Man kommer ikke uden om fjordene, når det særlige, vestjyske landskab skal opleves og fortælles. Både den vestlige del af Limfjorden og Nissum Fjord er derfor vigtige dele af Geopark Vestjylland, som i de kommende år skal øge kendskabet til istidslandskabet i Lemvig, Struer og Holstebro Kommuner. 

Selv om fjordene dækker landskabets former med vand, så er både synet ind på for eksempel skrænter og hele det liv, som fjordene repræsenterer, stærke og interessante oplevelser, der rummer masser af fortællinger om de vilkår, som har skabt egnens natur og kultur. 

Dét ved man i foreningen Nordvestjysk Fjordkultur i Struer, som i 18 år har samlet frivillige kræfter med interesse for træskibe og det fjordliv, der har udspillet sig i Limfjordens vestende. 

”Vi arbejder med Limfjordens kystkultur og det liv, der har været på og ved fjorden. Det er jo alt det, der forbinder geoparken med vandet, og vi vil gerne være med til at fortælle om de forskellige kystlandskaber, som vi sejler forbi ude på fjorden, og hvad det er for nogle vilkår, naturen har skabt for os her på egnen”, siger Bjarne Tingkær Sørensen, Venø, der gennem mange år var formand for Nordvestjysk Fjordkultur.

I dag nøjes han med formandsskabet for Venøsund Færgelaug, der har til formål at bevare og holde Danmarks mindst og ældste bilfærge i drift, men har fuld opbakning fra fjordkulturens nye formand Asger Brodersen, Holstebro, og kassereren Anders Røjbæk, Råsted. De kan alle tre sagtens se, hvordan det lokale sejlerfolk kan bidrage med viden til for eksempel et maritimt oplevelseskort, der til søs guider gæstesejlere på en rundtur i geoparken.

”Det kunne konkret være nogle interessante GPS-punkter, som du kan sejle hen til, og så se for eksempel jordlagsskiftene på Venø ude fra fjordsiden”, siger Asger Brodersen.

”Ja, og vi kunne også formidle egentlige sejlruter til turister. Uanset om det er for at aflæse jordlag eller finde det nærmeste ishus”, siger Bjarne Tingkær Sørensen.

Magasinet møder trioen i det gamle pakhus på Struer Havn, der gennem alle årene har dannet ramme om Nordvestjysk Fjordkulturs aktiviteter. 

Det var oprindeligt interessen for at give sjægten - den historiske fiskejolle på Limfjorden – en renæssance, der førte til stiftelsen af foreningen. Senere overtog foreningen den tomme lagerbygning på havnen i Struer. Pakhuset er i dag fyldt med flere forskellige træbåde. Kølbåde, der stikker dybere i fjorden end sjægten, er også på bådvognene, så de let kan flyttes rundt i det pulserende restaureringsmiljø.  

Selv om en varm sensommerdag er der en lind strøm af mennesker. Foreningen har 120 medlemmer fra et stort opland til Struer. På klubaftener til foredrag om søfart og kystkulturen i fjorden eller arbejdet med bådene kan man således møde sejlere fra Ringkøbing, Lemvig, Thyborøn, Herning, Silkeborg og Viborg. 

Blandt medlemmerne er der en enkelt tidligere bådebygger, men ellers er en del håndværkere med kendskab eller flair for gamle teknikker til bådbygning. Pakhuset er også udstyret med egen smedje, når der skal laves beslag og skibsskruer. 

”Mange efterlønnere og pensionister bevarer et netværk, når de forlader livet ved et skrivebord for at komme her og hjælpe med at bygge en båd. Vi trives med håndværket, men der er selvfølgelig også nogle bolværksmatrosser, der bare kommer for at snakke. Dem er der også plads til”, siger Bjarne Tingkær Sørensen.

Og dét vil de gerne i Nordvestjysk Fjordkultur, som ikke kun holder bevaringsværdige fartøjer sejlende, men også deler ud af deres viden, når skoler og virksomheder kommer på besøg for at få fortællingerne om de lokale søvejes vigtige handelskontakter til Hamborg eller om den frugtbare jord, der blev sejlet til Norge med skuder fra landsdelen i bytte for træ. 

”Det er historien mellem land og vand, og de betingelser, som naturen har givet befolkningen her. De har jo ikke kun været fiskere, men var også landmænd, købmænd og drev driftige teglværker. Struer er som købstad de seneste 100 år opbygget omkring jernbanen og havnen med pakhuse, olietanke, slagteri og grovfoderhandel”, siger Asger Brodersen. 

Gæster får derfor også fortællingen om det gamle billethus af træ, der står ved siden af pakhuset. Det stammer fra dengang, jernbanen og landevejen blev ført over Limfjorden ved Struer. Det krævede den dæmning, der omdannede fjordarmen Kilen til en sø.    

