Grågåsen er en succeshistorie, der er løbet løbsk. Den før så truede bestand er nu på omkring én million gæs i Europa. En helt ny plan skal sikre et mere fornuftigt leje, der tilgodeser både landmænd, gæs og de mange andre interesser, der er i spil. 

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Mikkel Jézéquel, Alopex Media

Grågåsen er en stor oplevelse. Med sin 80 centimeter lange krop og et vingefang på over halvanden meter hører den til de absolut største gåsearter i Europa. I Danmark kun overgået af den invasive canadagås. Foruden størrelsen på gåsen i sig selv er det også en stor oplevelse at møde gæssene ude i landskabet.

I efteråret kan man se dem trække i store flokke. I marts pryder grågæs parvis to og to landskabet og bebuder forår. Grågæs holder sammen for livet. Allerede fra april kan man være heldig at se grågåsefamilien med en stor flok små, gule gæslinger. Grågåsen er på den måde en kilde til gode naturoplevelser hele året rundt til glæde for mange naturgæster. Og den hører til i den danske natur.

"Grågåsen er vores eneste hjemmehørende, oprindelige gåseart, der yngler her", fortæller Jesper Madsen, og tilføjer, at der de seneste årtier også er kommet ynglende bramgæs til.

Jesper Madsen er professor og leder af Center for Adaptiv Naturforvaltning ved Aarhus Universitet. Hele hans arbejdsliv har været tæt knyttet til fuglenes færden.

"Jeg begyndte min studietid med et år som observatør på Tipperne, hvor jeg blev ganske betaget af de der kæmpestore flokke på 20.000 kortnæbbede gæs, man kunne opleve dengang i 70'erne", fortæller han om begyndelsen på sin fascination af de fjerede skabninger.

Betagelsen af gæssene voksede kun, og Jesper Madsen har arbejdet med gæs og andre vandfugle hele sit liv, blandt andet ved de vestjyske fjorde. Netop nu samarbejder han med Nissum Fjord Naturpark, som er ved at etablere et nyt center i Bøvlingbjerg, der skal være hotspot for formidling om gæs.

Derudover bidrager han som forsker til den allerførste internationale forvaltningsplan for grågæs i Europa. For den store gås, der giver store naturoplevelser, er også ved at udvikle sig til et stort problem.

I begyndelsen af 1900-tallet var grågåsens fortælling tragisk. Et alt for højt jagttryk havde medført, at der kun var ganske få ynglende par tilbage af den oprindelige, danske gåsebestand. I 1960'erne var der kun 30.000 grågæs i den centraleuropæiske bestand. Derfor indførte man begrænset jagttid, og grågåsen blev fredet i forårs- og sommermånederne.

Nu er fortællingen en anden, og 20.000 grågåsepar yngler i Danmark. Udover den begrænsede jagt har gæssene vist en stor overlevelsesevne, hvilket også øger bestanden.

"Deres oprindelige levesteder på enge, ved søer og i mosearealer er gået stærkt tilbage. Men grågæssene har vist sig helt utrolig tilpasningsdygtige, og de har nu lært at søge ud på landbrugsarealer i stedet, hvor de har vænnet sig til at spise afgrøderne der", forklarer Jesper Madsen, der fortæller, at også klimaforandringerne har gavnet gæssene.

"Før i tiden trak langt de fleste gæs til Sydspanien om vinteren. Men det mildere klima har gjort, at de i højere grad kan overvintre her, og i dag bliver hovedparten i Danmark og Holland, hvor de nye afgrøder, vi er begyndt at dyrke med majs- og vintersædmarker, er gode fødekilder for dem", siger professoren.

Det lyder umiddelbart som en positiv historie med en gås, der trives fremfor at være truet, men successen er ved at tage overhånd. De mange gæs, hvis naturlige levesteder er kraftigt reduceret, kommer i karambolage med vores moderne verden. Bogstaveligt talt.

"Det er et stort problem i lufthavne både i Holland og også herhjemme i Kastrup med såkaldte 'birdstrikes': Gæssene er til fare for flytrafikken, simpelthen", siger Jesper Madsen, der også peger på en anden, helt åbenlys ulempe ved de mange gæs: De store mængder landbrugsafgrøder, der hvert år forsvinder ned i de sultne næb. Markskader på grund af grågæs er et problem i hele EU, men særligt stort i Holland.

Situationen har som nævnt ført til, at man for første gang har udarbejdet en international forvaltningsplan for grågåsen i Europa.

"Et af formålene med planen er at reducere bestanden", siger Jesper Madsen, der kan fortælle, at planen ikke bare er ny i forhold til emnet grågæs, men også i sin tilblivelse og udformning.

