Alle elektriske installationer i kirken og klinker i våbenhuset var eksploderet. Kalk var sprunget af flere steder inde i kirken, og tårnet var revnet. Selv den lille lampe på prædikestolen, som kaster lys over præstens tekst, var ødelagt. Og alt var dækket af kalkstøv. 

“Nogle synes selvfølgelig, at det så voldsomt ud, når elskabet var blæst gennem våbenhuset, og alle elkabler lignede spagetti ud gennem de revner, der var overalt i puds og murværk. Jeg er uddannet elektriker, så det har jeg set før, men jeg var alligevel overrasket over, at lynet havde slået et hul på størrelse med en håndbold i en kampesten. Der har været en voldsom kraft herinde”, siger Bjarne Sønderskov. 

Lynet var så kraftigt, at det løb gennem jordkablet over til den lille teknikbygning, der står ved siden af kirken. Blandt andet varmeanlægget og den automatiske styring af klokkespillet var sat ud af kraft. 

Kirken blev derfor lukket, og kirkegården afspærret, mens det blev undersøgt, om revnen i tårnet udgjorde en nedstyrtningsfare. Det var ikke tilfældet, men det kommer alligevel til at vare næsten hele året, inden kirkedøren igen kan åbnes for kirkelige handlinger. Et planlagt bryllup og en teaterforestilling i kirken har derfor måttet flyttes.

“Forsikringen betaler alle skader, men når det er en så gammel kirke, skal Nationalmuseet tages med på råd og besigtige alle forhold. Og for eksempel være til stede, når der graves et nyt jordkabel ned, så museumsfolkene kan se, om der dukker spor op af de to trækirker, der angiveligt har ligget her, før kirken blev bygget. Alting tager derfor længere tid, og når man begynder at pille i det, så dukker der jo bare mere og mere op, som der skal tages stilling til”, siger Bjarne Sønderskov. 

Der er blandt andet fundet råd i loftkonstruktionen, ligesom menighedsrådet undervejs har besluttet at forbedre og istandsætte enkelte ting, når de alligevel skulle sendes til konservator for at blive renset for kalkstøv. 

Det gælder Niels Bjerres altermaleri fra 1913, prædikestolen, krucifikset fra 1500-tallet og kirkeskibet. 

Selve alteret, orglet og døbefond skal også renses, men blev stående i kirken. Hermetisk indpakket i store trækasser, så de ikke lider yderligere overlast, mens de erfarne kirkemurere fra Husby Murerforretning lapper revner i murværket og kalker væggene fire gange. Varmeblæsere forsøger imens at holde luftfugtigheden nede.  

Samlet kommer udbedringen af skaderne og de mindre istandsættelser til at koste 1,7 mio. kr. Det er penge, som der ikke er i menighedsrådets egen kasse, og heller ikke hos provstiet, der i forvejen har været spændt hårdt for med blandt andet en omfattende renovering af nabokirken i Fjaltring. 

”Vi er derfor bevilget et lån hos Viborg Stift, indtil forsikringsselskabet betaler”, siger Bjarne Sønderskov, der som kasserer har været involveret i både udbudsproces og låntagning. 

Tanken om at benytte lejligheden til i stedet at nedlægge kirken har ikke optaget sindene i Trans Sogn, selv om der kun bor 45 personer. 

Tværtimod har lynnedslaget fået de lokale til at rykke sammen om at bevare kirken. Dét fortæller Bjarne Sønderskovs hustru, Solveig Dyhr Sønderskov, da vi efter besøget i kirken bliver budt på kaffe hjemme hos kassereren.

”Man bliver lidt rørt over naturens kræfter, og selv folk, der normalt ikke bruger kirken, får pludselig en holdning til, at det ville være forfærdelig, hvis den skulle væk. Kirken er et vigtigt vartegn, som vi gerne vil bevare. Den hører til som et æstetisk symbol i det barske landskab herude”, siger Solveig Dyhr Sønderskov.

For hendes mand tæller kulturarven i den sammenhæng også meget mere end antallet af sognebørn:

”Når man som jeg er født herude, ser man det måske ikke i det daglige, men når man bliver truet på det, så oplever man det på en anden måde. En middelalderkirke, der ringer med en kirkeklokke fra 1564 jævner man ikke med jorden eller laver om til en sydesalts-attraktion”, fastslår Bjarne Sønderskov. 

Trans Sogn er med sine kun 29 folkekirkemedlemmer det mindste i Lemvig Provsti – og sikkert også blandt de allermindste på landsplan. Alligevel er der aldrig messefald ved gudstjenesterne i kirken, der deler præst med flere af nabosognene. 

