En velfungerende dagligvarebutik er det sociale mødested og trækker tilflyttere til. I Bækmarksbro er borgerne i flere omgange gået et ekstra skridt for at bevare og udvide byens Spar-forretning.

Det er en skøn solskinsmorgen i Bækmarksbro, og inde i den store hal, der kaldes Rulleskøjtehallen i daglig tale, er der stillet borde op med hvide papirsduge. Række på række. Klar til fest, klar til dagens mange gæster. 

Her sidder blandt andet Mona Aagaard fra byen og får sig en kop kaffe sammen med en veloplagt flok andre gæster. Det er hverdag, så hun har taget fri fra arbejdet i Nr. Nissum for at kunne være med i dag. 

Udenfor flager byen, der er telt på torvet og Tørfisks navn på den nyopstillede scene. Skoleklasser og børnehavebørn står forventningsfulde klar med trækvogne, flag og balloner ude ved den lille, røde løber. 

Er det mon dronningebesøg? Festival? Byfest? Nej, nej og nej - selvom det sidste nok kommer ret tæt på. 

Det er åbningsdagen for den nye købmandsforretning. Og det er slet ikke så lille en ting, når det sker i en vestjysk landsby, der har været tæt på helt at miste denne livsnerve i lokalsamfundet.

Det er noget, man fejrer i flere dage, taler om i endnu flere og tager fri fra arbejde for at opleve.

Og Bækmarksbro er ikke alene om at have det sådan. I landsbyer landet over har købmandsforretningerne i de små samfund fået en ekstra høj stjerne hos befolkningen. Der er kommet øget bevidsthed om at støtte op om de lokale forretninger og bevare dem. 

Det fortæller Suzanne Eben Ditlevsen fra konsulentfirmaet LandLab.dk, der arbejder med udvikling af landdistrikter. Det er en erfaring, hun blandt andet har gjort sig under arbejdet med de to projekter ’Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne’ samt opfølgeren ’Købmanden og Lokalsamfund’ i 2014. Begge i samarbejde med LAG i Ringkøbing-Skjern Kommune og De Samvirkende Købmænd.

Der er flere aspekter i den forøgede interesse for de lokale butikker: 

"Folk er blevet meget opmærksomme på, at den lokale købmand spiller en vigtig rolle på flere parametre. Der er sociale grunde: mange ældre vil have svært ved at handle, hvis der skal køres langt. Købmanden er også landsbyens sociale mødested", siger Suzanne Eben Ditlevsen.

Hun forklarer, at også de økonomiske konsekvenser, hvis købmanden lukker, spiller en stor rolle, og hun henviser til en undersøgelse foretaget blandt ejendomsmæglere i forbindelse med projekterne i Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Her svarede 90 procent af de medvirkende, at huspriserne falder omgående, så snart serviceinstitutioner som skole eller købmand lukker. 45 procent af ejendomsmæglerne svarede, at det var et fald på over 10 procent i prisen. 

Og ikke nok med det, så vurderede 60 procent, at der ville være huse i et område uden handlemuligheder, som i praksis ville være usælgelige af netop dén grund.

Endelig er der en sidste ting, der booster interessen for at redde de lokale købmænd: 

"Folk kan ofte føle sig magtesløse i sager om skole- eller plejehjems-lukninger i de små byer, men i forhold til den lokale købmand kan borgerne faktisk selv gøre en indsats for at redde forretningen", siger Suzanne Eben Ditlevsen.

Går man lidt tilbage i historien, bliver det da også tydeligt, at festen i dag langt fra er en selvfølge. Der ligger faktisk 20 års kamp til grund for dagen. 

Orla Østerby, der er en af dagens åbningstalere, har siddet i byrådet i Lemvig Kommune for Det Konservative Folkeparti i knapt tyve år. Han er i dag også folketingsmedlem, men var frem til 1. maj og i over 17 år leder af Tangsø Centret, et vigtigt omdrejningspunkt for byen, der huser både sportshaller, foreningsliv, svømmehal, fysioterapi, wellness og hytteudlejning.

"En eftermiddag i november 1997 kom jeg hjem fra arbejde i København, og jeg slog vejen forbi købmand Jacobsen, som var dengang. Her fik jeg den nedslående besked, at han netop ville til at dreje nøglen om", fortæller Orla Østerby. 

Han så straks alvoren for byen, og det var han ikke alene om. Orla Østerbys initiativ Tangsø Invest fik stor støtte lokalt, og inden jul havde de samlet penge nok sammen til at genåbne købmandsforretningen. 265.500 kroner for at være præcis.

