Historien om Kabbel Hovedgård ved Lemvig er med til at gøre op med en myten om ’det mørke, uciviliserede Jylland’.

Tekst: Kamilla Husted Hendtsen . Foto: Henrik Vinther Krogh

Kommer man sejlende på Limfjorden og drejer ind i Lem Vig, kan man næsten ikke undgå at se en flot udseende bygning med kamtakkede gavle og et lille tårn. 

Det er Kabbel Hovedgård, der knejser i landskabet, og synet af gården har mødt søens folk her siden det femtende århundrede. 

Måske det er derfra gården har fået sit lidt særprægede navn? Man mener, at Kabbel er afledt af det gamle ord Kabe, som betyder sømærke, og endelsen ”-el”  kommer af ordet Holt, som betyder skov. Kabeholt – ’sømærkeskoven’, er altså blevet til Kabbel. Alene navneudviklingen vidner om stedets mangeårige historie. 

Henover sommeren vil man i nutiden også kunne se en flok kreaturer fra vandet. De går og græsser på Kabbel Hovedgårds lavtliggende engarealer, og bliver på den måde næsten et symbol på endnu et led i gårdens fortælling; nemlig historien om en driftig og indbringende tid som sæde for en Vestjyllands allerstørste studegårde.

Udover hovedbygningen med den tårnagtige bygning og en enkelt sidefløj består Kabbel Hovedgård af en trelænget avlsgård. Den første omtale af gården er fra 1491, hvor den ejedes af adelsmanden Oluf Rytter. Siden den tid har gården haft en lang række skiftende ejere blandt andet flere gamle danske adelsslægter. Gården, man ser fra vandet i dag, er heller ikke den samme som i 1491. I kælderen på den nuværende hovedbygning kan man se rester af andre tidligere bygninger, og man ved, at avlsgården blev hærget af en stor brand i 1819. Den nuværende hovedbygning er fra 1880, og avlsbygningerne er fra omkring år 1900 og er blevet til ved arkitekten Fritz Uldalls hjælp.

I dag er alle bygningerne fredet. Det blev de i 2012, efter den nuværende ejer havde kæmpet for det i mange år. I dag er det godsejer Kirsten Carstensen, der bor på gården, som hun købte sammen med sin mand, Ulf Hjerl Carstensen, i 1992. Ulf Hjerl Carstensen døde i 2012 efter længere tids sygdom, men nåede heldigvis at se fredningen blive en realitet. 

”Både min mand og jeg har altid været meget historisk interesserede”, forklarer Kirsten Carstensen.

”Vi har set vigtigheden i både at benytte og samtidig bevare. Det, vi skaber i dag, bliver jo vigtig kulturarv for fremtidige generationer, men samtidig har vi en kæmpe forpligtelse i at bevare det, som andre har efterladt os. Derfor har det været en mærkesag for os at få fredet bygningerne, så vi ikke risikerer, at eventuelt kommende ejere skulle få lyst at rive vitale dele ned eller måske restaurere på en uhensigtsmæssig måde, så den historiske værdi går tabt”, forklarer hun.

Den historie, der er tilknyttet Kabbel Hovedgård, er da også imponerende og spændende. I mange historiebøger hersker myten om et Jylland i 1800-tallet, som var mørkt og uciviliseret og udelukkende befolket af fattige, uvidende hedebønder. 

Men i historiker Esben Graugaards doktordisputats fra 2006 tegnes et helt andet billede af perioden – et billede hvor Kabbel Hovedgård har en central placering. 

Gården havde sin absolutte storhedstid netop i det mørke 1800-tal, hvor der stik imod den tidligere fortælling fandtes en rig og åben kultur af store handelsbønder og studehandlere. De kan ifølge historikeren sammenlignes med moderne tiders internationale forretningsmænd. Bønderne sendte deres sønner på lange uddannelsesrejser i udlandet, hvor de skulle blandt andet skulle lære sprog, så de kunne overtage forretningerne. 

Kabbel Hovedgård nævnes i den forbindelse som en af Vestjyllands største studegårde. Studene blev drevet via Hærvejen til markederne i Husum og Hamborg og senere sendt til England med skib. De fede jorde, der er et levn fra tidligere tiders istidslandskab, var svære at opdyrke med datidens beskedne maskiner. Men de var ideelle til afgrænsning. 

I den periode spredte Kabbel Hovedgårds utallige tønder hartkorn sig helt ned til Klosterheden, og både Nr. Lem, Gudum og Fabjerg Kirker hørte under gården. I 1930’erne blev der frasolgt en masse jord til husmandssteder.

