Den danske folkekirke skal med på den grønne omstilling og arbejde for at nå regeringens klimamål. Også i Lemvig Provsti, hvor man glæder sig over sin store stab af medarbejdere, der har tænkt 'grønne tanker', allerede inden klima-dagsordenen kom for dagen.

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Mikkel Jézéquel

Lidt uden for Bækmarksbro, lige ved den smukke Flynder Ådal, ligger Flynder Kirke. Kirkegården omkranses af store sommergrønne egetræer. Inde på selve kirkegården mødes man som noget af det første af en stor, lyslilla rododendron.

"Den er over 100 år gammel. Det ved jeg, for jeg mødte en kvinde her, der fik tårer i øjnene, da hun så, at den stod her endnu. Den blev plantet, da moren døde, og før det havde den stået i forældrenes have, kunne hun fortælle", beretter graver ved kirken Poul Jensen.

Han bærer mange af den slags fortællinger med sig, for han har holdt styr på kirkegården, dens planter og træer længe.

Han har dog ikke holdt til ved kirken helt så længe, som rododendronen har stået der, men 40 år er det blevet til indtil videre som livsvidne til dagligdagen på kirkegården. Det udløste fortjenstmedalje med H.M. Dronningens anerkendelse for tro tjeneste i år.

Poul Jensen er en af de mange medarbejdere ved kirken, der hver dag er med til at forme den og livet omkring, og han er et eksempel på en særlig ressource ved Lemvig Provsti.

De senere år er der kommet et nyt fokus i den danske folkekirke; miljøet, det bæredygtige og klimaet er trådt frem på dagsordenen.

"Regeringen har forpligtet staten på at nå målsætningen om 70 procent CO2-reduktion, og da kirken er en statslig institution, gælder det selvfølgelig også os", fortæller Ole Rasmussen, provst ved Lemvig Provsti.

Der har været forskellige lokale initiativer hos kirkerne rundt om i landet, men nu har man dannet den samlede organisation ’Folkekirkens Grønne Omstilling’, hvor tre medarbejdere er ansat til at hjælpe provstierne med at finde klimavenlige og grønne løsninger.

"Jeg sidder i stiftets grønne udvalg, så jeg arbejder med det her til daglig og har derfor også været i kontakt med den nye organisation, hvor vi har set på situationen konkret her hos os: ’Hvor er vi henne i alt det her?’", fortæller Ole Rasmussen og forklarer, at dette resulterede i en glædelig konklusion:

"I Lemvig Provsti har vi faktisk allerede en ret grøn profil, vi er godt på vej. Og det skyldes blandt andet, at vi har en stor medarbejderstab, der simpelthen allerede tænker i grønne løsninger og har gjort det længe inden, vi begyndte at tale om det. Det er medarbejdere, der tænker grønt, fordi de har valgt at arbejde ude og med planter og natur som udgangspunkt," siger provsten.

Han giver nogle eksempler på sådanne klimavenlige initiativer:

"Det kan være el-værktøjet, der er taget i brug på kirkegården. Eller at man tænker i, om man nu behøver købe blomster, der er importeret helt fra Holland, måske der var et dansk alternativ i stedet".

Selvom Lemvig Provsti er godt i gang, er der stadig meget at tage fat på. Foran ligger nogle af de store poster, når olie- og gasfyr skal skiftes ud.

"I det hele taget skal vi se på, om vi kan omkostningsreducere flere steder. For eksempel kan det være, vi kan mindske vores kørsel. Udover klimaet er der også tanker om biodiversitet, hvor en græsplæne der klippes hele tiden jo er en ørken i virkeligheden. Der kan man tænke i, om man måske skulle lade græsset gro lidt længere, lade noget af det døde træ ligge som smukt forfald. Den slags tanker udfordrer os jo lidt, men vi arbejder videre med det", siger Ole Rasmussen.

Som et eksempel på én af de ’grønne’ medarbejdere, der er guld værd i staben hos Lemvig Provsti, og som er med til at tegne den lokale kirkes grønne profil, nævner provsten netop Poul Jensen, graver ved Flynder Kirke. I en halv menneskealder har han sat et grønt præg på Flynder Kirkegård på flere niveauer.

På parkeringspladsen øst for Flynder Kirke - der indvendigt selvfølgelig oplyses af over 80 elsparepærer - mødes man af en dejlig grøn bøgehæk. Sådan var det ikke, da Poul Jensen første gang parkererede her i 1981.

"Dengang havde man fået den vane, at man bare samlede alt affald og væltede det ud over en lavning lidt til venstre for indgangen", fortæller han om den udsigt til en stor dynge affald, der mødte kirkegæsterne som noget af det første.

"Det var alt, der blev smidt ud over lavningen: Afklip og andet fra kirkegården, men også flamingo, plastik, syltetøjsglas, nylonsnore. Alt", husker Poul Jensen.

I 1981 var der ingen genbrugsstationer, og der var ikke noget, der hed affaldssortering, så denne praksis var sikkert ikke ualmindelig. Men det skurrede alligevel i havemandens øjne.

