Første sommer med kystlivreddere på stranden i Thyborøn har sikret tryghed og gode vilkår for den varme sommers mange badegæster. I efteråret kan man følge kystlivreddernes uddannelsesforløb i Vesterhavets bølger. 

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Henrik Vinther Krogh

Som byen ligger der på Harboøre Tange, omgivet af vand, har man i Thyborøn om nogen forståelse for elementernes rasen. Hele byens eksistensgrundlag hviler så at sige på vandet. 

I 1862 væltede Vesterhavet mod Jyllands kyst med sådan kraft, at en kæmpe flodbølge spiste et stort stykke af landtangen mellem havet og Limfjorden. I første omgang en katastrofe, der dog hurtigt blev vendt til startskuddet på et nyt eventyr. Med ’hullet’ ud til havet fik fiskeriet vind i sejlene. I 1914 anlagde man havnen på tangen, og omkring den voksede byen Thyborøn frem. 

Byen kom på den måde til at ligge i første række ud mod Vesterhavets luner, midt på den strækning man kaldte Jernkysten. Her var havet med sine lumske forhold og storme hvert år scene for hundredevis af strandringer. 

I dag ser man ikke de mange strandinger takket være moderne skibsteknologi, men Vesterhavet er stadig voldsomt, og redningsvæsenet spiller en vigtig rolle i samfundet på tangen. Vesterhavet kræver stadig liv - og i dag går det særligt ud over glade badegæster, der overraskes af revlehuller eller andre af havets lumske forhold. 

I 2017 druknede 39 personer i danske farvande. Det tal dækker også over personer, der er faldet i havne eller druknet på andre måde end under badning, men badeulykker kommer til at udgøre en stor del af statistikken for 2018. 

Den 10. august i år satte antallet af drukneulykker nemlig en trist årsrekord. Allerede på dette tidspunkt var 39 personer druknet, samme antal som hele sidste år, og Rådet for Større Badesikkerhed tilskrev i høj grad den varme sommer med de mange badegæster den store stigning i ulykker.

I Thyborøn, hvor man om nogen kender til havets risici, har man lokalt og i samarbejde med Lemvig Kommune længe kæmpet for at få kystlivreddere på stranden. Det er nu lykkedes, og i år kan man se tilbage på den første sommer, hvor TrygFondens karakteristiske hvide og røde livreddertårn har lyst op på stranden. 

Faktisk lige dér, hvor flodbølgen i 1862 slog hul i tangen og skabte den åbne forbindelse mellem fjord og hav. 

Flodbølgen skabte nemlig ikke blot bedre grundlag for fiskeri, den skabte også en af Danmarks bedste badestrande, fortæller Karen Marie Pedersen.

Hun er leder af Kystcentret i Thyborøn, der også har spillet en stor rolle i at få kystlivredderordningen til byen. 

"Stranden ligger ved indsejlingslinjen, så den ligger ikke ud mod vest, men ind til fjorden, og det gør den mere beskyttet", uddyber centerlederen, der ikke kan mindes, at der har været en drukneulykke på badestranden i de 17 år, hun har været på Kystcentret. 

Karen Marie Pedersen forklarer, at livet og forholdene ved kysten er hele omdrejningspunktet for Kystcentret, der derfor hilser de nye livreddere særligt velkommen. 

"Vores motto lyder: ’Sand, vand og forstand’, det er udgangspunktet for alt, hvad vi laver. Vi bruger meget tid på at formidle om forholdene ved kysten, og hvordan man gebærder sig her", siger Karen Marie Pedersen.

Kystcentret er således indehaver af Danmarks største - og eneste – revlehuls-simulator. Har man ikke mod på at springe i her, har centret også en animation, der viser, hvad man skal gøre, hvis man fanges i et revlehul. Her er interaktive spil om at færdes på stranden og i det hele taget masser af informationsmateriale. For eksempel om, hvordan man orienterer sig om, præcis hvor man er, hvis ulykken skulle være ude. 

Og det er vigtigt at være velinformeret om den slags. 

