Rådyret - alle hjortes lillebror

966___R__dyr

Rådyret er Europas mindste hjort, og den har en markant anden levevis end de andre hjortedyr. Rådyret er gået fra kun at leve få steder til at være almindelig i hele Danmark i løbet af kun 100 år. Dyret trives godt i vores landbrugsland, men netop nu ses et fald i bestanden.

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Mikkel Jézéquel

Et karaktér-dyr for dansk natur kan man vel næsten kalde det. Alle kender rådyret, og langt de fleste har set dyrene i naturen mange gange. Men hvor godt kender vi det egentligt? Rådyret er ikke bare et krondyr i miniformat, det lever på en markant anderledes måde end de andre hjortedyr.

Peter Sunde er professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, han har beskæftiget sig med dansk vildforvaltning, herunder rådyr, i 16 år, og netop nu er han én af tre forskere på området, der undersøger, hvorfor bestanden af rådyr er gået tilbage de seneste 15 år. Det vender vi tilbage til.

Peter Sunde fortæller først om rådyrets spændende biologi og levevis:

"Rådyret er et ’lille, stort dyr’, plejer jeg at sige, for det er Europas mindste hjorteart; lillebroren blandt de store. Netop fordi den er så lille, har den en fordel i forhold til fødevalg, og rådyret er tilpasset en meget næringsrig føde med meget energi og protein. Den spiser lidt men godt. Den spiser urter, skud og knopper og er afhængig af føde af en vis kvalitet. Man kalder den ofte for en feinschmecker, fordi den går rundt og nipper det bedste hist og her. Krondyret derimod er så stort et dyr, den skal have store mængder mad, og den spiser det meste, den kan komme i nærheden af, den er en omvandrende græsslåmaskine", fortæller professoren.  

Han forklarer, at fordi rådyrene spiser så næringsrig føde, har de energi til at få mange unger og får gerne mellem to og tre lam, hvorimod krondyr altid kun kan skaffe næring til at få én kalv. Til gengæld bliver rådyr ikke så gamle som krondyr. Rådyr bliver sjældent over 10 år i naturen, mens krondyr let kan blive over 15 år, hvis der ikke drives jagt på dem.

899___R__dyr

Sniger med eget territorium

Alle hjorte har grundlæggende to udfordringer: De skal sørge for at få mad nok, og de skal undgå fjender. Også i forbindelse med den sidste udfordring har rådyret en helt anden taktik end andre hjorte, forklarer Peter Sunde:

"Store hjorte som elge kan tage kampen op mod rovdyr, kronhjortene stikker af og flygter, når de føler sig truet. Men rådyrets taktik er at holde sig skjult. Den kommer kun ud i det åbne land, når den føler sig tryg. Den er en lille sniger, der hele tiden lusker rundt".

På grund af sin anderledes levevis har rådyret også en helt anden adfærd end andre hjorte. Krondyr er ligeså meget steppedyr som skovdyr, de færdes i store flokke og vandrer fra sted til sted i landskabet i forhold til føde og fjender. Rådyret skal have et område, hvor der findes den rigtige mad, og som den kender, hvor den kan skjule sig og føle sig tryg.

Derfor har rådyret, som den eneste danske hjorteart, ret faste leveområder året rundt. I foråret etablerer bukken sit territorium, som han hele tiden patruljerer og mærker af med duftmærker og skrab i skovunden og på små træer. Han forsvarer det også mod andre indtrængende bukke.

Hunnerne har også faste, men mindre leveområder. I vinterhalvåret går rådyrene dog gerne sammen i en lille flok i et område. Som regel er det en rå med hendes nye lam samt lam fra forrige år og så en buk eller to, man kan være heldig at se her.

898___R__dyr(1)

Fra sjælden til almindelig

Der har levet rådyr i Danmark de sidste 11.500 år, men i 1800-tallet var der dels meget lidt skov tilbage i landet, og dels blev rådyret anset som skadedyr, som man jagtede næsten til udryddelse. Faktisk blev rådyret helt udryddet her i Midt- og Vestjylland, på Bornholm og i andre landsdele. Men indstillingen til rådyret ændrede sig, jagttrykket faldt, der blev rejst flere skovområder igen, og der begyndte at komme flere dyr. Faktisk var rådyret et af Danmarks mest udbredte pattedyr omkring årtusindskiftet.

"Det mildere klima har også været en fordel for rådyrene, og det har udviklingen i landbruget bestemt også", forklarer Peter Sunde om rådyrenes succes og uddyber:

"Vi har fået kunstgødning, der giver flotte, grønne afgrøder med meget næring, og vi er begyndt at have vinterafgrøder på markerne, så der nu er mad for rådyrene hele året rundt".

