende på os og spørge: 'Er I flyttet hertil? Jamen, hvad vil I dog her?'. For mig, der kommer udefra, virker det helt mærkeligt, at folk ikke er glade for alt det, der er her. Det er rigtig trist, synes jeg, hvis hele udkants-retorikken på den måde har ramt nogen af de unge i områderne. Men jeg kan også godt forstå, man bliver frustreret som beboer her. Fra Århus virker debatten om flytning af offentlige arbejdspladser, lukning af sygehuse og den slags måske lidt fjern. Man mærker meget mere, hvad det virkelig handler om, når man selv bor midt i det”, siger Ruben Fjord Bredholt.

Parret har da også haft rigeligt tid til at tænke over alle udfordringerne, der kan være ved at flytte ud af byen i det år, de ventede på bankerne. Men de har taget beslutningen om at være fortrøstningsfulde.

”Vi tror på, det nok skal gå, og udviklingen kan vendes. Men der skal også gøres noget nu. Jeg oplever, at en helt masse afhænger af, at der er nogle lokale ildsjæle rundt omkring, der holder tingene kørende. Men det kan de jo ikke blive ved med alene uden politisk opbakning. Så jeg synes, politikerne skal handle på problematikken nu, mens der stadig er folk, der brænder for sagen”, siger Ruben Fjord Bredholt.