"Vesterhavet er specielt, fordi her er meget vind, og forholdene ved revlehullerne kan skifte fra time til time, det kan komme bag på folk", siger Karen Marie Pedersen. 

På grund af Kystcentrets store fokus på sikkerhed på stranden ved den barske vestkyst har centret de seneste fem år samarbejdet med TrygFonden. Den nye kystlivredderordning er endnu en udvidelse af det i forvejen gode samarbejde, siger Karen Marie Pedersen, der nu dagligt kan henvise folk til en ekstra sikker strand.

"Hver dag kommer der mange her på centret og spørger, hvor de kan bade. Nu kan vi med ekstra god samvittighed henvise dem til stranden her, og det er en stor glæde. Livredderne skaber virkelig ekstra tryghed", siger hun. 

Karen Marie Pedersen tilføjer, at Kystcentret også kun har fået meget positive tilbagemeldinger på den nye ordning fra både lokale og badegæster udefra.

På en af sæsonens sidste dage vejer det gule flag i toppen af livreddertårnet på stranden. Det betyder, at der er fralandsvind, hvilket er ekstra lumsk.

Det fortæller kystlivredder Anders Hansen, der har vagten på stranden denne uge sammen med to kolleger. 

Han konkluderer, at den første sommer i Thyborøn er gået rigtig godt. Der har været travlhed på grund af det varme vejr, men ingen livstruende
situationer på trods af ekstra mange badegæster. Det skyldes især livreddernes forebyggende indsats. 

De fleste har set livreddere i fuld aktion på film. Her sidder de højt oppe i tårnene og spejder i deres kikkerter, indtil de i sidste minut med surfbrættet under armene spurter ud til de næsten-druknede langt ude i vandet. Fuld action for pengene. 

Dette billede er langt fra hverdagen for en dansk kystlivredder. Her foregår det meste af arbejdet nemlig fra stranden i øjenhøjde og dialog med badegæsterne. En stor del af arbejdet går ud på at formidle om sikkerheden og fortælle de badende, hvordan de skal forholde sig.

"Stranden her er forholdsvis lille, og det gør, at det er lettere for os hele tiden at have overblik. Så kan vi opsøge og forebygge i de situationer, hvor vi kan se noget, som måske kan udvikle sig. Derfor har vi ikke haft nogen ulykker eller livstruende situationer", fortæller Anders Hansen, der er livredder på tiende år.

Anders Hansen forklarer, at der er visse ’klassiske’ situationer, som livredderne opsøger i det forebyggende arbejde. 

"Stranden her vender anderledes end en typisk vesterhavsstrand, nemlig mod nord-øst, og derfor er der ofre fralandsvind. Det forventer folk ikke ved Vesterhavet, så derfor er vi meget opmærksomme på folk med badedyr. De kan nemlig hurtigt drive langt væk. Vi er også opmærksomme på folk, der er på vej ud, hvor vi ved, der er meget strøm. Mange tror, at fordi vi er ved Limfjorden, så er vandet mere roligt, men der er faktisk stærk strøm. Og så endelig holder vi øje med børn, der er uden for forældrenes øjesyn. Nogle forældre lægger sig i solen 200 meter oppe i klitterne, og lader børnene løbe ned og bade. Det går ikke. Vi er ikke babysittere som livreddere".

Varmen er ude af luften denne dag, og badegæster er der derfor ikke mange af. Til gengæld er der mange skolebørn, og foran livreddertårnet ligger to livløse dukker klar til demonstration af hjertemassage.  

"Blandt andet i Thyborøn afprøver vi noget, som vi kalder ’Lørdagslivredderne’. Hver lørdag klokken 12 hele sommeren har vi haft en times undervisning, hvor man har kunnet komme og prøve nogle ting af fra arbejdet som kystlivredder. Det har primært været for børn fra 10 år og op, men vi har også haft voksne med, som syntes, det var sjovt", fortæller Anders Hansen som eksempel på det store formidlingsarbejde, der også ligger i jobbet som kystlivredder.