Det kunne lyde som om, rådyrene igen er på vej til at blive regnet blandt skadedyrene, nu de nyder så godt af de næringsrige afgrøder, men det er begrænset, siger Peter Sunde:

"Det er klart, at der lokalt godt kan være problemer med rådyr i for eksempel frugtplantager eller nyplantninger i skove, men ellers er det ikke noget, vi hører meget om. Krondyr derimod taler man meget om i forhold til tab af afgrøder i landbruget. Krondyr er store, de er mange, de spiser meget, og de tramper en masse ned. Rådyr går få stykker sammen, de er små, og de nipper lidt hist og pist. Det er ikke noget, man traditionelt taler om som det store problem. Det er krondyrene i stedet", slår han fast.

Generelt er rådyr vellidte og har stor ’rekreativ værdi’, som det hedder, fordi de fleste godt kan lide at opleve dyrene ude i landskabet. Det er en god naturoplevelse på vejen. Og i dag er rådyr også blandt de absolut mest populære jagtbytter hos danske jægere.

1061___Morgen_ved_Stolbjerg_Lejrplads

Den mystiske, danske råvildtsyge

I en 100-årig periode, fra starten af 1900-tallet og frem, er det altså gået rigtig godt for de danske rådyr. De er blevet mange, og de har bredt sig til hele landet - også til Midt- og Vestjylland, hvor der traditionelt er lidt færre og også mindre rådyr end i resten af landet, fordi jorden er så næringsfattig, og rådyrene er afhængige af energirig føde. Men også i denne landsdel steg bestanden stødt.

I starten af 00'erne skete der dog noget på Fyn. Et påfaldende stort antal rådyr blev syge og fundet udmagrede og med diarré, og jagtudbyttet faldt voldsomt lokalt. De senere år er også rådyr i resten af landet fundet med sygdom. Man har kaldt sygdommen for ’råvildtsygen’, selvom det egentlig er lidt misvisende, da man ikke mener, der er tale om én specifik sygdom. Faktisk ved vi endnu ikke så frygtligt meget om fænomenet med de syge rådyr.

"Vi mangler at lave de undersøgelser ude blandt rådyrbestandene, som kunne give os viden om årsagerne til sygdommens opståen og spredning, samt dens betydning for rådyrenes overlevelse og reproduktion. Derfor kender vi ikke dynamikken i sygdommen; hvordan spreder den sig, hvad skyldes den, hvilke dyr rammes, hvor længe er de syge ude i naturen og så videre", siger Peter Sunde, der forklarer, at man normalt ser til nabolandene og deres undersøgelser, når man ikke selv har foretaget nogen endnu.

Men her er der ikke meget at hente. Vores nabolande har nemlig ikke oplevet tilsvarende sygdom blandt deres rådyrbestande de seneste par årtier. Der er derfor stadig meget, vi mangler konkret viden om, når det kommer til sygdommen.

1062___R__dyr

Bestanden af rådyr falder

Sikkert er det dog, at bestanden af rådyr har været faldende de seneste 15 år. Man kan sige, at det måske er meget naturligt, at bestanden på et tidspunkt stopper sin stigning efter godt hundrede år med vækst.

"En bestand vil altid tilpasse sig det, der hedder det økologisk bæredygtige niveau, som er det øvre antal dyr et givet område kan understøtte fødemæssigt", siger professor Peter Sunde fra AAU.

"Der er en naturlig grænse for bæreevnen i et område, og rådyrbestandenes størrelse vil rette sig efter dette. Siden midten af det 20. århundrede er der på grund af landskabsændringer og ændrede dyrkningsforhold kommet mere mad og flere levesteder og dermed også flere dyr”.

Men de seneste ti år er vildtudbyttet ikke blot stagneret, det er faldet med en tredjedel, og tilbagegangen ses over hele landet. Faktisk falder vildtudbyttets størrelse i samme tempo, som den førhen steg, og det er heller ikke en udvikling, der ses hos vores naboer i Tyskland, Norge eller Sverige. Hvad skyldes faldet?

Det er professoren netop i gang med at undersøge sammen med tre kolleger.

"Vi sammenholder alle de bestandsdata, der ligger om rådyrene for dels at beskrive udviklingen i bestandstæthed og bestandssammensætning, dels at undersøge om dette falder sammen med landskabsforhold, vildtudbyttetal for ræv og andre hjortevildtarter, vejrforhold med videre. Vi er ikke færdige endnu, og den endelige konklusion kommer senere, men vi undersøger blandt andet, om faldet kan hænge sammen med forringet fødegrundlag for eksempel på grund af landskabsændringer og konkurrence med andre hjortearter, som er gået meget frem i antal i de seneste årtier. Det er der noget, der kunne tyde på; for eksempel registrerer jægerne gerne dyrenes slagtevægt, og den ser ud til at have været faldende", siger Peter Sunde om de igangværende undersøgelser.