Kabbel har som nævnt været på manges hænder gennem sin flere hundrede årige historie, men særligt én ejer står ud fra mængden og er skyld i, at Kabbel Hovedgårds velmagtsdage stadig kommer befolkningen på egnen til gode i dag. I 1759 overtog Jens Wandborg, som senere blev adlet til de Stiernhielm, Kabbel. 

Hans hustru døde i barselsseng blot 19 år gammel. Tre uger senere døde den nyfødte søn. Jens Wandborg de Stiernhielm giftede sig aldrig igen, så der blev ikke flere arvinger. Han besluttede sammen med sine forældre, at give familiens midler til velgørende formål. Det kom de fattige i Lemvig by og Nørlem Sogn til gode, og både Lemvig og Nørlem Kirker fik nyt orgel, ligesom næsten alt inventaret i Nørlem Kirke fornyes. 

Jens Wandborg de Stiernhielm døde desværre, inden han kunne se sit projekt med et alderdomshjem og skole bygget ved kirken blive fuldført. Men hans mor videreførte projektet, og i dag kan man også stadig nyde godt af det smukke rokokoinventar i Nørlem Kirke, hvor også familien Wandborgs fem kister står i det smukke Stiernhielmske gravkapel bag et smukt jerngitter. I dag bruges Stiernhielms Hospital, som bygningen med alderdomshjem og skole blev kaldt, til graverkontor og mødelokale.

De mange fysiske spor, som stadig ses efter Kabbel Hovedgårds velmagtsdage, står som levn fra historien om studehandlen og om de driftige bønder i en blomstrende og international handelskultur. Og det er den historie, Ulf og Kirsten Carstensen har forsøgt at bevare for eftertiden med fredningen af gården. 

Kabbel Hovedgård blev en del af godsejer Kirsten Carstensens egen historie allerede i ungdomsårene. Hun er født og opvokset i Silkeborg, og som 16-årig fik hun sommerjob på Hjerl Hede. Her mødte hun sin mand, som hun giftede sig med i 1965, 20 år gammel. 

De mange familieportrætter, der i dag pryder stuerne på Kabbel, fortæller endnu flere spændende historier. Det var nemlig en særdeles foretagsom slægt Kirsten Carstensen blev en del af ved giftermålet. Her hænger sort-hvide portrætter tilbage til oldeforældregenerationen, og alle har de en fortælling. De to mest markante skikkelser må være ”Tivoli- Carstensen”, som Kirsten Carstensen kalder sin mands farfars onkel,  generalpostdirektør Georg Carstensen, som grundlagde Tivoli. 

I biblioteket på Kabbel hænger Ulf Hjerl Carstensens morfar, H.P. Hjerl Hansen, grundlægger af Hjerl Hede, hvor Kirsten Carstensen mødte sin mand. Når familien holdt familien sommerferie på heden, husker Kirsten Carstensen, hvordan en af de faste udflugter altid gik til Jespersens Hotel i Lemvig, og på vejen beundrede de altid den smukke gård, de passerede på vejen; Kabbel Hovedgård.

”Sådan en gård er værd at eje, sagde min mand altid, når vi kørte forbi”, forklarer Kirsten Carstensen.

Men de første mange år holdt parret til i forpagterboligen på forældrenes gård, Sødringholm ved indsejlingen til Randers Fjord. Ulf og Kirsten Carstensen fik to døtre, og i dag er der kommet fire børnebørn til familien – alle drenge. 

”Det var en smuk gård, vi havde ved Randers. Vi overtog den fra mine svigerforældre i 1972. Men jorden var desværre meget dårlig, så da Ulfs far døde, solgte vi gården”, fortæller Kirsten Carstensen. 

Ved et rent tilfælde fandt familien ud af, at Kabbel Hovedgård var til salg og herefter slog de til. De købte gården i 1991 og flyttede ind i 1992.

Ved flytningen sagde Kirsten Carstensen sit job op. Ud over at være aktivt medhjælpende hustru underviste hun også i ti år på Havndal Skole, men med overtagelsen af Kabbel var der nok at tage fat på her. Gården var nemlig i en temmelig forfalden stand, og familien gik i gang med et større og gennemgribende renoveringsarbejde. 

”Vi begyndte samtidig at arbejde for en fredning af bygningerne, og så begyndte vi at købe en del af den frasolgte jord tilbage. Jorden ned til Limfjorden fik vi fredet. Strandengene, som ellers havde været afvandet via et pumpehus og opdyrket, blev genoprettet og givet tilbage til naturen som fuglereservat”, fortæller Kirsten Carstensen om familiens mange projekter på Kabbel. 