Badesæsonen er slut for i år, og den 22. august pakkede TrygFondens kystlivreddere tårnet ned. Men det er nu ikke det sidste, Thyborøn har set til livredderne i år. 

Livredderne skal nemlig også selv på skolebænken, og for andet år i træk indgår Thyborøn som en vigtig del af livredderuddannelsen, nemlig under forløbet med bølgecamp. Dette foregår også i samarbejde med Kystcentret. 

"Der er jo ikke noget bedre sted at prøve kræfter med de virkelige bølger end ved Vesterhavet. Og med vores udstillinger og aktiviteter omkring badesikkerhed er det et oplagt sted at have base", siger Karen Marie Pedersen, der glæder sig til at få 50 livredderelever og deres instruktører indlogeret på centeret.

"Livredderne bor her på centeret. Vi står for alt det praktiske med mad og overnatning. Fra 9 til 17 er de selv ude på deres træningsforløb, men om aftenen arrangerer vi forskellige aktiviteter for dem. Sidste år fileterede de fisk, hørte om bunkerhistorien, og de fik også lov at prøve grænser af ved at møde vores krybdyr", fortæller Karen Marie Pedersen. 

Kystcentret har stor erfaring med den slags teambuildende aktiviteter, da de hvert år har mange grupper gennem deres ’Ud over kanten’-forløb. 

Bølgecampen foregår i weekenden i uge 41, og er man nysgerrig, har man god mulighed for at komme og se på de mange udfordringer, kystlivredderne kastes ud i. Alle øvelser foregår tæt på Thyborøn, og Kystcentret oplyser gerne, hvor man kan finde dem. Der er dog ikke tale om deciderede opvisninger, men et koncentreret træningsforløb.

Thyborøn har historisk været vidne til katastroferne helt tæt på. I år markerer man således, at det er 150 år siden, den russiske fregat Alexander Nevskij strandede ud for Harboøre Tange med 724 mand om bord - heriblandt storfyrst Aleksej, søn af zar Alexander den anden. 

Storfyrsten overlevede, og det gjorde de fleste af mandskabet også. I taknemmelighed gav han store gaver til redningsmændene og skænkede et orgel til kirken. Strandingen markeres med en hel uge med aktiviteter og særudstillinger under overskriften ’Hverdagens Helte’. En uge der trækker tråde mellem fortid og nutid. 

Nutidens ’hverdagshelte’ repræsenteres på flere måder, blandt andet af redningsvæsenet, der holder demonstrationer, og igen kommer kystlivredderne, der nu også er en aktiv del af livet i Thyborøn, forbi Kystcentret. Her underviser de blandt andet i baderåd og førstehjælp. Det hele foregår i uge 39.

Karen Marie Pedersen ser frem til denne uge, for den repræsenterer i høj grad Thyborøn-DNA'et: livet tæt på den barske natur, der både kan være en gave, men også skabe et ekstra behov for helte. 

"Alle her i Thyborøn er opvokset med respekten for vand. Naturen her barsk, den har utroligt mange ansigter, men vi kan lide dem alle. Man mærker virkelig elementerne, og det er jo det, vi kan lide", siger Karen Marie Pedersen.

Lær at svømme

Går aldrig alene i vandet

Læs vinden og vandet

Lær stranden at kende

Slip ikke børnene af syne

Sommeren 2018 var den første sommer med TrygFondens kystlivreddere på stranden i Thyborøn. Trods travlhed på grund af det varme vejr, der gav ekstra mange badegæster, er alt forløbet godt.

I uge 39 kan man igen møde kystlivredderne i byen. Under markeringen af 150-året for Alexander Nevskijs stranding underviser de på Kystcentret, hvor man kan komme og prøve kræfter med livreddertjansen og få mere viden om badesikkerhed. 

I uge 41 er Kystcentret i Thyborøn vært for en vigtig del af kystlivredderuddannelsen, nemlig bølgecampen, hvor livredderne skal prøver kræfter med arbejdet i Vesterhavets barske bølger. Det foregår i weekenden, og man er velkommen til at komme ned på stranden og se på, mens livredderne træner.