I år kan Nørre Nissum Hf både se tilbage på 50 år med unge studerende i et aktivt ungdomsmiljø og frem mod den næste periode, der præges af den nye gymnasiereform. En reform som hf i Nørre Nissum imødekommer på sin egen måde med ekstra plads til nysgerrighed og faglig interesse.

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Henrik Vinther Krogh

Det er ikke tilfældigt, at det store arrangement ’Uddannelsesdebatten - folkemødet om uddannelse’ med hele Danmarks uddannelsesmæssige elite blandt gæsterne løb af stablen i netop Nr. Nissum først i september. 

Godt nok er byen ikke stor, omkring 1000 indbyggere har den, men her ligger til gengæld hele seks uddannelsesinstitutioner. Her strømmer elever og kursister til fra hele landet. De yngste på en af områdets tre efterskoler og de ældre videnssøgende har base på SeniorHøjskolen i den vestlige del af byen. Det gør miljøet i området meget specielt, og der findes næppe et lignende set-up andre steder i landet.  

I hjertet af uddannelsesbyen mod vest ligger Nr. Nissum Seminarium og Nr. Nissum Hf dør om dør. Lærerseminariet kunne sidste år fejre hele 125 års jubilæum, og i år er det hf-uddannelsens tur til at hejse flaget efter 50 år med ungdomsuddannelse.

Lige nu er der stille. Alle er til time for at modtage undervisning. Klokken er heller ikke mange endnu og har kun lige passeret et. Om nogle timer vil dørene gå op, og de unge strømme ud, når skoledagen er forbi. 

Man kunne måske forvente et hav af busser udenfor, som eleverne vil sætte sig ind i og køre hjem. Hjem til lektier, forældre, fodboldklubben, fritidsjobbet og ungdomslivet uden for skolen. Men sådan foregår det ikke her. Der har altid været tilknyttet kollegieboliger til hf-institutionen, og traditionen for at bo her har alle dage været stærk. Derfor fortsætter det pulserende ungdomsliv for fuld kraft, når skoledagen er endt, og det er et af de særlige kendetegn og en stor del af DNA'et på Nr. Nissum Hf. 

En af dem, der ikke kun går i skole men også har adresse i Nr. Nissum på kollegiet, er Oliver Obbekjær Persson på 20 år. Det er hans andet år på hf, og han er lige flyttet til. 

"Det første år boede jeg hjemme i Klinkby, hvor jeg kommer fra. Jeg skulle lige se det an. Men det endte med, at jeg hang ud her hele tiden efter skoletid alligevel. Så nu er jeg flyttet ind", fortæller han. 

Oliver Obbekjær Persson forklarer, at han har lavet lidt af hvert, inden han startede på hf, men nu var tiden moden til at fortsætte i uddannelse. 

"Jeg har både lavet gøgl og været alt-mulig-mand. Min drøm er at gå musikvejen, men jeg synes, det var en god ting at have en solid ungdomsuddannelse i bagagen også, så derfor valgte jeg hf", siger han.

Men hvad er det så, man laver, når man ’hænger ud’ efter skole? Alt muligt lyder svaret fra de unge.

Julie Kviesgaard Kristensen, 19 år og fra Mejrup Kirkeby, tager sig til armene.

"Jeg er stadig mega øm, efter vi spillede rundbold og langbold i to timer i går. Her er også en fodboldklub, en bokseklub, og der er mange, der spiller forskellige brætspil. Der er også forskellige foreninger. Gustav og jeg er begge livreddere i svømmehallen herhenne", fortæller hun og peger på sin klassekammerat Gustav Bille, der jævnaldrende og kommer fra Ry.   år bbekjær Persson på 20 år. Deter lige flyttet til.  adresse i Nr. Nissum på kollegiet er Oliver Obbekjær Persson på 20 år. Det  

For ham var det afgørende for valget af hf-uddannelsen i Nr. Nissum netop dét, at man kunne bo der. 

"Jeg kunne faktisk godt have valgt noget tættere på, hvor jeg kommer fra ved Aarhus, hvor jeg kunne tage bussen frem og tilbage. Men bare at tage hjem og sidde alene på værelset og så spise aftensmad med sine forældre og lave lektier. Det er bare for kedeligt. Her er altid liv. Man kan selvfølgelig også lukke sin dør og være alene, men har man lyst, kan man altid finde nogen, der har lyst at lave noget sammen", forklarer Gustav Bille. 

