Tre havneoplevelser til lystsejlere
Lemvig og Thyborøn kan lystbådefolket vælge og vrage mellem attraktive bådpladser i tre havne, der både byder på byliv, badestrande, attraktioner og gode faciliteter for gæstesejlere.
Tekst: Erik Poulsen . Foto: Mikkel Jézéquel
I den vestlige ende af Limfjorden har Lemvig Kommune tre lystbådehavne: Lemvig Havn, Lemvig Marina og Thyborøn Lystbådehavn. Placeret med godt fem kvarters sejlads mellem Thyborøn og Lemvig byder de på tre forskellige oplevelser for sejlerfolket; uanset om man er fastligger eller gæst i farvandet.
Den største af de tre lystbådehavne er Lemvig Havn, der i bunden af Lem Vig over de seneste årtier gennem massive investeringer har skiftet rolle fra fiskeri- og industrihavn til oplevelseshavn. Og oven i købet fungerer som hjemsted for boliger på vand.
Sejlbåden Elune har således det seneste år været flydende bolig for 31-årige Peter Østergaard og kæresten Vilma.
”Når folk hører, at du bor på en båd, så er der to reaktioner. Nogle siger, at det lyder som et fedt eventyr, mens andre siger, at ’nå, det skal nok gå det hele, og der kommer bedre tider’. Folk tror, at vi gør det af nød. Men det er fuldstændigt selvvalgt, og vi er utroligt glade for at gøre det”, siger Peter Østergaard.
Det var arbejde på henholdsvis havnen i Thyborøn og en restaurant i Lemvig, der for fem år siden lokkede dem til Lemvig. Som tilflyttere har parret boet til leje oppe i byen, mens de fandt ud af, om de skulle blive på egnen. Det skulle de, men anser investeringen i en båd i havnen som mere fleksibel end et huskøb i byens udkant:
”Økonomisk set er det ikke billigere end at have et hus, men vi risikerer ikke på samme måde at blive stavnsbundet. Vi kan jo bare flytte båden som det flydende hjem, det er, hvis vi finder ud af, at det ikke alligevel skal være Lemvig”.
Tekst: Erik Poulsen . Foto: Mikkel Jézéquel
I den vestlige ende af Limfjorden har Lemvig Kommune tre lystbådehavne: Lemvig Havn, Lemvig Marina og Thyborøn Lystbådehavn. Placeret med godt fem kvarters sejlads mellem Thyborøn og Lemvig byder de på tre forskellige oplevelser for sejlerfolket; uanset om man er fastligger eller gæst i farvandet.
Den største af de tre lystbådehavne er Lemvig Havn, der i bunden af Lem Vig over de seneste årtier gennem massive investeringer har skiftet rolle fra fiskeri- og industrihavn til oplevelseshavn. Og oven i købet fungerer som hjemsted for boliger på vand.
Sejlbåden Elune har således det seneste år været flydende bolig for 31-årige Peter Østergaard og kæresten Vilma.
”Når folk hører, at du bor på en båd, så er der to reaktioner. Nogle siger, at det lyder som et fedt eventyr, mens andre siger, at ’nå, det skal nok gå det hele, og der kommer bedre tider’. Folk tror, at vi gør det af nød. Men det er fuldstændigt selvvalgt, og vi er utroligt glade for at gøre det”, siger Peter Østergaard.
Det var arbejde på henholdsvis havnen i Thyborøn og en restaurant i Lemvig, der for fem år siden lokkede dem til Lemvig. Som tilflyttere har parret boet til leje oppe i byen, mens de fandt ud af, om de skulle blive på egnen. Det skulle de, men anser investeringen i en båd i havnen som mere fleksibel end et huskøb i byens udkant:
”Økonomisk set er det ikke billigere end at have et hus, men vi risikerer ikke på samme måde at blive stavnsbundet. Vi kan jo bare flytte båden som det flydende hjem, det er, hvis vi finder ud af, at det ikke alligevel skal være Lemvig”.
Naboskab langs molen
Som sejler har Peter Østergaard kendt Lemvig Havns kvaliteter i mange år:
”Jeg har altid sejlet og begyndte som barn at sejle med joller. Indtil for et år siden, hvor jeg fik min første kølbåd, har jeg også sejlet med og boet på mine forældres båd, som vi laver vedligehold på. Den ligger også her i Lemvig. Mine forældre er pensionister og bor i Esbjerg, men kommer herop, når det er godt vejr. Vi valgte i sin tid at flytte båden hertil, fordi det er sjovere at sejle med en kølbåd i Limfjorden end i Vadehavet, hvor der heller ikke er så mange andre havne at sejle til”, siger Peter Østergaard.
