Efter sommerferien synger Læreruddannelsen i Vestjylland ind til et nyt kapitel i det gamle Nørre Nissum Seminariums stolte traditioner.

Tekst: Helle Ringgaard . Foto: Henrik Vinther Krogh og Helle Ringgaard

Det er ikke hver dag, man møder moderne frihedskæmpere, opdagelsesrejsende i tidsånd – eller en matematiklærer som, efter 18 år i samme job, ikke bare glæder sig, men er lige frem er spændt på at komme tilbage på sin arbejdsplads efter sommerferien. Men de findes. Nogle af dem kæmper, udvikler, glæder sig og er spændte i Nørre Nissum.

Her på det gamle seminarium har man de seneste år været på sporet af den tabte tid og med opmærksomme øjne sat hverdagens værdier under lup og lyttet til stemmer i og omkring sig. Arbejdet har vakt ny gejst blandt husets ansatte og skabt afsæt for en ny fri- og efterskolelinje og undervisning med højskolepræg på Læreruddannelsen i Vestjylland. Til august begynder de første studerende i en ny tid på stedet, hvor Nørre Nissum Seminarium for 130 år siden tog imod sine første lærerstuderende (mandlige – kvinderne kom først til 1907). De kan bo lokalt på kollegium og bruge studiebyens mange faciliteter, som de vil. Tage sig tid og udvikle nye traditioner, hvis de tør. Håbet er, at de gør.

”Vi har skabt en ny måde at læse til lærer på med små hold og mange undervisningstimer. Grundtankerne bag stammer fra de frie skoler, men i princippet retter uddannelsen sig mod en fremtid som underviser i grundskolens 1.-10. klasse hvor som helst”, fortæller Per Nygaard Thomsen, som er gruppeleder for de seks kolleger bag udviklingsarbejdet.

Behovet for at ’gøre noget’ havde langsomt sneget sig ind på dem. I kølvandet på en modulbaseret reform af læreruddannelsen i 2013 fordampede kvaliteter, som umiddelbart var svære at sætte ord på, men som efterlod et savn i arbejdsglæde, mening og nærvær. Frustration over at videns- og færdighedsmål blokerede vejen ind til kernen i lærergerningen trængte sig på. Irritationen kastede i første omgang et års intern dialog af sig: Hvorfor søgte vi selv til Nørre Nissum? Hvad gør en lærer til en god lærer? Hvordan genfinder vi glæden ved at uddanne dygtige lærere, som også er dygtige mennesker?

Svarene udkrystalliserede sig, og det uformelle kaldenavn ’Læreruddannelsen i Vestjylland – Nørre Nissum og Holstebro’ tog sin form for at signalere geografisk identitet og rodfæstethed i iværksætterkultur og omsorg for hinanden i det nære.

”Kernen i al undervisning er at erkende, at vi på godt og ondt er hinandens skæbne. At vi dannes og lærer gennem vores relationer. Vi mærker først vores egen betydning i forhold til andre mennesker, som vi deler tid og oplevelser med. Det grundsyn er det vores opgave at uddanne kommende lærere i.

Og det kan man ikke læse sig til. De studerende er nødt til selv at møde nærvær og fællesskab på studiet for at kunne give erfaringerne videre til de børn, som bliver deres elever. Der er få andre steder tilbage i vores travle, digitaliserede samtid at finde den fordybelse, hvor man bliver selvforglemmende og lytter til andre med respekt – og måske endda føler et kald udefra til at deltage og bidrage”, siger Nørre Nissums faglige pædagogiske leder Hilmar Dyrborg Laursen.

Da Indre Mission grundlagde seminariet i Nørre Nissum, var de med deres afholdsbevægelse i stærk opposition til datidens alkoholkultur. På Læreruddannelsen i Vestjylland – Nørre Nissum anno 2022 vil man give samtidens acceleration og effektivitetskrav modspil.

”Man kan fint kalde vores tiltag for kritik; vi vil have tid til noget, man ikke kan måle. Der er ikke noget galt med at være effektiv, men hvis man kun møder sin verden med et mål om at nå så meget som muligt så hurtigt som muligt for at få ting overstået og vinget af, risikerer vi at miste evnen til at lytte til livet, møde og respektere hinanden. Helt grundlæggende egenskaber for en lærer”, siger Hilmar Dyrborg Laursen.

Udover et fast ugentligt møde dette skoleår har arbejdsgruppen (hvoraf halvdelen selv er uddannet på Nørre Nissum Seminarium i tider med morgensamling, frokostfællesskab og festforestillinger) lyttet til blandt andre studerende og tidligere rektorer og besøgt Vestjyllands Højskole i Velling og Den frie Lærerskole i Ollerup på Fyn for at hente inspiration. Man har givet sig god tid; det mest savnede, og man har ivrigt og nysgerrigt set fremad.

”Sammenlagt har udviklingsgruppen nok næsten 200 års erfaring. Derfor er vi nødt til at insistere på at ville forbedre fremtiden; for os selv, for vores studerende og – allervigtigst – for de elever, der venter dem. Vi er gamle nok til at kende andre kvaliteter og vide, hvad de kommende lærere ikke får med sig lige nu”, fortæller Hilmar Dyrborg Laursen.

Han tegner sig for 28 år i erfaringspuljen med ansættelse på Nørre Nissum Seminarium, hvor han også er uddannet, boede, festede – og med begejstring diskuterede livets store tidsløse spørgsmål med sine medstuderende natten lang.