"Men vi kunne jo godt se, at problemet for butikken var beliggenheden ud til Brogade med meget trafik og ingen parkering. Så vi begyndte at undersøge muligheden for at flytte forretningen op på byens torv", fortsætter Orla Østerby.  

Det viste sig ikke at være så let. Alle banker havde jo set, at det ikke kunne gå at drive købmand i byen, så alle kasser var lukkede. Tangsø Invest måtte afsætte 50.000 kroner til en grundig analyse, der viste, at der faktisk var et omsætningspotentiale på syv-otte millioner for en forretning. Så blev der bevilget en kassekredit, og egnede lokaler blev købt på torvet. 

Herefter fulgte en masse arbejde med at få godkendt pladsen til blandet erhverv, så den vigtige udkørsel til Brogade kunne bevares, og endelig kunne man i marts 1999 fejre en helt ny, stor købmandsforretning. 

Nu var udfordringen at holde gang i forretningen. Men den nye placering af den større butik gav sammen med befolkningens store opbakning efter forskrækkelsen af den lukkede butik pote, og forretningen står den dag i dag med en omsætning på 20 millioner kroner. 

Udover argumenterne med købmanden som det sociale mødested og en vigtig faktor for huspriser og tilflytning, var der ifølge Orla Østerby endnu en grund til, at købmanden absolut skulle reddes.

"For fire år siden gennemgik byen en stor byfornyelse. Vi har blandt andet fået helt ny børnehave, og skolen er totalrenoveret. Købmanden er 
tillidsgrundlaget for, at vi overhovedet har kunnet gøre alt dette, for ved at vi har vist, at vi vil købmanden og bakker op og står sammen herude, så kan det andet også lade sig gøre. Og i dag har vi alle de moderne servicefunktioner, man kan ønske sig i vores by" siger Orla Østerby.

Selvom den nye forretning fra 1999 var noget af et kvantespring for byen og en efterfølgende succes, så var endnu en udvidelse i år nødvendig for at følge med tiden. Kunderne har vænnet sig til store, moderne supermarkeder med et stort udbud af varer. Kan kunderne ikke kan få de varer, de efterspørger i de lokale butikker, forsvinder en stor del af handlen. Og flere varer kræver mere plads. 

Målet var ikke bare en udbygning på den gamle butik, men en splinterny og topmoderne forretning. Det krævede endnu et tovtrækkeri med pengeinstitutterne, men endelig var finansieringen på plads. 

Næste problem: Skulle Bækmarksbro-borgerne så undvære deres dagligvarebutik i samtlige syv måneder, byggeriet stod på?

Nej da. Her trådte en ægte ven i nøden til med nabohjælp i ret stor størrelse.

Købmandsforretningen på torvet ligger dør om dør med både plejehjem, skole, SFO, børnehave og det store Tangsø Center, og det var herfra hjælpen kom. I syv måneder har borgerne således kunne handle som vanligt. Blot i den store hal, Rulleskøjtehallen, der blev udstyret med inventar til en hel forretning. 

Faktisk havde hallen endda et større vareudvalg end den gamle købmandsforretning, lyder det fra bordet med gæster, der har været yderst tilfredse med ordningen.

"Det var Orla Østerby, der som centerleder stod for husningen af forretningen, men vi i bestyrelsen var ikke i tvivl om, at vi ville bakke op", lyder det fra Niels Østergård, formand for Tangsø Centrets bestyrelse. 

Han fortæller, at det selvfølgelig har haft konsekvenser for de mange brugere af hallen, som har måttet nøjes med mindre forhold. 

"Især har det været trængt for alle crossfit-trænerne. Det har virkelig været irriterende for dem. Men jeg har aldrig hørt så meget som en sur bemærkning. Alle har taget det med et smil", siger Niels Østergård og forklarer videre, hvorfor han på centerets vegne var så ivrig efter at bakke op om købmanden og udvidelsen: 

"Der er et unikt sammenspil mellem alle institutionerne her på torvet. Sammen skaber vi liv. Og hvis den ene spiller ikke er stærk, så påvirker det os alle", siger han og forklarer, at geografien med alle institutionerne samlet har en stor betydning for samspillet. 

"Alt ligger tæt. Man kan hente sin børn i skolen og SFO, tage på besøg på plejehjemmet og handle på vejen. Man kan træne i centeret på vej hjem fra arbejde eller handle, mens børnene er til fodbold. Det er en vigtig dynamik. Den lokale købmand er også en god sponsor for vores lokale foreninger. Det hele spiller sammen", siger Niels Østergård, der også kan fortælle, at Bækmarksbro ikke oplever fraflytning, som man ser hos andre tilsvarende byer. 