"Jeg kunne se, hvordan den der store bunke affald bare voksede midt i det dejlige naturområde. Det kunne jeg ikke lide som plante- og naturmand, så noget af det første, jeg gjorde, var at få to containere, så man kunne sortere affaldet i haveaffald og alt det andet", fortæller Poul Jensen.

På et tidspunkt begyndte man på kompostering, og de tanker inspirerede graveren, der oprindeligt er uddannet gartner.

"Jeg fik oprettet en ordning, hvor der kom en mand ud og knuste et helt års haveaffald i en stor bunke. Den blev vendt et par gange, og efter halvandet år havde man den fineste muldjord", fortæller han.

Den ordning kørte i 20-25 år og var en stor hjælp, da alle de mange elmetræer, som før i tiden omkransede kirkegården, gik ud med elmesyge.

"Dengang fik vi de store elmetræer gravet op og kunne fylde hullerne ud med vores egen, gode kompost, som jeg plantede de nye egetræer i. Det er derfor, de er så store og flotte allerede i dag", siger Poul Jensen og peger rundt på rækkerne af høje ege i sommergrønt.

Da Poul Jensen var otte år, var han med sin far, der var landmand, og unge Poul lavede stiklinger af solbærbuske, som han fik til at vokse. Og så var han solgt. At arbejde udenfor med levende planter, få ting til at gro og bruge hænderne. Det var et liv for ham.

"Der var ingen tvivl om, at jeg ville i lære som gartner efter skolen", fortæller Poul Jensen, og sådan blev det.

Som voksen og udlært startede han eget gartneri i Asp, men det kunne desværre ikke løbe rundt. Det var derfor lidt af en tilfældighed, han tog jobbet som graver ved Flynder Kirke, men det blev en livsstil, han blev glad for.

Der er noget særligt ved Flynder Kirke: Den ligger på landet, og kirken ejer omkring fire tønder land uden om kirkegården. Dem købte man i sin tid, så man kunne udvide kirkegården. Det blev ikke aktuelt. De fire tønder land var ikke på nogen måde en forpligtelse i jobbeskrivelsen, men Poul Jensen har alligevel ikke kunnet lade være at tage dem under sine gartnerhænder.

"Da jeg kom, var der sådan en klassisk granplantage med lige rækker af grantræer", fortæller han.

Sådan er det ikke længere. I dag står en varieret løvskov på den ene side af vejen.

"I mange år plantede vi nok 200-300 træer hvert år. Nu tynder vi ud til gengæld", siger Poul Jensen, der igennem årene ikke har kunnet lade være med at så frø og lave træer.

De store egetræer rundt om kirken er selvfølgelig også egen avl. Ligesom de unge træer på kirkegårdens helt nyetablerede afsnit med skovkirkegård.

Som graver er det Poul Jensens job at holde orden på kirkegården. Her er netop plantet nye sommerblomster, og tujahækkene står snorlige og velklippede. Men noget adskiller sig ved ’Pouls kirkegård’.

"Der er nogen, der lige giver alle buske og træer en tur med hækklipperen, når nu de er i gang. Så får de alle den samme runde facon eller bliver søjleformede. Det gør jeg aldrig. Jeg kan godt lide, at hver træ-art har sin naturlige vækstfacon. Jeg studser dem selvfølgelig, men bare med beskæresaksen", siger gartneren og peger ud over kirkegården, der er præget af mange forskelige former: Høje, smalle søjletaks, hængende cypresser og meget andet.

De er ikke de eneste, der får lov at udfolde sig naturligt. Hele vejen rundt om kirkegården løber en mur af bregner, græs, mos og vilde planter. Inde bag den grønne mini-urskov kan man skimte det gamle, oprindelige stendige.

"Mange steder begynder man jo at rense digerne op og rette dem til. Det synes jeg er synd. Jeg lader bare naturen gå sin gang her og lader det udvikle sig", siger graveren.

Uden for diget kan man gå en smuk tur på kirkens store grund, der i dag er uforstyrret naturgrund med åbne, vildtvoksende arealer og træer udenom. Plantet af Poul Jensen selvfølgelig. For nylig havde han den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening med på sådan en gåtur, og foreningen fremhævede efterfølgende Flynder Kirke som et godt eksempel på, hvordan kirkegårde kan styrke biodiversiteten.

Seneste fødselsdag sagde 65 år, og selvom Poul Jensen nu i 40 år har sat sit præg på kirkegården og arealerne udenom, så har han ikke planer om at stoppe foreløbigt. Hans hustru, der har deltidsjob som graver ved Bur Kirke, er også ansat som medhjælper ved Flynder Kirke, og deres fire voksne børn er for længst fløjet fra reden.

Poul Jensen kan godt mærke, at klimaet og det bæredygtige er kommet til at fylde langt mere de senere år, end det har gjort før hen. For år tilbage blev det forbudt at bruge ukrudtsmidlet Roundup, og man er begyndt at tale om energibesparelser og mange flere grønne løsninger. Det var der ingen, der talte om i 80'erne, da Poul Jensen startede og selv tog fat på affaldssortering, kompostering og beplantning af området.

Og mon ikke, han blot fortsætter i sit eget grønne spor på Flynder Kirkegård, hvor han efterhånden har haft en finger med i spillet i det meste?  

Artiklen er produceret i samarbejde med Lemvig Provsti