Lemvig Havn har i efterhånden en del år været en af de forholdsvis få havne, hvor bådejere kan bo året rundt på deres fartøj. Beboerne på syv andre både har derfor også Havnen som folkeregisteradresse og en postkasse på gavlen af Lemvig Bådelaugs træbygning. De deles om de moderne bade- og toiletfaciliteter, vaskemaskine, tørretumler samt køkken, som lystsejlere har til rådighed i Isværket; uanset om de bor fast på havnen eller er på gæstevisit. Den tætte kontakt til naboerne ser Peter Østergaard som et plus:
”Der er nogle fantastiske ildsjæle her i havnen, som arrangerer fællesspisning, men ellers svarer det lidt til at bo på samme gade. Bor man i et parcelhus, går man ud i bilen og kører væk. Her skal vi gå et vist stykke forbi hinanden for at komme op til parkeringspladsen. Vi mødes og snakker på molen – og holder øje med, om båden kommer hjem igen, når nogle sejler ud på tur. Man kan også låne en hånd og spændebånd af hinanden, hvis der er brug for det”.
De fastboende er med til at øge trygheden i havnen, da de løbende følger blandt andet vind, vejr og vandstand.
”Jeg kender en lystsejler, der skal have båden til at ligge her hen over sommeren. Han bor to timer væk, og selvfølgelig holder vi øje hans fortøjninger, når vi går forbi. Mere liv giver større tryghed. Alle er en del af fællesskabet, og man behøver ikke bo her for at være en del af det”, siger Peter Østergaard.
”Jeg har altid sejlet og begyndte som barn at sejle med joller. Indtil for et år siden, hvor jeg fik min første kølbåd, har jeg også sejlet med og boet på mine forældres båd, som vi laver vedligehold på. Den ligger også her i Lemvig. Mine forældre er pensionister og bor i Esbjerg, men kommer herop, når det er godt vejr. Vi valgte i sin tid at flytte båden hertil, fordi det er sjovere at sejle med en kølbåd i Limfjorden end i Vadehavet, hvor der heller ikke er så mange andre havne at sejle til”, siger Peter Østergaard.
Lemvig Havn har i efterhånden en del år været en af de forholdsvis få havne, hvor bådejere kan bo året rundt på deres fartøj. Beboerne på syv andre både har derfor også Havnen som folkeregisteradresse og en postkasse på gavlen af Lemvig Bådelaugs træbygning. De deles om de moderne bade- og toiletfaciliteter, vaskemaskine, tørretumler samt køkken, som lystsejlere har til rådighed i Isværket; uanset om de bor fast på havnen eller er på gæstevisit. Den tætte kontakt til naboerne ser Peter Østergaard som et plus:
”Der er nogle fantastiske ildsjæle her i havnen, som arrangerer fællesspisning, men ellers svarer det lidt til at bo på samme gade. Bor man i et parcelhus, går man ud i bilen og kører væk. Her skal vi gå et vist stykke forbi hinanden for at komme op til parkeringspladsen. Vi mødes og snakker på molen – og holder øje med, om båden kommer hjem igen, når nogle sejler ud på tur. Man kan også låne en hånd og spændebånd af hinanden, hvis der er brug for det”.
De fastboende er med til at øge trygheden i havnen, da de løbende følger blandt andet vind, vejr og vandstand.
”Jeg kender en lystsejler, der skal have båden til at ligge her hen over sommeren. Han bor to timer væk, og selvfølgelig holder vi øje hans fortøjninger, når vi går forbi. Mere liv giver større tryghed. Alle er en del af fællesskabet, og man behøver ikke bo her for at være en del af det”, siger Peter Østergaard.
Marinaen samler sejlsportsfolket
Sejlsporten i Lem Vig har i snart 100 år været organiseret i Lemvig Sejlklub. Klubbens første bådebro blev anlagt i Lemvig Havn sammen med en landgangsbro ved Gjellerodde. I 1970’erne boomede sejlsporten, og siden har klubbens aktiviteter derfor haft hjemsted i Lemvig Marina, der i 1977 blev anlagt af kommunen som 160 bådpladser ved siden af feriecenteret ved Nørre Vinkel. Her har sejlklubben fortsat klubhus, bådehaller og løftekran.