Gustav Bille og Julie Kviesgaard Kristensen har begge endnu en grund til at vælge Nr. Nissum. De er begge ordblinde, og Nr. Nissum Hf var den første ungdomsuddannelse i landet, der for tolv år siden åbnede et særligt tilrettelagt forløb, hvor man kan tage hf på tre år, i stedet for de normalt afsatte to år, og hvor der er fokus på hjælpemidler og teknikker i undervisningen, der særligt støtter elever med ordblindhed. 

"Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville være sygeplejerske ligesom min mor, og derfor skal jeg bruge en hf-eksamen, og jeg blev henvist hertil på grund af den særlige linje. Det er virkelig lækkert at gå her, må jeg sige. Jeg har aldrig gået sammen med andre, der har været ordblinde i samme grad som mig, og her er det helt normalt" forklarer Julie Kviesgaard Kristensen. 

"Ja, her er det virkelig respekteret, og der er et stort fællesskab, både mellem de ordblinde og de to grupper af elever", tilføjer Gustav Bille.

"Jeg synes, ordblindeforløbet er et godt kendetegn for den innovation og de store kompetencer, der altid har være herskende her", siger pædagogisk leder Søren Højris Jensen og fortsætter:

"Man så et behov for en ekstra indsats, så elever med ordblindhed også fik muligheden for en gymnasial uddannelse, og så besluttede man sig for at løfte den. I dag har vi Danmarks førende forsker inden for ordblindhed ansat her".

Da forløbet blev oprettet for tolv år siden udgjorde elever med ordblindhed en stor del af skolens elevtal. I dag er der flere uddannelsesinstitutioner, der udbyder en tilsvarende linje. Det har fået elevtallet til at falde en smule på forløbet. 

Til gengæld er elevtallet på den traditionelle hf-linje eksploderet og er i år fordoblet i forhold til 2016. Man kunne i 2018 byde velkommen til i alt 65 elever. Enkelte elever med lidt ekstra erfaringer i bagagen, men de fleste direkte fra efterskole eller folkeskolens 9. klasse. 

Det aktive ungdomsmiljø har en del af æren, fortæller den pædagogiske leder.

"Her er virkelig mange aktiviteter efter skole, som de unge selv står for. Og som skole støtter vi op på den måde, at vi har åbent i alle faglokaler og idrætsfaciliteter".

Det er en rigtig god ting, lyder det fra de unge studerende, der nyder at kunne gå i idrætshallen eller musiklokalet i fritiden.

Men der er selvfølgelig flere ting, der kendetegner Nr. Nissum Hf. Lederen Tina Gade remser tre ting op, der vægter for ledelsen, og som er særlige opmærksomhedsområder. 

"Det første er et højt fagligt miljø. Der er vi privilegerede, fordi vi har så godt samarbejde med læreruddannelsen. Det giver ekstra kompetencer, at vi har hele forskningsmiljøet her, og mange undervisere er aktive på begge skoler. Det andet punkt er trivsel, som er særligt vigtigt for vores aldersgruppe af unge. Hvis ikke de trives, kan de ikke lære noget. Og det sidste er selvfølgelig studiemiljøet, som skal være spændende, og hvor der skal være mulighed for, at eleverne selv kan folde sig ud og tage initiativer."

Søren Højris Jensen fortsætter: 

"I forhold til trivslen har vi også en fordel i at være en lille skole. Det giver en tæt kontakt mellem undervisere og elever, og man kan hurtigt reagere og finde løsninger. En anden vigtig ting er, at vi heller ikke giver karakterer i løbet af året. Her får man kun karakterer til eksamen. I stedet for gør vi meget ud af at have fortløbende evalueringer og samtaler med eleverne. Det gør, at vi ikke har den der udprægede præstationskultur omkring karakterer, men mere en læringskultur, hvor fokus er på faget og læringen".

Tina Gade tiltrådte som leder i august sidste år. Søren Højris Jensen er netop tiltrådt som pædagogisk leder i år. Begge har været på skolen i flere år forinden som undervisere og i studievejledningen, men de er nye i ledelsestoppen og fik fra starten en meget stor opgave. En opgave der dog også var en mulighed for at præge hele hf-uddannelsen i Nr. Nissum for fremtiden. 

Sidste år trådte en ny reform for de gymnasiale uddannelser i kraft. Det er regeringens ønske, at de unge kommer hurtigt gennem uddannelsessystemet, som skal være mere målrettet de videregående uddannelser og efterfølgende job. 

