Nørre Nissum Kirke har siden 1100-tallet knejset på sin bakketop; 76 meter over Vesterhavet, hvor de søfarende i sin tid brugte kirkens spir som sømærke. 

Bakken omkring den store kirke var helt frem til begyndelsen af seneste århundrede græsklædt og omgivet et stendige. Gravstederne havde simple, hvide stakitter, og ellers var der blot forblæste græsskråninger, hvor de lokale landmænd slog græsset til hø. Der var ingen træer eller læhegn. 

Det ændrede sig op gennem 1900-tallet, hvor kirkegården voksede markant og ændrede karakter. Gravsteder blev anlagt på terrasser og omkranset af thuja-hække. Træer voksede op på og omkring kirkegården. Og set oppe fra kom kirkebakken til at ligne et edderkoppespind med sine grusstier, småtrapper og mange lave stensætninger, der skal holde på jorden ved gravstederne. 

I alt er der i dag 800 gravsteder til kister og 64 til urner. Så mange er der med de seneste års fald i befolkningstallet i sognet slet ikke brug for længere. Og når hver anden af de cirka 10-15 årlige begravelser ventes at være en urnenedsættelse, er forholdet mellem de store kistepladser og de små urnepladser helt skævt.     

”Vi er ikke så mange i sognet som tidligere, så der er færre begravelser. Mens urnebegravelser førhen mest har været noget, man foretog i de større byer, så er det også en tendens, der er kommet hertil”, fortæller Grete Tidemann Dahl.

Hun har siddet i menighedsrådet i 20 år og har i de skiftende kirkegårdsudvalg og menighedsråd i mange af de seneste år været med i arbejdet med en plan for fremtidens kirkegård. Med professionel bistand fra landskabsarkitekt Ejvind Wad, Aarhus, har menighedsrådet som et af de første på egnen skabt sin egen helhedsplan. Kun kirkegården i Lemvig har også en.

Helhedsplanen i Nørre Nissum tager hensyn til skiftet i begravelsesform, behovet for færre gravsteder og reducerer de løbende udgifter til vedligeholdelse af en kirkegård, der med årene bliver meget mindre, når gamle gravsteder sløjfes. De ligger spredt over hele kirkegården, så det er både en kompliceret og langstrakt øvelse at forandre en kirkegård.

”Flere steder på kirkegården har vi op til 40 års fredningstid, fordi jorden er så fed. Men som menighedsråd har vi savnet en detaljeret og langsigtet plan for fremtiden. Hver gang der kommer nye øjne på, kommer der nye forslag. Det risikerer derfor at blive lidt tilfældigt, hvad vi gør. Den her plan kan være med til at give et overblik og udstikke nogle rammer for fremtiden, selv om den nok først er fuldt gennemført om 50 år”, siger Grete Tidemann Dahl.

I helhedsplanen beskrives, hvordan kirkegårdens areal kan reduceres til det halve, når der i fremtiden kun disponeres med 387 kistepladser og 258 urnepladser. De overflødige områder udlægges i stedet til græs og træer, så der genskabes så meget som muligt af den blødtformede, græsklædte bakke omkring kirken. 

Bevaringsværdige gravsten og særlige gravsteder for blandt andre tidligere sognepræster, personer med tilknytning til seminariet og gamle slægtsgrave, som har haft betydning for Nørre Nissum sogn forbliver på kirkegården.

De er en vigtig del af den kulturarv, som sammen med den storslåede udsigt fra kirken især om sommeren får mange gæster til at besøge Nørre Nissum.

Terrænets skrånende bakkeform genetableres ved at fjerne grusbelægninger, trapper, stenkanter og stengærder, så kun det mest nødvendige er tilbage på kirkegården. Græsarealer er lettere og billigere at vedligeholde, selv om det også kræver økonomi at erstatte for eksempel de tusindvis af marksten, der ligger spredt over hele bakken. 

”Vi har mange stensætninger på selve kirkegården, fordi terrænet skråner så meget. Nogle steder vil det give en masse jordarbejde at fjerne dem”, siger Grete Tidemann Dahl.

Med den igangværende renovering af selve kirken – den ventes at blive taget i brug til gudstjenester igen første søndag i advent – er der heller ikke umiddelbart planer om at investere store midler i kirkegården. 

I menighedsrådet er der dog enighed om, at det har været en nødvendig udgift at få lavet en plan for fremtiden. Ikke mindst med stigende krav om lavere udgifter til vedligeholdelse af kirkegården, som i dag passes af en fuldtidsgraver, der kan trække på en medhjælper i 1000 timer årligt. 

”Jeg er meget glad for at vi nu har en plan, som kan være en rettesnor for både det nye menighedsråd, og de der kommer. De kan tage den frem, og så se hvilke dele, de har midler til at tage fat på”, siger menighedsrådsmedlem Bodil Mikkelsen. 

Selv om der fra den højtbeliggende Nørre Nissum Kirke er en fantastisk udsigt over istidslandskabet mod Klosterheden og Limfjorden, er det landskabelige mål ikke at komme tilbage til tidligere tiders vindomsuste bakketop. 

Et øget fokus og interesse for naturværdierne giver sig ifølge helhedsplanen til kende på kirkegårdene ved at flere ønsker at blive begravet i mere frodige, naturgivne omgivelser: 

”For eksempel skovbegravelser, askespredning over åbent hav og i andre naturområder. Skal den kristne begravelsesplads, som vi kender den i dag, fortsat have en appel i befolkningen, skal disse tendenser indarbejdes i udformningen af vore kirkegårde”, skriver landskabsarkitekt Ejvind Wad i Nørre Nissum-planen. 

Menighedsrådet har derfor været på besøg på andre kirkegårde for at se på blomster og træer.  

Anlæggelse af en blomsterhave og en frugthave med æbletræer samt en birkelund mod vest skal nemlig sammen med flere enkeltstående træer skabe en naturstemning, hvor der uden for selve det indskrænkede begravelsesområde fortsat kan etableres urnepladser.

Træerne skal også være med til at give læ omkring kirken, hvor blandt andet rønnetræs-alléen op mod våbenhuset er ved at vælte.   

”Birketræer er måske ikke så egnstypiske, men vi har en utrolig forblæst kirkegård, hvor mange af de gamle elmetræer, der tidligere beskyttede kirkegården, er forsvundet på de 40 år, som jeg har været her. Vi mangler derfor læ, når vi kommer ud af kirken. Det blæser jo så meget, at vi er nødt til at holde fast i ældre og gangbesværede, for at de ikke vælter omkuld, men så kommer vi selvfølgelig hinanden ved på den måde”, siger Grete Tidemann Dahl.

Menighedsrådene består af mennesker, som repræsenterer sognenes beboere og kirkegængere i al deres forskellighed. 

Menighedsrådene mødes typisk én gang hver måned, og de fleste medlemmer af rådene har et særligt område, de tager sig af. Det kan være kirkeværge, økonomi, præstegårdsudvalg eller aktiviteter. 

Et menighedsråd er valgt for en periode på fire år. I år skal der vælges nye menighedsråd i alle sogne. Den officielle valgdato er den 8. november, men da der i langt de fleste sogne – også på vestkysten – er tradition for at holde såkaldt ’fredsvalg’ og kun opstille én liste, er menighedsrådsvalget reelt allerede afgjort ved de orienterings- og opstillingsmøder, som har været afholdt i de seneste uger.

Artiklen om kirkegårdenes fremtid er den sidste i en serie om menighedsrådenes arbejde, som Magasinet Vestkysten har produceret i samarbejde med Lemvig Provsti.