Tamme Bolt rejste fra Holland for at være med på den jyske vestkyst, hvor fiskeriet efter spisefisk udvikler sig med fokus på både gode arbejdsforhold og fangster af høj kvalitet.

Fiskefartøjet er 37 meter langt, men elegancen og centimetermålet er på niveau med en dreven taxichauffør, der parallelparkerer, da Aaltje Postma lægger til kaj ved auktionen i Thyborøn. Faktisk er der også en passager ombord, der går fra borde på havnen. Det er en af de tunge drenge i den danske medieverden, Per Mikael Jensen, der har været på drengetur på vestkysten med den kendte Saxo Bank-stifter Lars Seier Christensen. 

Efter en fisketur i Nordsøen med Aaltje Postmas store grej er resten af holdet smidt i vandet ud for Bovbjerg Fyr for at besøge mejerilageret med Vesterhavsost. Vel at mærke i overlevelsesdragter og med en redningsbåd klar til at sejle erhvervsfolkene i land. Turen med fødevareoplevelser er nemlig nøje planlagt af netbutikken eGastro i Lemvig som tak for et meget stort støttebidrag til en indsamling til fordel for kræftramte børn.

Dét er dog slet ikke den historie, der har bragt os ombord på Aaltje Postma. Vi er her for at tale med fiskeskipperen Tamme Bolt om livet som fisker på vestkysten. 

Eventen for de østdanske erhvervsfolk er ikke en hverdagsbegivenhed for ham. Men det er alligevel meget sigende, at skipperen efter afskeden med den tidligere TV 2-direktør og international topboss
i avisbranchen vender sig om mod en bekendt, der holder med sin skinnende motorcykel ved kajkanten. De drøfter kort en af de seneste handler med fiskefartøjer på vestkysten:

”11 millioner kroner… ja, der er igen ved at komme gang i salget af de mindre og mellemstore skibe”.

Moderne fiskeri er nemlig også big business, og Tamme Bolt fortæller med et smil om, hvordan en af erhvervsturisterne lige skulle forstå, hvorfor det ikke var en blå trækutter, de skulle ud at sejle med. Men derimod et af de store fartøjer til konsumfiskeri, der hører hjemme i Thyborøn Havn.  

”Jeg svarede, om han troede, at jeg kunne få unge mennesker til at arbejde ombord på en af de små kuttere. De vil selvfølgelig gerne tjene pengene ved fiskeri, men det er stadigt hårdt at være fisker, og derfor betyder ordentlige betingelser ombord også meget i dag. Ikke mindst når vi er afsted i op til fem-syv dage”, siger Tamme Bolt.

Det er netop gode vilkår for mandskabet fremfor nødvendigvis plads til flere fisk, der i vinters fik Tamme Bolt til at sende Aaltje Postma på værft. Her blev skibet, der er navngivet med det frisiske pigenavn efter Tamme Bolts mor, savet midt over. En ny sektion blev skubbet ind, og så var skibet pludseligt seks meter længere. 

Investeringen på 20 mio. kr., der også omfattede nye spil og hydraulisk anlæg fra Kynde & Toft i Thyborøn, giver bedre plads på fabriksdækket. Her arbejder de seks mand ombord med sortering og søpakning af spisefisken, så den straks kommer på is og kan sælges som topkvalitet, når fartøjet lander på Danske Fiskeauktioner. Samtidigt er antallet af kahytter til medarbejderne udvidet, så de ikke længere skal dele med hinanden.

”Det er vigtigt, at man kan få et par timer for sig selv”, siger fiskeskipperen, der altid selv har sat en ære i at være med ombord, og derfor hvert år har cirka 150 dage på havet.

Netop behovet for at kunne få noget søvn ombord var i sin tid også en af bevæggrundene til, at han som 33-årig skiftede en noget større bomtrawler ud med nybyggeriet af Aaltje Postma på et hollandsk værft ved årtusindskiftet. Det er en kombination af en trawler og en flyschooter. 

”Vi tjente gode penge med bomtrawleren, men det var hårdt fiskeri med tunge redskaber. Skibet var noget større, og vi skulle lave op til 10 træk med trawlet på et døgn. Med en flyshooter laver vi også 8-10 træk, men trawl og flyshoot er bedst i de lyse dagtimer, så man får sin nattesøvn på 5-6 timer.

