Efter 25 år med fisk og folk på Jyllandsakvariet brænder indehaver og idemand Michael Madsen stadigt for at give nye naturoplevelser med mening.

Tekst: Helle Ringgaard . Foto: Mikkel Jézéquel, Henrik Vinther Krogh & Jyllandsakvariet

Det er en kliché, men jeg har verdens bedste job! Det er et enormt privilegium. Min hverdag er fuld af nye opgaver og nye muligheder. For 25 år siden, da de første gæster var begyndt at komme, og folk heromkring så småt var holdt op med ryste på hovedet af mig, var kommentarerne: ‘Så ved du da, hvad du skal lave resten af dit arbejdsliv’. Det var venligt ment, men som 26-årig havde jeg slet ikke lyst til at vide, hvad jeg skulle lave resten af mine dage. Det har jeg stadig ikke. Jeg kan lide at udvikle, at skabe nyt og effektivisere – og så i øvrigt prøve at navigere efter, hvad fremtiden bringer; det er lige mig!

Jeg elsker at høste indtryk – mine egne og andres – og så drøfte dem med folk i og omkring huset: Hvad skal vi nu? Hvilken vej går det? Hvad vil folk være interesserede i om et halvt år? Det, som der ikke er et marked for nu, kan være totalt in om to år.

Orden og struktur er ikke min stærke side, heller ikke i mine tanker, så jeg er glad for at have gode medarbejdere omkring mig til at samle op, skabe struktur og system omkring os, for der kommer hele tiden noget nyt ind fra højre! Det gælder om, at alle her er omstillingsparate og har lysten til at prøve noget nyt.

Mit funktion er i høj grad at bakke ideer og forslag fra dygtige medarbejdere og lokale ildsjæle op. I udgangspunktet er vi parate til at prøve alting af. Hvis det værste, der kan ske, er, at vi ingen deltagere får til et nyt initiativ, så er der jo ikke noget at betænke sig på; det er bare at komme i gang og se hvordan det går. Man kan komme ret langt ad den vej!

Til at se hvad dagen byder af opgaver – og til at have travlt med mange bolde i luften. Til en dag som i dag, hvor to hold efterskoleelever er med ude at se på delfiner, og vi på den ene tur er heldige at komme i dyrenes eftermiddagspause. Vi kan ligge i fem både på god afstand og se dem nyde at flyde rundt i vandet med halvdelen af hjernen slået fra. Jeg glæder mig så meget til sommer, når vi alle er i sving og kører fuldt program, afvikler 40 ture på en dag, hvor alt bare skal være i stilling, så ingen kører tør for benzin og alt bare klapper. Jeg kan godt lide at have travlt og elsker, når alt fungerer, så alle får en god oplevelse.

Noget, der virkelig driver mig, er, at opleve de følelser, det vækker i vores gæster at blive indviet i vores verden; at se skipper håndtere sin båd, at se sælerne i solnedgangen. Når de selv giver en hånd med at røgte ruser, tjekke tejner og høste østers i Limfjorden.

For 25 år siden var trækplastret i akvariet at holde en krabbe, finde rav på en indendørs sandstrand og stryge en fladfisk over ryggen. Det var der ingen lokale, der kunne se en idé i, for det er jo hverdag for os, der bor herude. Men mange danskere fra de større byer østpå er ikke vant til at komme ud og begå sig på egen hånd i vestjysk natur; dem mødte vi især sidste år, hvor charterferierne var aflyst. At fange deres interesse og dele viden og begejstring for dyrelivet omkring os videre er enormt givende. Og når folk så ved lidt mere om, hvordan man færdes hensynsfuldt i naturen, stiger chancen for at se vilde dyr i deres rette omgivelser uden at skræmme og stresse dem.

Vi tager gerne ansvar for at dele ud af vores viden og erfaring med at opføre sig etisk korrekt overfor dyrene både ude og inde. I akvariet har vi kun arter, som kan trives i de forskellige akvarier. Arter, hvis trivsel vi ikke kan sikre, er valgt fra.

Handle hurtigt! Jeg skal kunne springe til på alle andre poster, hvis der pludselig mangles en guide på bådene, traktorbussen eller en af de andre ture. God service er vores højeste prioritet. Derfor aflyser vi ikke ture og aktiviteter på grund af for få tilmeldinger. Vejret er en anden sag! Vi går aldrig på kompromis med sikkerheden, så ture kan aflyses af den grund. Vi arbejder på naturens præmisser, ikke i kulisser sat op til formålet.

Engang troede jeg, at jeg skulle kunne alle funktioner i virksomheden. Alt. Min manglende interesse og kundskaber indenfor eksempelvis hjemmesideudvikling og bogholderi havde bare en mærkbart begrænsende effekt på udviklingen! Gennem årene har jeg haft stort udbytte af at samarbejde med erhvervskonsulenter og virksomhedsudviklere. Jeg har lært værdien af at ansætte folk, som kan noget, jeg ikke selv er god til. Alle mennesker har noget, de er gode til, og det er berigende at lade folk udleve det, de går op i; det man har på hjerte, vil man gerne beskæftige sig med, og det er man som regel også rigtig god til.

Når jeg kigger tilbage på, hvordan jeg mod alle odds i 1996 overhovedet fik den tanke at åbne et privatejet besøgsakvarium med koldvandsfisk fra Nordsøen, Limfjorden og Veserne for enden af en tange, hvor ingen bare lige kom forbi, så har vejen til, hvor vi er nu, været utrolig varieret – og  passet perfekt til mig med sin blanding af natur, historier om havnen og omkring fiskeriet.