Og hvordan kommer sygdommen ind i billedet? Er dyrene afmagrede at se på, fordi de er syge, eller er det i første omgang de afmagrede dyr, der mangler føde, der bliver syge? Der er mange spørgsmål at stille, og til november kan man altså håbe at få svar på nogle af dem, når den nye rådyrrapport udkommer fra Aarhus Universitet.

Peter Sunde understreger dog også, at rapporten ikke vil besvare alle spørgsmål, men rapporten vil kunne påpege mønstre og statistiske sammenhænge. Og det er vigtig viden at få for at kunne forvalte dyrene optimalt i fremtiden.

"Hvis vi finder ud af, hvad der er afgørende i landskabet for bestandens udvikling, og vi kan vide lidt om, hvordan vores landskab vil ændre sig i fremtiden, så ved vi også, hvilken betydning det vil få for rådyrene, og så kan vi rådgive bedre og mere præcist om, hvordan råvildtbestanden bedst forvaltes", siger Peter Sunde, som dog allerede nu kan mane eventuel bekymring til jorden: Vi skal ikke være bange for, at rådyrene endnu engang forsvinder fra store dele af landet.

"Selv hvis der skulle komme endnu færre rådyr i naturen, er rådyret på ingen måde truet. Det vil stadig være en karakteristisk art i den danske natur, som man kan glæde sig over at møde derude", siger han

894___R__dyr

Rådyr

  • Rådyret er Europas mindste hjort. Den har en skulderhøjde på 65-75 cm og en vægt på 20-25 kg. 
  • Hannen kaldes for en buk, hunnerne kaldes råer, og ungerne kaldes lam. 
  • Rådyret er planteæder og drøvtygger. Den spiser næringsrig føde som urter, rødder, skud og knopper, også agern og bog. 
  • Rådyret lever i hele Danmark og foretrækker et blandet landskab, hvor der både er skov og læhegn og åbent land.
  • Rådyrene parrer sig i juli-august, men hunnerne har det, der hedder forlænget drægtighed, så lammene bliver først født i maj-juni. Rådyret får typisk mellem et og tre lam. 
  • Den første tid ligger lammene helt stille og skjult trykket ned mod jorden, mens moren er ude og spise, men hun kommer altid tilbage for at give lammet mad. Når lammet er lidt ældre, går det med moren rundt. Råen har tæt kontakt med sine lam, og i vinterhalvåret går hun også gerne sammen med lammene fra sidste år i en mindre flok. Men til foråret må de ud og finde deres eget territorium.
  • I foråret går hanner og hunner hver for sig. Bukken etablerer et territorium, som han forsvarer mod andre bukke. Hunnerne går i mindre, faste leveområder. I vinterhalvåret går rådyrene i deres faste områder i mindre flokke på 4-6 dyr.
  • Man har ikke et præcist tal på, hvor mange rådyr, der er i Danmark, men der er i størrelsesordenen omkring de 350.000 dyr i hele landet. I Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner tilsammen skønnes at være en bestand på omkring 10.000 stykker råvildt.
  • I naturen har rådyret kun en enkelt fjende, det er ræven, som hvert år kan tage en del af de nyfødte rådyrlam (Ulv og los kan også tage de voksne rådyr). Derudover går rådyrlam til i landbrugets maskiner, og mange rådyr dræbes hvert år i trafikken.
  • Råvildt er et populært jagtbytte. I seneste jagtsæson blev der på landsplan nedlagt 89.000 rådyr, heraf 2.474 i Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner tilsammen.
Arrangementer
7. december 2022
Biohuset, Lemvig kl. 19.00
Den perfekte chef
‘Den perfekte chef’ er ikke kun en masterclass i underspillet, komisk timing fra Javier Bardem...
7. december 2022
Lemvig Bibliotek, Lemvig kl. 15.00
Julehygge med Lokalhistorisk Arkiv
Kaffe og billedkiggeriIngen jul uden et hyggeligt billedforedrag med motiver fra Lemvig o...
7. december 2022
Nr. Vosborg, Vemb kl. 18.00
Julemiddag med mening
Nørre Vosborg og Kirkens Korshær inviterer til julevelgørenhedsmiddagHjælp os med at samle midle...
8. december 2022
Biohuset, Lemvig kl. 17.30
Den perfekte chef
‘Den perfekte chef’ er ikke kun en masterclass i underspillet, komisk timing fra Javier Bardem...
Se alle arrangementer