"Det skyldes, tror jeg, at vi har alle de moderne velfungerende institutioner. Grundlaget for, at vi har dem, er, at vi har nogen, som ser fremad og har visioner som Orla Østerby, men vi har også nogen, som bakker op og fører ideerne ud i livet. Det er kernen i Bækmarksbro", siger Niels Østergård. 

Han nævner som eksempel de mange frivillige i foreningslivet og den store forældreopbakning på skolen, hvor hans egne børn går. 

"Da den midlertidige butik i hallen lukkede en torsdag aften klokken fem, stillede over 60 frivillige op, og henover de næste mange timer, flyttede de hele butikken med alle varerne over i den nye forretning, der stod skindende klar til åbningsfesten allerede næste morgen", fortæller bestyrelsesformanden.

Tilbage på torvet, nu omdøbt til Østerbys Plads, i Bækmarksbro den skønne solskinsmorgen er tiden endelig kommet til dagens hovedperson. 

Købmand Peter Jessen griber mikrofonen og byder alle velkommen til "vores købmandsbutik", som han siger med eftertryk. Folk har fulgt udviklingen i byggeriet tæt, og det er en stolt og glad købmand, der nu kan åbne for første gang i de nye 600 kvadratmeter butik, en fordobling fra den tidligere forretning. Målet er nu en omsætning på 30 millioner årligt.

Peter Jessen selv har købmandsblod i årene. Hans forældre havde købmandsforretning i Sønderjylland. Han kom i lære som 18-årig, og i 2004 overtog han Bækmarksbro-butikken. Han har tre voksne børn, og han og hans hustru Karin er netop flyttet til byen fra Holstebro sidste år.

"Jeg kendte ikke byen, da jeg først kom hertil for at se på forretningen. Men jeg faldt for stedet.
Der var et nært lokalmiljø herude, ligesom dét jeg selv er vokset op i", forklarer Peter Jessen om sin baggrund for at overtage butikken. 

Han kan kun være rørt over den opbakning, han har fået gennem årene. Også nu med den nye forretning.

"Folk kommer og giver hånd og krammere. Det er en fantastisk dag, og det er meget varmende at opleve for mig", siger købmand Peter og fortæller, at det kun giver ham endnu mere mod på at drive butik ud fra egne principper. 

"Enhver kan sælge mel og sukker. Det er måden, man gør det på, der tæller. Og jeg er heldig, jeg har et topmotiveret personale, som er indforstået med, at der skal smil på, når folk kommer her. Man skal føle sig velkommen, der skal være en god ånd, og jeg vil gøre alt for at skaffe de ting, der efterspørges", fortæller Peter Jessen, der nyder livet som lokal købmand frem for i et stort supermarked i byen. 

"Herude får man en relation til alle, der kommer ind. Jeg får gerne en sludder om løst og fast. Det kan jeg godt lide".

Den nye store butik har gjort det muligt at udvide valgmulighederne for næsten alle varegrupper. Desuden er der kommet en større, velassorteret vinafdeling, betydeligt mere økologi samt også glutenfri produkter i forretningen. Alt står snorlige på rækker og hylder hele vejen gennem den nye forretning på åbningsdagen.

I en af gangene nær vinen møder vi Mona Aagaard endnu en gang. Hun er blandt de første med indkøbsvognen rundt i butikken, men er ikke nået langt, for hun har mødt veninden Vera Jensen, ligeledes med indkøbsvogn på nysgerrig vandring i den nye butik. De to er faldet i snak, og de er meget begejstrede for alt det nye. 

"Det er lyst og flot, jeg er meget imponeret over alle de varer", siger Mona Aagaard. Vera Jensen nikker:

"Jeg er faktisk rigtig stolt af, at vi har sådan en stor, flot butik nu. Jeg er i det hele taget stolt af byen, og alt det vi har her. Det er der mange, der kommenterer på, som ikke bor her. At vi har det hele herude, skole, institutioner, svømmehal og hal, og nu også så gode indkøbsmuligheder", siger Vera Jensen.

Dog giver den nye indretning en lille udfordring:

"Vi skal altså lige vænne os til alt det nye og til at finde rundt i butikken. Man får jo ikke set det hele her på første besøg, for man skal jo også passe sin snak", griner de to, inden de skilles for atter at tage alt det nye i øjesyn.