Det betyder, at hf-uddannelserne skal oprette såkaldte fagpakker i lighed med de studieretninger, der udbydes på stx-studentereksamen. Fagpakkerne skal pege i en specifik retning, der toner og målretter de unges uddannelse - gerne mod et specifikt erhverv, og derfor ser man mange steder hf-uddannelser med pakker, der nu har tilnavne som ’Hf Pædagog’, ’Hf Lærer’ osv.

Den nye ledelse på Hf Nr. Nissum har valgt at gribe det anderledes an. 

"Jeg synes, der er en meget stor styrke i den nye reform, idet undervisningen bliver mere målrettet praksis. Den bliver mere virkelighedsnær og ikke helt så teoretisk. Og så er der fire projekt/praktik-forløb med i reformen, hvor vi har et tæt samarbejde med erhvervslivet, og de unge kan komme ud og prøve nogle ting af", siger Søren Højris Jensen.

Skolen lever derfor naturligvis fuldt ud op til kravene om mere målretning og mere praktik. Der, hvor de adskiller sig, er i udformningen af fagpakkerne.

"Vi har valgt ikke at tage udgangspunkt i de enkelte erhverv i fagpakkerne, men baserer dem på interessen for fagene. Vi synes ikke nødvendigvis, man skal lægge sig fast på en vej, når man er 16 år. Hos os har man lov at komme som ubeskrevet blad og forfølge sine interesser", siger Tina Gade. 

Hf-fagpakkerne i Nr. Nissum hedder således ’Hf Krop og Sundhed’, ’Hf Kunst og Kommunikation’ og ’Hf Samfund og Menneske’. 

"Alle disse linjer åbner jo et hav af muligheder for de unge. Og vi informerer naturligvis om alle de erhvervsmuligheder, vi ser inden for den enkelte fagpakke, men det er interessefællesskabet omkring fagene, der er udgangspunktet", siger Søren Højris Jensen. 

Tina Gade supplerer: 

"Der skal være plads til nysgerrighed. Vi skal uddanne eleverne til langt mere end blot det næste trin på uddannelsesstigen. Vi mener, den almene dannelse er meget vigtigere, end at man skal være bundet af et studievalg, man har lovet engang i 8.b. Så på den måde kan man godt se vores valg af fagpakker som en slags signatur fra os", siger Tina Gade. 

Som det sidste nævner Tina Gade endnu en fagpakke på skolen. Den er helt ny, og Nr. Nissum Hf er den eneste, der udbyder den. 

"Hf er en gymnasial uddannelse på linje med de andre. Men idet vi kun har to år, er det klart, der er nogle fag på højniveau, vi ikke kan udbyde på den korte tid. Derfor skal man traditionelt et halvt år på VUC til supplering, hvis man vil læse på universitet bagefter", forklarer hun om baggrunden for den nye linje. 

"Hf-uni, som vores pakke hedder, er et tilbud til elever, der har ressourcer til at tage en ekstra tørn. Den rummer fag, der kommer oveni skoledagen, men til gengæld kan man gå direkte videre på universitetet".

Tina Gade fortæller, der allerede er stor søgning til den mulighed. En af dem er 17-årige Johan Roesgaard.

"Jeg synes, hf er et godt valg af ungdomsuddannelse. Den er universel, og med den nye uni-linje glæder jeg mig til at blive udfordret, og så er det smart, at jeg kan komme på universitet på bare to år mod tre år på med en almindelig studentereksamen", forklarer han.

Johan Roesgaard er således en af de første, der afprøver den nye mulighed, men han er også en af dem, der ikke bor på kollegiet. Han bor dog kun få kilometer væk fra skolen, men han kan fortælle, at man sagtens kan være med i det sociale liv, selvom man spiser hjemme hos mor og far. 

"Jeg hygger mig heromme ind imellem. Men jeg har også nogle kammerater hjemme, jeg spiller fodbold med. Jeg er ikke så meget til langbold og fester og den slags herovre", siger han. 

Men til gengæld er han meget til musik. Sidste år deltog han i musikstudiekredsen efter skole, og det vil han helt sikkert igen. 

"Jeg føler, man kan være med så meget i livet her, som man vil, og der er frem for alt plads til at være sig selv", siger han, og kammeraten Oliver Obbekjær Persson bakker ham op.

"Der er også mange, der bare tager bussen hjem og kommer igen næste morgen. På den måde kan man opleve hf her på flere måder, og jeg synes, der er plads individuelt til alle", siger han. .