I dag bor hun alene på gården og står stadig for driften af landbruget. Kirsten Carstensen er desuden aktiv i menighedsrådet, medlem af bestyrelsen for Understøttelsesforeningen for Jyske Landmænd og deres Efterladte samt formand for Konservativ Vælgerforening i Lemvig og medlem af storkredsbestyrelsen. Hun nyder livet på Kabbel, der blev hende og hendes mands livsprojekt og har tænkt sig at blive boende, så længe helbredet tillader det.

En af de sager, som ligger Kirsten Carstensen meget på sinde, er den historiske bevidsthed. Hun ser gerne, at Kabbel Hovedgård bliver en aktiv del af de lokales historie og forsøger derfor at åbne gården mere op for offentligheden, end de forrige ejere havde tradition for. 

Der er offentlig adgang ned mod Limfjorden. Her må man færdes og gå en tur i det smukke landskab. Kirsten Carstensen har også genoplivet en tradition fra 1950’erne, hvor Kabbel lagde lokaler til det årlige grundlovsmøde. Denne tradition har nu været gentaget de seneste tre år. Som noget nyt fik Kirsten Carstensen sidste år indledt et samarbejde med Dansk Husflid Lemvig, som arrangerede en stor husflidsmesse i de fredede avlsbygninger på gården. Dette blev en stor succes og gentages derfor i efterårsferien i år. 

”Mit ønske er, at folk skal føle, de har lod og del i Kabbels historie, og at de føler sig velkomne. Kabbel skal ikke bare være en støvet, grå sag, som ligger lukket herude i periferien”, forklarer godsejeren.

Dog er der ikke adgang for publikum i hovedbygningen, der rummer det private hjem. 

Det er ikke længere studehandel, der tegner Kabbel Hovedgårds levebrød. Men stedet drives stadig som et aktivt landbrug. Det er driftsleder Lars Larsen, der står for den daglige drift, og det gøres ud fra værdien om at følge med udviklingen og måske endda gå foran, hvis det kan lade sig gøre. 

”Vi er netop ved at prøve at omlægge til det, man kalder ’pløjefri dyrkning’”, forklarer han om de nye tiltag. 

Det er en metode, som lande som Schweiz er meget fremme med. Herhjemme er det ikke så udbredt endnu. 

”I stedet for at se jorden som et middel, der blot skal sørge for, afgrøderne ikke flyver væk, og som man tilfører næring, så går det her ud på at få de organismer som regnorme og mikrobakterier, der allerede findes i jorden, til at arbejde for sig. Derfor skal man ikke pløje de øverste jordlag op, men derimod kunne så uden pløjning. På den måde frigiver man heller ikke så meget CO2, som når jorden bearbejdes”, forklarer Lars Larsen. 

Han fortalte blandt andet om de nye metoder på gården til grundlovsmødet i år. 

Sammen med restaureringen af Kabbel og fredningen går det nytænkende landbrug godt i spænd med godsejer Kirsten Carstensens ideal om både at benytte og bevare. Kabbel Hovedgårds bygninger og omgivelser med tilhørende historie bevares, men forhåbentlig skabes også en ny fremtid for stedet. 

”Der er stadig meget, der skal gøres på Kabbel, men mit håb er, at gården engang vender tilbage til tidligere tiders storhed. Det bliver nok ikke i min tid, men der skal jo også være lidt udfordringer til de næste generationer”, slutter Kirsten Carstensen.

Dansk Husflid Lemvig fylder igen i år avlsbygningerne på Kabbel med noget af det bedste inden for lokal husflidskunst. Man vil kunne gå på opdagelse blandt de mange stande med alt fra strik, foto, knive, hatte, rav og sølvsmykker til malerier.

Der vil også være en arbejdende stand, hvor børn og voksne kan få hænderne i ler og prøve kræfter med keramikkens kunst, ligesom man vil kunne opleve en smedje med ild i essen, hvor alt laves på gammeldags manér.

I anledning af 100-året for kvinders valgret i Danmark udstiller og fortæller godsejer Kirsten Carstensen om familiens hvide kjoler fra livet igennem. Dåbskjoler, konfirmations– og brudekjoler fra flere generationer findes frem fra gemmerne. I den forbindelse afholdes også en workshop i broderi på dåbskjoler. 

På efterårsmarkedet vil der også  være mulighed for at købe lidt godt med hjem i form af honning og havtorn-produkter samt kartofler og frugt fra høstmarkedsstandende. 

Efterårsmarkedet finder sted i avlsbygningerne på Kabbel Hovedgård den 15.-17. oktober, alle dage kl. 11-17. Entré: Voksne 20 kroner. Børn gratis.