Naturen i og omkring Husby Klitplantage er noget helt særligt. Her vokser mange unikke, vilde planter, der netop er tilpasset livet i det barske miljø. Mød nogle af dem her, præsenteret af de fire medlemmer af Botanikgruppen Husby for hvem, planterne har en helt særlig betydning.

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Mikkel Jézéquel, Alopex Media

Kvinderne kigger tankefuldt rundt på hinanden, da de får spørgsmålet: Hvor længe har du interesseret dig for planter? Så svarer de samstemmende som med én mund: "Altid"!

De fire medlemmer af Botanikgruppen Husby er alle naboer bosiddende i klitplantagen. De er i dag mødt op til en samtale om plantepassion og den helt særlige flora, der findes her i området, og som har en stor plads i deres hjerter.

Især vejen til og fra skole som barn er et fælles referencepunkt for de fleste i gruppen.

"Vi er flere fra en generation, hvor cyklen var transportmidlet, og derfra får man de der helt enkle oplevelser og kan følge med i, hvad der er sprunget ud fra dag til dag. Det har fyldt meget i mine barndomsoplevelser", fortæller Merete Krøjgaard, pensioneret daginstitutionsleder.

Hun har boet i Husby Klitplantage i 45 år og har alle årene nydt lange ture med udsyn til de mange spændende, vilde planter. Det samme har Vibeke Albinus, pensioneret efterskolelærer fra Husby Efterskole. Siden hun flyttede til plantagen i 1983, har hun studeret hver afkrog af området på hesteryg og til fods.

"Min far havde et herbarium med tørrede blomster, da jeg var lille, og jeg syntes, det var så spændende", fortæller hun om begyndelsen på sin livslange glæde ved de vilde planter.

Botanikgruppen Husby med de fire medlemmer blev dannet i 2015. Udover interessefællesskabet omkring planter, har deres arbejde haft enorm betydning for området. Gruppen har nemlig bistået Naturstyrelsen Vestjylland med vejledning og lokal viden om planterne og deres levesteder, da styrelsen fra 2015 og nogle år frem udførte et stort naturgenopretningsprojekt i området. I projektet skulle bjergfyr fjernes fra klitterene til gavn for den oprindelige kystnatur, og der skulle etableres vådområder.

"Vi synes, det var et godt projekt, men frygtede at arbejdet ville gå ud over den eksisterende sjældne natur, herunder planterne, fordi Naturstyrelsens folk ikke nødvendigvis var lokalkendte herude. Derfor dannede vi gruppen, og det førte til et rigtig godt samarbejde om projektet", forklarer de.

De store arbejdsmaskiner og vådområderne blev derfor så vidt muligt placeret, så det ikke gik ud over den unikke flora, efter vejledning fra gruppen. De karakteristiske østrigske, krogede fyrretræer ved udflugtsmålet Marens Maw fik også lov at blive stående, efter gruppen havde gjort opmærksom på stedets kulturelle betydning, og at der desuden fandtes den sjældne linnæa i området. Botanikgruppen udfører stadig et vigtigt arbejde for Naturstyrelsen, idet de hvert år overvåger og registrerer udviklingen i plantelivet i de områder, der har været berørt at arbejdet. Senest er deres resultater brugt i en rapport fremlagt for EU kommissionen, som opfølgning på Naturstyrelsens projekt, der var finansieret af EU.

Det er et stort arbejde, gruppen udfører, og det er planteglæden og kærligheden til den unikke natur, der er drivkraften.

Eva Hermann er også medlem af den lille botanikgruppe, hun har boet i klitplantagen hele sit liv, fra hun var ti år gammel, dog afbrudt af nogle år i Frankrig i voksenlivet.

"Som barn havde vi to kilometer til nærmeste nabo. Så bliver naturen ens egentlige hjem på en måde. Det var her, jeg gik hen, når jeg var såret, her jeg var tryg", fortæller Eva Hermann, der er keramiker med værksted i sit hjem i klitplantagen.

Hun er kendt for sin keramik dekoreret med meget naturtro motiver af netop de vilde planter i området.

Næste spørgsmål er knap så let at svare på for de fire entusiaster: Er der en yndlingsplante?