Blandt andet Nordvestjysk Fjordkulturs klenodier er også lodsbåden, der hjalp skibstrafikken ind i Limfjorden fra kanalen ved Thyborøn, og som siden i mange år var dykkeren Gert Normanns dykkerbåd, når han hentede genstande op fra havets bund til Strandingsmusset i Thorsminde.

I dag ligger den sammen med andre af foreningens både i den gamle fiskerihavn, der nyrenoveret og tæt på Struers centrum udgør et levende og aktivt træskibsmiljø midt i havneområdet, der også huser Limfjordens største lystbådehavn, moderne boliger og resterne af den omfattende havneindustri. 

Herfra bidrager træskibssejlerne til lokale events som Havnens Dag og Sansefestival, ligesom de selv står bag arrangører på kapsejladsen Venø Rundt. 

”I gamle dage konkurrerede fjordfiskerne om, hvem der hurtigst kunne sejle rundt om Venø. En tradition som vi har fortsat i de seneste 30 år, så det er jo også et stykke kulturhistorie, som vi følger op på”, siger Asger Brodersen.

Et samarbejde med Geopark Vestjylland spiller fint sammen med Nordvestjysk Fjordkulturs ambitioner om at blive det maritime svar på den rolle, som frilandsmuseet Hjerl Hede i mange år har haft for landbokulturen. Foreningen har således i flere år arbejdet for at skabe et Kystkulturcenter, som gennem et partnerskab med Struer Museum og Struer Kommune formidler havnen og fjordens historie med udgangspunkt i pakhuset og træskibshavnen. Og det handler om meget mere end bolværksromantik og fordums tiders fjordfiskeri.

”Vi vil have noget, der siger: ’Dét her - det er Struer’. Det skal ikke kun være det pæne og friserede, men også det autentiske havneliv, der stadigt er tilbage”, siger Bjarne Tingkær Sørensen. 

Et Kystkulturcenter kræver investeringer for seks-otte millioner kroner, men Nordvestjysk Fjordkultur er ikke i tvivl om, at de kan finde både frivillige og publikum.

”Det ser vi jo for eksempel, når vi hvert år i midten af september ruller den røde løber til pakhuset i forbindelse med træskibssejladsen Limfjorden Rundt. Så er der typisk 650 gæster i byen, og vi har ingen problemer med at finde frivillige, som stiller op for at hjælpe med bespisning og aktiviteter. Og i pakhuset er det blot et spørgsmål om, at vi hejser et flag og fortæller, at turister og andre interesserede også er velkomne resten af året”, siger Bjarne Tingkær Sørensen.

Foreningens overordnede formål er at formidle og bevare kulturelle og menneskelige værdier i håndværk og håndelag i et fællesskab omkring gamle træskibe. 

Man bygger nye træskibe samt vedligeholder og reparerer foreningens både i løbet af vinterens klubdage og -aftener. I sommerhalvåret nyder medlemmerne fælles aftensejladser hver tirsdag, stævner og hyggeture på Limfjorden. Gæster er altid velkomne. 

Pakhuset på Havnevej 6 i Struer, der er stillet til rådighed af kommunen, danner rammer om både Nordvestjysk Fjordkultur, Venø Bugt Sjægtelaug, Marilyn Anne's Venner og Struer Shantykor.

Læs mere på nordvestjyskfjordkultur.dk

Geopark Vestjylland er et formidlings- og branding-projekt med udgangspunkt i istidslandskabet i Lemvig, Struer og Holstebro Kommuner. Omdrejningspunktet bliver cirka 50 såkaldte Geosites, der suppleres med en lang række steder af natur- eller kulturhistorisk betydning. 

Geoparkens Geosites udvælges af en lokal arbejdsgruppe og beskrives fagligt i samarbejde med Aarhus Universitet, der også hjælper med den overordnede, geologiske beskrivelse. 

I november 2016 skal der afleveres en officiel ansøgning om at blive geopark. Den bliver i det efterfølgende år faktatjekket og forhåndsbehandlet i den europæiske sammenslutning af geoparker, som efterfølgende sender eksperter på besøg i Vestjylland i sommeren 2017, hvis ansøgningen geoparken vurderes at have den nødvendige kvalitet og indhold. 

Får Geopark Vestjylland som ventet sin europæiske godkendelse i september 2017, går ansøgningen videre til UNESCO med henblik på en endelig blåstempling som verdensarv i 2018. 

Der er i dag 120 geoparker i hele verden, som er officielt anerkendt af UNESCO som Globale Geoparker. Af disse er de 69 i Europa og 29 i Kina. I Danmark blev istidslandskabet i Odsherred på Sjælland i 2014 udpeget som landets første Globale Geopark. 

Læs mere på geoparkvestjylland.dk