Ophugningsstøtte og nybygningsstop havde op gennem 1990’erne gjort det umuligt at prøve noget andet, men da vi fik mulighed for at bygge nyt, var jeg blandt de tre fiskeskippere i Thyborøn, der fik lov”, fortæller Tamme Bolt.

Han er fjerde generation i en hollandsk fiskerfamilie, men flyttede som 23-årig til Thyborøn for at være tættere på de gode fangstpladser i Nordsøen – og Thyborøn-pigen Helle, som han er gift og har fire børn sammen med. 

”Jeg har lært meget om at fiske af min far, men jeg er fisker på en anden måde, og den ny generation af fiskere driver det igen på anden måde -  også takket være uddannelsen. Og det jeg har opbygget her i Thyborøn, har jeg ikke kunnet gøre i Holland, hvor der ikke er den samme frihed og mulighed for at udbygge den virksomhed og det fiskeri, jeg har i dag. Her er også en stærk fiskeriforening, et godt auktionssystem samt gode muligheder for at få serviceret fartøjerne. Tingene hænger sammen, og det er klart, at når vi tjener penge på fisken, så går det også godt smeden, vodbinderen og købmanden her i byen”, siger Tamme Bolt.

Og fiskeriet går godt i disse år. Ifølge skipperen på Aaltje Postma ikke mindst efter ændringen af kvotesystemet, så fiskerne kan handle, bytte og leje kvoter med og af hinanden.

”Jeg har over årene opkøbt kvoter fra fem forskellige fartøjer, og det giver bedre muligheder for at planlægge fiskeriet rationelt. Samtidigt er fiskebestandene i fremgang, ligesom efterspørgslen efter fersk fisk af en høj kvalitet er stigende. 

Det håber vi bliver ved i nogle år, men vi har også set andre tider før ændringen af kvotesystemet for cirka ti år siden. Det har dog aldrig fået mig til at miste modet og søge job i land”, siger Tamme Bolt.

Med forlængelsen af skibet forventer han, at Aaltje Postma kan blive ved med at hive fisk i land mindst 15 år mere. Udviklingen har også med årene gjort det mere spændende at se, hvilke fisk der kommer ombord. 

”Da vi fiskede med bomtrawleren, var 90 procent af fangsten rødspætter. Vi var derfor alt for afhængige af auktionsprisen og kvoten på en enkelt fiskeart. I dag fisker vi efter alt godt fra havet. Det skal være, hvad vi har lov til at fange, og hvad markedet efterspørger, men dagens fangst kan sagtens indeholde 18 forskellige slags fisk. Og rødspætterne udgør nu under en fjerdedel af den årlige fangst”, siger Tamme Bolt.

Han har dog også et godt øje til de mange rødspætter, som hans hollandske kolleger fortsat fanger med bomtrawl og lander i Thyborøn, hvorfra de køres videre i lastbiler til de store fiskefilet-fabrikker i Holland: 

”Det kunne da være spændende, hvis nogle af de fisk kunne blive her i byen og forarbejdes på en mindre filetfabrik”, funderer Thyborøns hollandske skipper. 

Allerede inden fiskefartøjet når i land, er salget af fisken i gang. Fartøjerne meddeler Danske Fiskeauktioner A/S, hvilke mængde og fiskearter, der er i lasten, samt tidspunktet for, hvornår de lander. Auktionen videresender oplysningerne til netværket af indkøbere, som så kan tilrettelægge det videre salg. Til en auktion på Danske Fiskeauktioner A/S kan der være helt op til 200 indkøbere, som sidder rundt i hele Europa. Den erfarne indkøber kender det enkelte fartøjs kvalitet på fisk og ved præcis, hvad de går efter.

Når L757 Aaltje Postma og lignende fartøjer lander, sælges fisken derfor op til 70-80 forskellige steder. For forbrugeren betyder det, at fisk fra samme fangst for eksempel kan købes hos den lokale fiskehandler langs vestkysten, hos en fiskehandler i København og i et fransk supermarked. Og det vel at mærke allerede dagen efter, den er landet.

Det enkelte fiskefartøj og auktionen sikrer i fællesskab en god kvalitet, uanset hvor fisken skal hen. Det starter med korrekt håndtering ombord i forhold til rensning og isning. Auktionen sikrer dernæst korrekt opbevaring og ubrudt kølekæde i forhold til den videre transport. Både fiskefartøj og auktion sørger desuden i samarbejde for, at der er fuld sporbarhed på fisken på vejen frem til middagsbordet.