"Her har både jægere, landmænd og naturbeskyttelsesorganisationer siddet sammen i processen og er blevet enige!", fortæller han.

Interesseorganisationerne er enedes om, hvad de anser som et passende, bæredygtigt antal gæs: 500.000. Målet skal nås ved at udvide jagttiden på gæs, så man også må jage i januar og august - i august dog undtaget vådområder.

Udover det store antal parter, der har været hørt og er blevet enige, er der endnu et nyt træk ved den nye forvaltningsplan. Den er adaptiv, altså tilpasningsdygtig:

"Før i tiden har forvaltningsplanerne ofte været som mejslet i sten. De kan ikke laves om, og man kan være nødt til at fortsætte en praksis, man har besluttet for længe siden, selvom den måske ikke er gangbar længere. Naturen ændrer sig hele tiden, så man får med tiden brug for nye løsninger. I denne nye plan for grågås følges der op med forskning og overvågning af bestanden, og når vi kan se, at antallet af grågæs er faldet, så indskrænkes jagttiden igen. På den måde kan man hele tiden tilpasse efter behovet", forklarer gåse-eksperten.

Jesper Madsen er glad for de nye toner og for processen:

"Det har været utrolig spændende at være med til som forsker at bidrage til at indgå internationale aftaler baseret på netop forskning. Det er vigtigt, at vi nu overvåger gæssene og har data, så vi respektfuldt kan sørge for, at antallet holder sig på acceptabelt niveau".

Han er ikke i tvivl om, at den udvidede jagttid nok skal have en virkning:

"Gennem årene er jægerne blevet virkeligt gode til gåsejagt. De har udviklet jagtteknikker med lokkegæs, kald og skjul på markerne. Det er virkelig en specialiseret jagtform nu, og vi har nogle meget professionelle og passionerede jægere", siger han og fortæller samtidig, at langt færre gæs anskydes i dag med de nye jagtteknikker.

Jagten er også en fordel for de landmænd, der nok mister korn til gæssene, men til gengæld får gode jagtlejeindtægter.

Selvom grågåsen skaber problemer visse steder, så er den en del af den danske natur, og for langt de fleste er den en dejlig oplevelse at møde derude, og det skal man holde fast i, mener Jesper Madsen.

I Vestjylland er der flere chancer for at møde den store gås.

"Vejlerne er det største yngleområde, men der er også rigtig gode muligheder for at se grågæs ved Nissum Fjord og Vest Stadil Fjord, Skjern Å er også et rigtig godt sted med mange gæs", siger professoren.

I juni og juli er gæslingerne ikke små og gule længere. Nu er det teenagegæs, og selvfølgelig de voksne, man kan møde. Og gør man det, er det en god idé at være særlig forsigtig omkring dem og vise ekstra hensyn. Lige nu er gæssene nemlig særligt sårbare: De kan ikke flyve.

Grågåsen er ligesom andre gæs og svaner indrettet sådan, at de fælder deres svingfjer, og i den periode, hvor nye gror ud, kan de ikke flyve. Fjerskiftet tager tre-fire uger, og falder synkront med, at ungerne heller ikke kan flyve endnu.

"I den periode vil gæssene søge mod steder, hvor de er tæt på vand, så de let kan svømme i sikkerhed for rovdyr. Unggæs og andre gæs, der ikke har fået unger, samles gerne i store flokke i reservater på såkaldte fældningspladser", fortæller Jesper Madsen.

Danmarks største fældningsplads er Saltholm i Øresund, hvor op til 40.000 grågæs samles. I nyere tid er unggæssene begyndt også at samles i mindre flokke på omkring 100 individer ude omkring i landet, og dem kan man for eksempel være heldig også at se ved Vest Stadil Fjord og Nissum Fjord, ifølge Jesper Madsen.

Så husk at holde udkig efter de gode gåseoplevelser på den næste udflugt til de vestjyske fjorde.

Grågåsen er en oprindeligt hjemmehørende gåseart i den danske natur.

Den kan blive 80 cm i kropslængde, og vingefanget spænder mellem 145-180 cm. Grågåsen er primært gråbrun med lyse forvinger og mørke bagvinger. Dens næb er orange, og dens fødder er lyserøde.

Dens naturlige levesteder er ved søer, moser og enge. Grågåsen spiser kun plantekost; græs, urter, korn og andre afgrøder.

Grågåsen yngler gerne i store kolonier. De bygger rede af rør og anden vegetation. Her ruger de i 28 dage, og i april kommer gæslingerne til verden.