Det giver en del spekulationer.

"Altså, jeg vil sige: Planter generelt. Jeg er meget visuel, og jeg nyder bare hele paletten af skønheden i farver og former og dufte ved alle planter, jeg møder", kommer det fra Merete Krøjgaard.

Vibeke Albinus vælger også et bredt svar: "Jeg vil sige hele den gruppe af planter, der hører til lige her på vores hjemegn: Klokkelyng, klokke-ensian, revling, liden vintergrøn, benbræk og kæruld".

Remsen fortsætter lidt endnu, og Eva Hermann nikker: "Dette område ligger helt grundlæggende i sjælen hos os alle, og det er en særlig flora, der hører til her. Sammensætningen af planter her har sågar en helt særlig duft. Da jeg flyttede herhjem fra Frankrig, lagde jeg mig ud i klitterne midt i alle planterne, og den der duft strømmede til mig. Tårerne trillede simpelthen ned af kinderne på mig. Nu var jeg hjemme".

Fjerde medlem af gruppen, Tina C. Pedersen, kan dog godt presses til at vælge én plante. 

"Hvis jeg skal, så vil jeg sige tranebær. Det er bare sådan en fin blomst, den kan jeg slet ikke stå for", siger hun.

Tina C. Pedersen har boet i klitplantagen i 11 år, hun har også planteinteressen med helt fra barndommen, og hun har gjort fascinationen til sin levevej som uddannet biolog. I mange år var hun hos Struer Kommune, nu er hun hos Naturstyrelsen Vestjylland.

"Dét, der altid har optaget mig, er den der tilpasning hos planterne. Man kan se, hvordan den enkelte plante er unikt tilpasset til at leve under helt særlige forhold. Det, synes jeg virkelig, er spændende, og jeg er vild med planter både på land og i vand", siger biologen.

Husby Klitplantage er kendetegnet ved at være meget varieret. Her er både nåletræer og løvtræer, tørre områder og fugtige områder, tæt skov og åbne lysninger. Plantagen smelter sammen med klitterne ud mod Vesterhavet, hvor plantagen begynder - næsten som voksede den direkte ud af det bare sand. Først som små, nøgne kviste og forkrøblede, vindblæste fyrretræer. De små giver læ til næste række træer, der bliver større, og på den måde vokser klitplantagen sig stor for øjnene af gæsterne. I klitplantagens periferi findes klitheden, et helt unikt landskab på verdensplan og med særlige planter tilknyttet.

"Det er et barskt miljø, hvis man er plante. Jordbundet er sandet, den er tør, den er næringsfattig, der er konstant en udtørrende blæst. Det er helt særlige planter, der kan holde til det, og de findes kun i dette miljø, som de er perfekt tilpasset til. Se for eksempel revling og lyng. De har små blade med et lille vokslag på, så holder de bedre på vandet, som ikke fordamper så let fra bladene", forklarer Tina C. Pedersen.

De fire medlemmer i gruppen bruger meget af deres energi på plante-interessen og indsatsen for områdets særlige natur, og de oplever at flere er ved at få øjnene op for det spændende planteliv.

"Jeg oplever, at folk er mere og mere nysgerrige og gerne vil høre om det. Der er en stigende interesse for botanik og planter, mærker jeg, og det kan jeg godt forstå. Naturoplevelsen bliver meget større, når man pludselig kan genkende noget, man ser, og man ved mere om, hvad man oplever", fortæller Merete Krøjgaard.

Eva Hermann tilføjer: "Det er jeg enig i, jeg oplever også en voksende interesse, og jeg fortæller gerne. Hvad hjertet af fuldt af, løber hænderne jo over med, og netop derfor bruger jeg planterne som motiv i min keramik. Måske fordi min egen glæde ved planterne er så stor, kan jeg give den videre derigennem. Og første skridt mod kærlighed til en plante er måske, at man ser på den hver dag, når man drikker te af sin yndlingskop", siger keramikeren.

Samtalen er ved at være slut, og nu er det tid til det egentlige: En tur rundt i klitplantagen og klitområdet i forlængelse af den for at opleve de spændende planter.

Her kommer en samling af botanikgruppens favoritter fra området: