Lisbeth Barslund Hedegaard og Jesper Vejgaard Knudsen flyttede i sommer hjem til det vestjyske og har købt bolig i Lemvig efter mange år med studie, arbejde og hus i Århus.

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Henrik Vinther Krogh

Sildebensgulv, søudsigt, egen have og over 200 kvadratmeter. Det er nogle er af de kvaliteter, der straks springer i øjnene ved huset i Lemvig, som nu skal være nyt hjem for en lille familie på tre. 

Lisbeth Barslund Hedegaard og hendes kæreste Jesper Vejgaard Knudsen er netop flyttet ind sammen med deres lille datter Ronja på snart to år. 

At man kan få meget mere for pengene herovre vestpå end i det østjyske, er noget af det, der ofte bliver fremhævet, hver gang man taler med tilflyttere i området: ’Man får simpelthen så meget for ingenting herovre!’ lyder det. 

Men faktisk er billige boliger ikke dét, der er drivkraften i Lisbeth Barslund Hedegaards og Jesper Vejgaard Knudsens historie.

”Vi ved godt, det ofte bruges som argument, at man husmæssigt kan få rigtig meget herovre, og alting er så billigt. Men det har slet ikke spillet ind i vores overvejelser om at flytte. Vi har altid vidst, at vi gerne ville tilbage hertil”, forklarer parret, der har nogle få hængepartier, inden de er rigtig flyttet ind. 

Huset i Brabrand skal sælges, og de sidste flyttekasser skal transporteres til Lemvig og pakkes ud i det nye hus - som i øvrigt også udmærker sig ved at ligge i en by, hvor man kommer til gågade og byliv, hvis man går den ene vej, og ud i naturen, hvis man går den anden. Endnu et plus for de to tilflyttere. 

”Alt er tæt på her, og vi har alt, hvad vi skal bruge i Lemvig af forretninger, biograf med mere og så naturen. Det ene minut kan man høre kirkeklokkerne i byen kime, det næste øjeblik en ko, der brøler. Det er skønt”, siger Lisbeth Barslund Hedegaard.

Med flytningen til Lemvig har parret fået plads i en for området ønskværdig statistik: unge mennesker, der flytter for at tage uddannelse og kommer tilbage igen.

Lisbeth Barslund Hedegaard, 30, er født og opvokset i Lemvig, og Jesper Vejgaard Knudsen, 33, i Struer.

”Jeg var glad for at bo i Struer, så det var faktisk kun fordi, jeg var nødt til at flytte på grund af min uddannelse, at jeg gjorde det i sin tid”, fortæller han. 

Kort efter flytningen mødte han Lisbeth, der netop var færdig med HF i Nr. Nissum. 

”På den måde flyttede Lisbeth til Århus på grund af mig”, forklarer han. 

”Jeg arbejdede de første år, jeg boede i Århus, og brugte tiden på at finde en uddannelse, som kunne passe til mig”, fortæller Lisbeth Barslund Hedegaard, som faktisk endte med at flytte til Haderslev i Sønderjylland i en årrække, da det studie, hun fandt til grafisk designer, lå der. 

Jesper Vejgaard Knudsen læste på Århus Universitet og fik herefter job på statsgymnasiet i Århus som underviser i fysik og matematik.

Efter sin tid på studiet i Sønderjylland fik Lisbeth Barslund Hedegaard job i Århus på et reklamebureau, og parret købte hus i Brabrand. Drømmen om et liv i det vestjyske var på stand by for en tid. 

”Da jeg var helt ung og lige var flyttet fra Lemvig til Århus, tror jeg ikke, jeg tænkte på, at jeg skulle flytte tilbage, men Jesper og jeg kom ret hurtigt til at tale om det, og lige siden har det været en fælles drøm for os”, forklarer Lisbeth Barslund Hedegaard. Dog var timingen ikke til det i mange år. Dels var parret glade for Århus, som var en dejlig by at være ung i, Jesper Vejgaard Knudsen havde fået et job, han var rigtig glad for, og så var der også kommet en bekymring ind i overvejelserne.

”Nu hvor jeg havde valgt min uddannelse til grafisk designer, var jeg meget i tvivl, om jeg kunne få job herovre vestpå. Måske var der kun den slags stillinger i de større byer?”, forklarer Lisbeth Barslund Hedegaard om parrets spekulationer.

Bekymringerne om job skulle dog vise sig at blive gjort til skamme. 

Efter tre år på reklamebureauet vendte Lisbeth Barslund Hedegaard tilbage til sit arbejde en dag efter barsel og opdagede, at det var gået ned af bakke, mens hun havde været væk. Firmaet gik konkurs. Det faldt netop sammen med, at den nye rolle som forældre også havde sat nye tanker i spil. 

”Vi havde et stort savn mod egnen og naturen herovre og især vores familier. Vi er begge vokset op tæt på vores bedsteforældre og har altid haft et nært forhold til dem. Det kunne vi også unde Ronja, vores datter”, forklarer Lisbeth Barslund Hedegaard.

Parret bliver enige om, at selvom de havde tænkt sig at bo i huset i Brabrand en hel del længere, da de købte det, var det nu, drømmen om at vende tilbage skulle forfølges. 

”Der kommer aldrig ’det perfekte tidspunkt’ til den slags. Det vil altid være noget bøvl at skulle flytte: to voksne, der skal have nyt job, finde nyt hus og et barn, der skal i ny institution. Men nu skulle jeg alligevel søge job, Ronja skulle alligevel skifte institution, og da vi begyndte at gøre op, hvor lidt vi egentlig brugte byen med cafetilbud, butikker og så videre, blev vi enige om, at vi ligeså godt kunne prøve nu”, siger Lisbeth Barslund Hedegaard.

Derfor begyndte hun at søge efter job i det vestjyske. Indstillet på at gå på kompromis, hvis hun ikke fandt drømmestillingen som grafisk designer. Men det gjorde hun heldigvis. I dag arbejder hun hos kommunikations- og mediebureauet Complot i Langerhuse.

”Det er et virkelig spændende job med mange udfordringer, det er jeg rigtig glad for”, fortæller Lisbeth Barslund Hedegaard.

Jesper Vejgaard Knudsen har også fået en god jobstart med en stilling på Lemvig Gymnasium.

Det er ellers sjældent, at nogen forlader statsgymnasiet i Århus, hvis man først har fået job der, lyder rygtet. Her er mange 25 og 30 års jubilæer. Det var da også lidt et særsyn, da Jesper Vejgaard Knudsen valgte at forlade stedet til fordel for Lemvig Gymnasium. 

”De holdt en lille afskedstale for mig, hvor jeg blev drillet lidt. Der blev for eksempel sagt, at når man flytter til England, kommer man en time tilbage i tiden, og når man flytter til Lemvig, kommer man 30 år tilbage, og jeg fik en masse gammelt udstyr med mig af den grund”, fortæller han og griner. 

Alt selvfølgelig sagt i spøg. Jesper Vejgaard Knudsen var dog lidt vemodig over at forlade en arbejdsplads, han var rigtig glad for, men ellers har der ikke været bekymringer i forbindelse med flytningen. Heller ikke flere drillende bemærkninger.

”Vores omgangskreds forstår sagtens, at vi flytter tilbage nu. Alle har været forstående og støttende. Og vores familier er selvfølgelig glade”, forklarer parret, der også fortæller, at mange har samme drøm om at flytte tilbage til det vestjyske.

”Men ofte er det bekymringer om job, der står i vejen. Og endnu oftere er det fordi, man har fundet en kæreste, som kommer fra et andet sted i landet. Så bliver Århus et kompromis, og man bliver boende der”, uddyber de.

Det undrer ikke parret, at mange andre unge, de møder, også gerne ville flytte tilbage, hvis det var muligt. De har nemlig selv mange grunde til at søge ’hjemad’.

”Som sagt trækker familien naturligvis. Især nu, hvor vi selv har fået børn. Men også naturen her, og så har vi gode minder fra vores opvækst. Hverken Jesper eller jeg kan huske, vi nogensinde kedede os. Jeg spillede fodbold hele min barndom. Der er et rigt foreningsliv, og man er god til at prioritere værdien i at komme ud i naturen og opleve den”, fortæller Lisbeth Barslund Hedegaard, og hendes kæreste supplerer:

”I det hele taget er der mange arrangementer for børn og unge, synes jeg. Og så føler jeg mig hjemme i den mentalitet, der er her. Folk har et dejligt temperament; man er nede på jorden og stille og rolige. Det har jeg også glædet mig til at flytte tilbage til – og så glæder jeg mig til lidt mere plads omkring mig i form af færre folk. Århus er lidt fyldt til mig”, siger han.