I kraft af sin særlige beliggenhed på vestkysten og nærheden til det noget større Fjaltring Sogn er der altid folk på kirkebænkene, ligesom en del udefra ønsker at blive gift eller konfirmeret i den lille kirke under den store himmel. Der er også over årene begravet flere, som ikke har tilhør til Trans Sogn.

Til gengæld er der mildest talt ikke kampvalg om pladserne i menighedsrådet, når der reelt kun 15-20 personer at vælge imellem.

”Man er tvunget med i baghånd, når vi ikke er flere, og vi er nødt til at aftale med hinanden på forhånd, hvem der stiller op, så vi er sikker på, at der kommer nok til et menighedsråd, når der er opstillingsmøde”, siger Bjarne Sønderskov. 

Han gik derfor selv i sin tid ind i menighedsrådet for at fremme sammenlægningen mellem Trans og Fjaltring Sogne til ét menighedsråd. Det har det seneste års oplevelser i Trans Menighedsråd ikke ændret på.

”Det er vi fortsat enige om, og de indledende øvelser er taget til at holde menighedsmøde om en fusion. Lynnedslaget får os jo heller ikke til at gå mere i kirke. Det er snarere det, at vi har en datter, der skal konfirmeres til foråret. Hun er døbt her, og det er her, hun kommer fra. Så det betyder noget for os, at det bliver i vores kirke”, siger Bjarne Sønderskov.   

Det nuværende menighedsråd på fem personer har ifølge kassereren en sammensætning, hvor medlemmerne er gode til at supplere hinanden på de forskellige opgaver og bakke hinanden op med argumenter, når provsti og stift skal overbevises om at følge de lokale ønsker. Men et stort projekt som lynskaden har også vist, at arbejdsbyrden i et menighedsråd pludseligt kan blive større end ventet.

”Vi køber os selvfølgelig til noget rådgivning og sagsbehandling hos en professionel arkitekt, men ellers er vi i menighedsrådet frivillige, der har et fuldtidsarbejde at passe. Jeg har derfor undersøgt, om der i denne ekstraordinære situation med blandt andet mange byggemøder kunne betales en ekstra løn til formanden og kirkeværgen, men det var ikke muligt”, siger Bjarne Sønderskov. 

Hele menigheden glæder sig til, at kirken kan blive taget i brug igen inden jul, selvom prædikestolen ikke når at komme tilbage inden juleaften. Udover at rense den for kalkstøv, har menighedsrådet nemlig i samråd med Nationalmuseet også besluttet at istandsætte prædikestolen, der er fra midten af 1600-tallet. Blandt andet ved at finde tilbage til nogle af de oprindelige farver. 

Solveig Dyhr Sønderskov glæder sig til at fejre årsskiftet i kirken på kanten af Vesterhavet:

”Det er en af de få steder, hvor der er tradition for midnatsgudstjeneste nytårsaften. Lige før midnat slukker vi alt lys, og det bliver mørkt som i rigtig mørke. Så står vi stille sammen og skåler i champagne”. 

I år med en særlig tanke tilbage på det år, hvor lynet ramte Trans Kirke.

Artiklen om Trans Kirke er den f˘rste i en serie om menighedsrådenes arbejde, som Magasinet skriver frem til menighedsrådsvalget i november 2016. 

Ved seneste menighedsrådsvalg i 2012 var der forskellige fors˘g med valget, hvor blandt andet seks sogne i Lemvig Provsti, heriblandt Trans, afviklede såkaldte valgforsamlinger, der reelt afgjorde valget allerede i september måned. 

Det er ikke muligt denne gang, men på baggrund af fors˘gene opfordrer Landsforeningen af Menighedsråd til, at de offentlige orienteringsm˘der i sognene om valget, menighedsrådets arbejde og opstilling af kandidater holdes på én fÒlles dato i september 2016.  

I flere sogne er der tradition for, at der i forlÒngelse af orienteringsm˘det holdes et opstillingsm˘de, hvor der kan opstilles en eller flere kandidatlister.

∫Det er vigtigt allerede nu at begynde at se frem mod valget nÒste år. De nuvÒrende medlemmer af menighedsrådene skal overveje, hvem der har lyst til at fortsÒtte med de ganske spÒndende opgaver, der er i menighedsrådene, ligesom det er vigtigt at få gjort andre interesseret i arbejdet. For eksempel ved at invitere dem med til menighedsrådsm˘der, der jo er offentligt tilgÒngelige∫, siger provst Knud Erik Nissen, Lemvig Provsti.