Som dreng tumlede jeg hver eneste dag rundt ude i naturen. Jeg var enorm nysgerrig på dyrelivet, fjorden og hvert vandløb. I skoletiden havde jeg fritidsjob på fiskeauktionen, var med på havet, og siden fik jeg også job på fiskemelsfabrikken. Min far var fisker i Thyborøn, og det var også min drengedrøm at blive fisker. Det blev til et år på havet i en tid med store udfordringer for fiskeriet. Derfor tog jeg i stedet en uddannelsen som fiskeriteknolog og fik jobs indenfor fiskeopdræt. Jeg kom med til opbygningen af Kattegatcentret i Grenå først i halvfemserne og var ansvarlig for koldvandsafdelingen. Mange af fiskene til det blev hentet i Thyborøn.

Jeg har altid været en rigtig pilfinger. Det har været den rigtige tilgang, når vi har skullet opfinde løsninger og få tingene til at fungere. Jeg er heldig aldrig at have været bange for at bruge hænderne og arbejde med forskellige materialer; træ, jern, glas, stål, el... mange håndværk har interesseret mig og har givet mig lysten til at prøve mig frem.

Da vi åbnede i 1996, var der en ansat; min kammerat og fætter, ham jeg plejede at tage på opdagelse med i naturen. Han og jeg begyndte fra bunden. Sammen med en anden kammerat, der fiskede og havde vinterpause fra havet, opbyggede vi Jyllandsakvariet på en tom naturgrund under Danmarks seneste isvinter. Frosten var en kæmpe udfordring, men det lykkedes at blive færdig til den planlagte åbning 16. maj.

Vi skaffede gammelt moletræ, bådebroer og hyttefade fra havnen til inventar i udstillingen. Dengang lavede vi tingene selv, skilte alt ad, når det skulle repareres. Kuglelejer i en motor til pumperne, brugte ruder fra gamle vaskemaskiner som kighuller til akvarier, og vi var generelt altid på jagt efter brugte dele. Alt ordnede vi selv. I dag er vi omkring 30 ansatte, og tid er en langt mere afgørende faktor. Vi har aldrig god tid, og selvom der er ansatte, som kan lave alt, sender vi nu ting ud af huset  til reparation – eller køber en ny dørklokke, hvis den går i stykker.

Man kan godt blive lidt nørdet efter at have samlet og passet fisk i 25 år. Jeg elsker henvendelser om sjældne fisk, og et eksempel er ’min’ havengel. Jeg syntes selv, den er vanvittig fascinerende og havde drømt om den i rigtig mange år. Udfordringen er bare, at den for gæsterne er lidt kedelig, fordi den holder mest af at ligge og putte sig på bunden.

Det har ændret mig meget. Jeg har for længst indset, at jeg ikke skal kunne alle funktioner selv. Der er stor forskel på at have én ansat og et team på 30. Det er en fantastisk følelse at afgive ansvar og se, hvordan andre udvikler sig. Og jeg er superglad for ikke at skulle tænke på eksempelvis markedsføring og økonomi i dagligdagen, men i stedet kan bruge tiden på at udvikle. 

Jeg hviler meget mere i mig selv, og jeg nyder at være i selskab med dygtige folk, som giver mig tryghed i, at vi nok skal lykkes. Den tryghed havde jeg bestemt ikke fra begyndelsen. Som selvstændig er man altid nervøs for, om enderne når sammen. Vi er en privat forretning, så ingen kommer og hjælper med et kommunalt tilskud, fordi de synes, det er synd for os, hvis der er et dårligt år. Vi skal selv balancere indtægter og udgifter, og når indtægterne er til udvikling, investerer vi; en båd mere, en ny idé eller flere nye medarbejdere.

Formidable! Vi har været her i 25 år, og vi har aldrig været mere ’in’ end nu. Jeg er ikke god til langsigtede forretningsplaner. Jeg har prøvet i flere år, men jeg er meget bedre til: ‘Der opstod en mulighed, som vi er nødt til at gribe’. Eksempelvis Iskunsten, delfinerne i Thyborøn, Tjaldur; vores nye båd i Thorsminde, eller ansættelse af guider med stor viden om nye arter, områder og historier.

Det er selvfølgelig rart med et overordnet sigte, og drømmer man rigtig stort, er det også ok at ramme halvvejs. Jeg er ikke typen, der giver op, så når vi går efter et mål, plejer vi at nå det. Mit overordnede ønske er, at Jyllandsakvariet bliver en platform med en koordinerende rolle for ture og tiltag langs hele Vestkysten fra Nationalpark Thy til Vadehavet. I dag rækker vores aktiviteter fra Agger til Hvide Sande, og jeg kan nemt se vores bookingsystem og samarbejde med lokale ildsjæle udvidet.

Ægthed, viden og kvalitet i omgangen med naturen; inden for de rammer bliver vi ved med at have en gave at give videre til vores gæster.

Årgang 1969 fra Harboøre.

Titel: Indehaver af Jyllandsakvariet i Thyborøn og iværksætter af en række afledte aktiviteter; blandt andet Seaside Safari og Iskunsten.

Arbejdssted: Primært kommandocentralen på Jyllandsakvariet. Stand-by guide og kaptajn på samtlige ture til lands og vands. Sjældent at finde på et kontor længere tid ad gangen.