Når højskoler og efterskoler sætter dybe spor i deres elever og tit giver afsæt for livgivende og livsvarige venskaber, skyldes det ifølge Per Nygaard Thomsen og Hilmar Dyrborg Laursen den uafbrudte tid og de fælles rammer, som eleverne fylder for hinanden.

”Der er skolen ikke kun er et sted, man tager hen for at få læsset viden ind i hovedet sammen med en flok jævnaldrende. Den er fælles rammer for at oparbejde viden og erfare sammen, både i klasselokalet og gennem en hverdag, hvor man bor, synger, spiser, gør rent, laver teater og andre store projekter sammen. De kvaliteter og erfaringer vil vi så vidt muligt arbejde ind i vores læreruddannelse”, siger Per Nygaard Thomsen, som tidligere har undervist på efterskolerne Blåkilde og Vesterbølle.

Læreruddannelsen i Nørre Nissum har tilsagn om kollegieværelser, så de studerende på efterskolelinjen kan blive naboer til campus og sammen leve det lærende højskoleliv blandt værksteder, musiklokaler, teatersal, svømmehal og andre idrætsfaciliteter, hvis de ønsker.

Det vides endnu ikke, hvor mange ansøgere den nye linje får, eller om de er interesserede i at flytte til seminariebyen. Håbet for første år er, at 20-30 studerende vil søge ind på højskolelinjen. Fordums storhed med 100 studerende på hver Nørre Nissum-årgang er fjern, men det vestjyske uddannelsessted har gennem årene udviklet nye faglige kompetencer (for ordblinde, udeskole og netbaseret undervisning, blandt andet), som har bidraget til at sikre dets fortsatte overlevelse og relevans.

En af vejene til nærvær og fordybelse på den nye linje fører væk fra skærme og skemaer. Midt i undervisningsugen med timer og fastlagt samvær klokken 8-14.30 står onsdag til disposition. Ikke sådan at forstå at de studerende kan bruge den efter forgodtbefindende, men så de finder meningsfuldt fællesskabende indhold at fylde den med. Om det skal være bæredygtig køkkenhave, tiny houses, teater, keramikværksted eller noget femte bliver i høj grad op til de studerende. Aktiviteterne skal helst ´være praktiske og håndværksprægede. Krop og hænder skal også handle, erfare og forpligte sig.

De studerende på Nørre Nissum skal lære at lade sig opsluge og dvæle. At give sig hen til at synge bare for at synge, ikke for at blive dygtige sangere eller opfylde endnu et studiemål. Morgensang og mundtlig fortælling vækkes til live, når hver dag på uddannelsen begynder med fælles samling i Nørre Nissums nyrenoverede musik- og kulturhus, som uddannelsesstedet deler med byen. Frokosten i kantinen bliver også et fællesskab med stedets lærere og kosteleverne fra Nørre Nissums hf-linje.

Nørre Nissum Seminarium var tidligere kendt for sit engagement i lokalsamfundet og for sine teateropførelser (Klodshans som fast pensum for alle førsteårsstuderende), musicals, fredagsbar, Kælderrock og fester. Med og uden lærere. Traditioner gik i arv fra årgang til årgang. Nu er arven brudt, så de kommende lærerstuderende må så deres egne frø i de historiske omgivelser og finde deres egne veje ud i det lokale idræts- og kulturliv.

Underviserne vil gerne sætte rammerne, men hvis noget meningsfuldt skal gro, må og skal det komme fra rødderne. Vil man lære mennesker at fordybe sig og opdyrke et meningsfyldt fællesskab, kan man ikke samtidig skrive på et skema, hvad de skal gøre hvornår. Studieplanen må nødvendigvis have tomme huller. En tillidsøvelse i læring, som godt kan give Per Nygaard Thomsen og Hilmar Dyrborg Laursen sommerfugle i maven.

”Det er helt vildt spændende, om folk er modtagelige for, hvad vi prøver at skabe. Jeg er mere nervøs for næste års studiestart, end for dette års eksamener, men det føles samtidig helt fantastisk! Det er første gang i lang tid, jeg går ind til noget nyt og ukendt efter sommerferien”, siger Per Nygaard Thomsen.

Han har i 18 år undervist kommende lærere i matematik på Nørre Nissum. Han glæder sig igen til at gøre det - og til forhåbentlig at åbne endnu flere øjne for matematikkens fantastiske verden (og statistikkens hemmeligheder) - og for glæderne ved at mødes, lære og lære fra sig.  

Artiklen er produceret i samarbejde med Læreruddannelsen i Vestjylland – Nørre Nissum

Læreruddannelsen i Vestjylland – Nørre Nissum og Holstebro er professionsbachelorer på VIA University College. Man råder over i alt 190 studiepladser per årgang og optager cirka 100.

Fra august 2022 kan de studerende uddanne sig til lærer i grundskolen (1.-10. klasse) ad tre spor:

• Fleksibel netbaseret undervisning
• Praksisnær undervisning rettet mod folkeskolen, baseret i Holstebro
• Undervisning med højskolepræg - rettet mod fri- og efterskoler (og brugbar i folkeskolen), baseret i Nørre Nissum

Udviklingsgruppen bag den nye højskolelinje består af Morten Bramming, Elise Dahl Krogh, Andreas Molbæk, Rasmus Rasmussen, Hilmar Dyrborg Laursen og Per Nygaard Thomsen, alle undervisere på Læreruddannelsen i Nørre Nissum.

Udviklingsprojektet har modtaget en særbevilling på henved 500.000 kroner fra VIA University College.