Ravet lyser op
Nyt udstillings- og oplevelsessted i Houvig giver indblik i strandens gyldne fund fra fortidens urskov.
Tekst: Helle Ringgaard . Foto: Helle Ringgaard og Jyllandsakvariet
En ravklump på 200 kilo; alene tanken om synet er forjættende, men desværre også ude af proportioner. Ifølge Guinness Rekordbog vejer verdens største anerkendte ravstykke 50,4 kilo og tilhører en mand i Singapore. Da danske fiskere i 2020 landede en enestående klump ’ungt rav’ på flere hundrede kilo, viste det sig at være gammelt kolofonium; et materiale som godt nok også er udvundet af harpiks, men af mennesker, ikke af naturen selv.
Der står også et menneske bag den 200 kilo tunge skulptur af en imponerende ravklump, komplet med indkapslet myg, som for nylig er landet nord for Søndervig. Naturskulptør og modelbygger Vagn Iversens gyldne blikfang signalerer, at Vestkysten – udover naturkræfterne og strandlivet - har fået en ny familievenlig attraktion som nabo til Hvide Sande Bageris brødudsalg i Houvig.
Iværksætter Michael Madsen har i over 25 år formidlet naturoplevelser på Jyllandsakvariet i Thyborøn, i Limfjorden og langs Vestkysten. Han kender ravets fascinationskraft og tiltrækning på både fastboende og gæster, så i år har idemanden grebet chancen for at give rav sit eget sted at skinne. Jyllandsakvariet arrangerede i sommeren 2021 ravsafarier med udgangspunkt fra købmandsbutikken i Houvig, lige nord for de mange nye Lalandia-sommerhuse ved Søndervig. Nu er købmanden lukket, og RAV åbnet i stedet. Ravsafarierne fortsætter naturligvis herfra.
”Det har været sjovt at transformere rummet ud fra det muliges kunst og et dogme om genbrug. På Jyllandsakvariet har vi altid gået ind for bæredygtighed; vi bruger de materialer og færdigheder, vi har for hånden, og investerer ikke i nyt for lånte penge. Vores nye attraktion skal have lov at vokse sig større i sit eget tempo”, fortæller Michael Madsen.
Udover at købmandsbutikken – inklusive diske, grøntsags- og kølemontre – i sig selv er genbrugt, er gangstien hen over lokalets sandbund bygget af brugte traller. Vægge og planchebaggrunde har 20 år bag sig i formidlingens tjeneste andetsteds; mørk maling og friskt folie med ord og billeder om rav, dets historie og egenskaber har givet materialerne nyt liv i samspil med gammelt moletræ, bådebroer og hyttefade. Kabeltromler fungerer som lave spille- og arbejdsborde til de besøgende, som vil dekorere ravtræer, lave smykker eller forsøge sig med ravslibning. Husets lamper er som det eneste købt som nye; rav skal ses i det rigtige lys.
Nybegyndere og naturtalenter
Husets hovedattraktion er en ravklump på 1,5 kilo, som havnede i nettet hos en Thyborøn-fisker. Den har magnetisk effekt på de fleste gæster, når husets naturformidlere og ravsafariguider viser rundt. Jonas Henrik Holm Pedersen er en af dem. Han fortæller, flydende på tre sprog, om rav og det der ligner rigtig meget, men alligevel ikke er, og om ’det unge rav’ kopal og det menneskeskabte kolofonium.
Undervejs i udstillingen kan man også lære om forskellige havfunds flydeevne og udforske deres fluorescerende effekter med UV-lygter i RAV’s mørkerum.
Udgangspunktet for folks besøg er meget forskelligt. Nogle aner ikke, hvad rav er eller hvor det kommer fra. Andre vil gerne have et bud på, hvad deres seneste fund mon er værd i fri handel. En enkelt gæst med helt usædvanlige ravøjne (som ser ravet på stranden allerede fra toppen af klitten!) kom forbi igen for at vise ugens fund frem i en bærepose.
Ravekspert Anders Leth Damgaard har leveret faktatekster til udstillingen. Det er han ikke ukendt med; ravudstillinger på både Tirpitz Museum og Møns Geocenter nyder også godt af Rav-Anders’ kuratering.
”Selv for kendere vil der være spændende viden at komme efter”, lover Michael Madsen. Han er selv erfaren ravsamler og deler gerne sine tips om, hvor og hvornår man bedst får heldet med sig.
Et stort vægfoto i udstillingen, hvor mænd i waders nærmest står skulder ved skulder med deres keser (firkantede net til at fiske rav) i brændingen bag en mågeflok, vækker gode minder: ”Det er december 2015. Jeg fik 800 gram med kesen den dag”, smiler han tilfreds.
Ravglæde
Til den, som endnu ikke selv prøvet, kan det være svært at forklare glæden ved at fange et gyldent glimt på sandet, bukke sig ned og så stå med selv det mindste stykke lysende flig af en fortidsskov mellem fingrene. En gave fra havets dyb. Betagelsen kan ligge i farven (som spænder fra dyb rubinrød til en uigennemsigtig mælkehvid), materialets uventede lethed og varme, den bløde form eller en skinnende brudflade. Følelsen af held i skattejagt (eller dygtighed som jæger!) eller den svimlende ubegribelighed i at holde om noget, som for omkring 40 millioner år siden var levende træsaft (harpiks) i Fenno Scandia – Skandinaviens tabte urskov. Fryden er individuel. Men de fleste, som én gang har mærket suset, længes efter det næste.
Langs vestkysten er mundheldet ’Først tager manden ravet, så tager ravet manden’ en erfaret sandhed for mange, der – i hvert fald på dage med oplagt rav-vejr - mister evnen til at gå rankt og hurtigt over sandet med øjnene hvilende på horisonten.
Chancerne for at finde eller vinde et stykke – stort eller lille – er mange på turen rundt i udstillingen. Udover at ligge spredt ud på den indendørs sandstrand dumper små nye ravstykker også regelmæssigt (en mekanisme Michael Madsen med stor fornøjelse selv har bygget og installeret) ned i et modelbassin, hvor især børn er vilde med at fiske med mini-kese efter det flydende rav.
Om gæsterne undervejs også får øjnene op for rav i naturen, må deres næste strandtur vise.
Artiklen er produceret i samarbejde med Jyllandsakvariet