Og på sigt kan der måske etableres en årlig produktion på op til 10.000. Det har i tre år været visionen for det storstilede opdrætsprojekt i fjorden, som blandt andet Thyborøn Havns Fiskeriforening, Limfjordsøsters ApS i Thyborøn, Københavns Universitet og Venø Fish Farm står bag. 

Optimismen har været skyhøj. Blandt andet fordi det for første gang for alvor er lykkedes at producere østers-yngel i millionvis til udsætning i Limfjorden. 

Men når de første kommercielle fangster af det langsomt voksende skaldyr hives op af vandet ved Grisetå Odde ved Oddesund senere i år, vil det formentlig vise sig, om et nyt fiskerieventyr med op til 100 arbejdspladser har lange udsigter eller ej. 

Allerede sidste år blev den frygtede bonamia-larve nemlig fundet i Venøsund. Østers-parasitten med det latinske navn bonamia oestrae har slået den europæiske fladøsters ihjel over stort set hele Europa. 

Hidtil har den ikke været en plage i Limfjorden, og det er netop en af årsagerne til, at der er så store forventninger til opdrætsprojektet, som der er investeret 16 millioner kroner i.

Men først på sommeren begyndte skaldyrene at dø ude i de opdrætsbure, som Thyborøn-fiskere tilser flere gange hver uge. Dødeligheden er mærkbart højere end tidligere, og det er uafklaret, om det skyldes bonamia-parasitten, men hvis det er, så kan det få alvorlige konsekvenser for østers-projektet.

Det ved den erfarne, irske østers-opdrætter, Bryan Martin, alt om. Han er hentet over til Limfjorden for at passe de små østers, som opdrættes ved at lade moder-østers fra Nissum Bredning gyde i store, lavvandede bassiner på Venø Fish Farm. 

Hjemme på den irske vestkyst har Bryan Martin ved selvsyn set, hvad der kan ske, når de mikroskopiske bonamia-larver går i den flade østers’  blodbaner. 

”For 25 år siden havde vi en årlig produktion på 400 ton flad østers. En dag opdagede vi, at der var bonamia i et lille område. Tre uger senere var alle østers på vores del af kysten døde. Sagt i landmands-sprog: Græsset var holdt op med at gro. Og produktionen er aldrig igen kommet tilbage på samme niveau”, fortæller Bryan Martin.

Han forstår derfor den snigende pessimisme blandt østers-avlerne i Limfjorden, men minder om, at Limfjorden på nordgrænsen for europæiske østers-produktion ikke helt kan sammenlignes med resten af Europa.

”Fladøsters i Limfjorden kan have en okay fremtid. Det er en af verdens bedste steder til østers. Blandt andet i kraft af udledninger fra de mange svinefarme omkring fjorden er der masser af føde i form af alger, der får østers til at gro i raketfart. Samtidigt gør de store temperatursvingninger – fra 29 graders varme og ned til frostgrader – østers i Limfjorden stærke. Netop derfor kan de måske overleve bonamia”, siger Bryan Martin.

Erfaringer viser da også, at det er muligt at fremavle en fladøsters, der er mere resistent overfor bonamia. 

”Det har man blandt andet gjort i Cork i Irland. Det tager dog to generationer, hvilket er seks år for en østers. Det betyder, at avl ikke er mulig for kommercielle virksomheder”, siger biolog Johan Wedel Nielsen fra konsulentfirmaet Aquamind, der driver opdrætsprojektet i Limfjorden. 

Efter hans mening er alt håb dog ikke ude, hvis den flade, europæiske østers i Limfjorden ikke af sig selv udvikler en resistens overfor bonamia-parasitten og i længden må bukke under.

Ifølge Johan Wedel Nielsen kan fiskerne i stedet satse på opdræt af den kontroversielle stillehavsøsters. Den markant større østers er importeret til Europa efter tidligere sygdomsudbrud blandt den europæiske østers og har siden etableret sig som en væsentlig mere modstandsdygtig østers. I de seneste 20 år især på store østers-banker i Vadehavet, hvilket har skabt grundlaget for en blomstrende østers-turisme.  

”Det er rigtigt, at den er meget dominerende i Vadehavet, hvor den regnes som en invasiv art. Men det er den ikke i Limfjorden, hvor den har levet naturligt i 30 år”, siger Johan Wedel Nielsen. 

Han understreger sin pointe ved at smide skoene og gå ud i vandet ved kysten på Venø. Her finder han hurtigt en håndfuld stillehavsøsters.

Både Johan Wedel Nielsen og Bryan Martin dyrker allerede stillehavsøsters. Henholdsvis i den nordvestsjællandske Isefjorden, hvor ikke hidtil har været østers, og hjemme i Irland. 

Bryan Martin har dog især ét argument for, at han håber på, at den europæiske fladøsters overlever i Limfjorden: Smagen.

”I Irland har vi i Galway i årtier har holdt verdens største østersfestivaler med blandt andet et årligt VM i østers-åbning, men vores østers er kun verdens næstbedste. De bedste er her fra Limfjorden. De er kødfyldte og smager især om foråret helt fantastisk”.

Opdræt af østers er sat i gang i Limfjorden, fordi fiskerne er bekymret for, om de på sigt kan bevare retten til at skrabe østers op fra havbunden. Samtidigt er østers en højværdivare med et pænt eksportpotentiale til især det stort set umættelige franske marked. 

Der er flere forskellige forsøg i gang, men projektet på Venø Fish Farm har været det mest succesfulde, når det gælder evnen til at få moders-østers til at gyde i lavvandede bassiner på land. Det kræver en vandtemperatur over 20 grader, og da Limfjorden er på nordgrænsen for østers, sker det ikke naturligt ude i fjorden hvert år. 

I bassinerne bliver vandet hurtigere varmt nok, og det overvejes tilmed at etablere drivhuse henover bassinerne. De foreløbige resultater viser, at det er muligt at producere op til fire millioner små østers årligt. Det er så store mængder, at der allerede er eksporteret østers-yngel til både Frankrig og øen Jersey i den engelske kanal.

De små bassin-østers sætter sig på muslingeskaller og plastikskiver, hvorefter de flyttes ud i Limfjorden i lukkede bure. I fjorden har udfordringen været at undgå, at burene gror for meget til i alger. De foreløbige erfaringer er blandt andet, at en vis mængde strandsnegle blandt de små østers kan være med til at holde burene rene.

Der er også lavet forsøg med hæve-sænke-platforme, hvor burene udsættes for en tidevands-effekt, der skal få alge-begroningen til at tørre ud. Målet er at undgå for meget manuelt arbejde og rensning, når der høstes østers.  

”Når du får fem kroner for en færdig østers, skal den jo helst ikke gennem for mange hænder”, siger Johan Wedel Nielsen.

Parasitten bonamia oestrae menes at inficere østers i løbet af foråret eller tidligt på sommeren, idet sygdomsudbrud med stor dødelighed oftest ses i juli-august. De synlige tegn på et bonamia-angreb er små huller i gællerne samt dødelighed på 70-90 procent. 

Parasitterne er kun synlige ved undersøgelse af vævssnit under mikroskop, idet de kun er 1-2 tusindedele millimeter i diameter. De angriber østersens blodceller.

Østers med bonamia kan sagtens spises, da parasitten ikke er skadelig for hverken mennesker eller spisekvaliteten.