Vest Stadil Fjord er en kendt fuglelokalitet, men den tørre sommer har trukket vadefugle til området i hidtil uset antal. Især dobbeltbekkasinen har været talrig, og den kan man
også opleve her i efteråret.

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Mikkel Jezequel, Alopex Media

Præstekrave. Ryle. Kobbersneppe. Rødben. Listen er lang, meget længere endnu, og Jens Ballegaard, der er amatørornitolog og ekskursionsleder ved DOF Vestjylland, skal remse op længe, hvis han skal nå at nævne de over tyve forskellige vadefuglearter, der har holdt til ved Vest Stadil Fjord sommeren 2018. 

Og det er med stor begejstring i stemmen, for den tørre sommer har været helt usædvanlig god for de fugleinteresserede. 

Nok plejer Vest Stadil Fjord at være en god fuglelokalitet, men i år er der sket noget usædvanligt. 

"Ved Jens Bjerg-Thomsens jagthytte finder man den del af fjorden, som kaldes Mellemdyb, og her skete der det, at den meget tørre sommer gav et usædvanligt lavvande, og der blev blotlagt store mudderbanker, som ikke plejer at være her", forklarer Jens Ballegaard, der selv færdes næsten dagligt ved Vest Stadil Fjord og hvert år har mange DOF-ekskursioner i området. 

En sjælden gæst fra Amerika

Vest Stadil Fjord har en stor rørskov og åbne engarealer omkring, som tiltrækker mange fugle, der trives i disse omgivelser. Men de åbne mudderbanker tiltrak denne sommer en helt ny type af fugle til fjorden: vadefuglene.

"Normalt kan man godt se enkelte vadefugle ved fjorden ind imellem, men det er få, og de som regel på vej videre. I år har vi haft store flokke, der ligefrem rastede ved fjorden og fouragerede, det har været helt unikt", fortæller Jens Ballegaard. 

De mange observationer er flittigt blevet indberettet på DOF's base, og det har trukket mange glade fugleentusiaster til. 

"Vadefugle kan være svære at skelne fra hinanden, men i sommer gik de mange slags  side om side ude ved fjorden, og man kunne rigtig komme til at iagttage dem og nyde forskellene i fjerdragterne gennem kikkerten. Det har været spændende", siger Jens Ballegaard. 

Da der en hel uge også var en meget sjælden stribet ryle fra Nordamerika, der holdt til ved fjorden, trak det endnu flere fuglekiggere til. 

Langt næb og gedelyd

Blandt sommerens mange nye vadefuglegæster har dobbeltbekkasinen fyldt særligt i billedet med et helt usædvanligt stort antal. 

"Dobbeltbekkasinen er en ret almindelig vadefugl, men den er utrolig spændende, og så har vi ikke oplevet så mange på én gang før", siger Jens Ballegaard, der har set flokke på op til 150 dobbeltbekkasiner på en gang. 

Dobbeltbekkasinen er en vadefugl i en spættet kamuflage-fjerdragt, og så er den let at kende, forklarer Jens Ballegaard: 

"Man kan kende den på, at den har et fantastisk langt næb i forhold til kroppens størrelse. Andre fugle som for eksempel regnspover har også et meget langt næb, men af de små fugle, der fylder dobbeltbekkasinens næb rigtig meget i forhold til kropsstørrelsen", fortæller Jens Ballegaard.

Vadefugle tiltrækkes af den blotlagte og mudrede fjordbund, fordi de netop bruger deres næb til at stikke ned i jorden og fange små orme, insekter og krebsdyr, som lever her. Dobbeltbekkasinens lange næb gør, at den kan nå længere ned i mudderet end andre fugle, og derved kan den nå maden, som de andre ikke kan. 

Noget andet, der er meget særligt ved dobbeltbekkasinen, er dens lyd. Det er en ret stille fugl undtagen i yngleperioden, hvor fugle på reden har en meget specielt kald. Men endnu mere speciel er lyden, som fuglen laver i luften, når den flyver i yngletiden. Det er en meget mærkelig brummende lyd, som laves med fjerene. Den er umulig at gengive på skrift, men den har givet fuglen tilnavne som ’horsegøg’ og ’himmelged’.