”I marinaen har vi de gode faciliteter, badestrand samt fred og ro. Gæstesejlere synes også, at der er lidt mere plads herude, hvor vi har flere flydebroer”, siger Knud Kristian Wrist.
Han står på vegne af sejlklubben for pladsanvisning i marinaen. Knud Kristian Wrist begyndte selv at sejle optimistjolle i Lemvig i 1965 og fik sin første båd to år senere. Sammen med hustruen Irene har han i dag båden Grace, som de benytter til den ugentlige kapsejlads hver tirsdag samt både kortere og længere ture i Limfjorden.
”Det er fantastisk smukt at ligge herude med udsigt til Thy og ind mod Kappel. Vi har også et godt sammenhold gennem sejlklubben, og folk oplever, at de bliver taget godt imod i marinaen. Mange af vores venner har vi fået herude. Samtidigt er sejlklubben aktiv med både ungdomsafdeling, sejlerskole og surfere”, siger Irene Wrist.
”I marinaen har vi de gode faciliteter, badestrand samt fred og ro. Gæstesejlere synes også, at der er lidt mere plads herude, hvor vi har flere flydebroer”, siger Knud Kristian Wrist.
Han står på vegne af sejlklubben for pladsanvisning i marinaen. Knud Kristian Wrist begyndte selv at sejle optimistjolle i Lemvig i 1965 og fik sin første båd to år senere. Sammen med hustruen Irene har han i dag båden Grace, som de benytter til den ugentlige kapsejlads hver tirsdag samt både kortere og længere ture i Limfjorden.
”Det er fantastisk smukt at ligge herude med udsigt til Thy og ind mod Kappel. Vi har også et godt sammenhold gennem sejlklubben, og folk oplever, at de bliver taget godt imod i marinaen. Mange af vores venner har vi fået herude. Samtidigt er sejlklubben aktiv med både ungdomsafdeling, sejlerskole og surfere”, siger Irene Wrist.
Pæne og hyggelige forhold
Det sociale sammenhold og nærheden til købstaden er da også det, som den unge havneborger fremhæver som Lemvig Havns særkende:
”Lemvig er en hyggelig by, hvor du både har bylivet med ned på havnen og gode muligheder for at gå en tur på for eksempel Planetstien. Og det er sjovt, når der er loppemarked og veteranbilstræf på havnen. Men det føles også som en havn på vestkysten, selv om den er trukket et stykke ind i fjorden.
Der er et sammenhold og en særlig kultur på de havne, der vender ud mod vest. Når det er dårligt vejr, så holder man øje med hinandens både. Gæsterne helt ude på de moler, hvor vi ligger, er mest lokale bådinteresserede, og vi mærker, at de synes, at havnen også skal være et dejligt sted at være i morgen”, siger Peter Østergaard.
Han fremhæver Lemvig Kommunes indsats for at skabe gode fællesfaciliteter for lystsejlerne i sejlerhuset, der ligger i Isværket:
”Cadeau til kommunen til at holde det fantastisk rent og ryddeligt. Det er dejligt, for der er masser af steder, hvor toiletter og køkken ikke er nær så pæne, og det betyder noget, når man skal bruge det til dagligt. Det kan godt være, at der er lidt pres på vaskemaskine og tørretumbler om sommeren, men ellers har vi alt, hvad vi skal bruge”.
”Lemvig er en hyggelig by, hvor du både har bylivet med ned på havnen og gode muligheder for at gå en tur på for eksempel Planetstien. Og det er sjovt, når der er loppemarked og veteranbilstræf på havnen. Men det føles også som en havn på vestkysten, selv om den er trukket et stykke ind i fjorden.
Der er et sammenhold og en særlig kultur på de havne, der vender ud mod vest. Når det er dårligt vejr, så holder man øje med hinandens både. Gæsterne helt ude på de moler, hvor vi ligger, er mest lokale bådinteresserede, og vi mærker, at de synes, at havnen også skal være et dejligt sted at være i morgen”, siger Peter Østergaard.
Han fremhæver Lemvig Kommunes indsats for at skabe gode fællesfaciliteter for lystsejlerne i sejlerhuset, der ligger i Isværket:
”Cadeau til kommunen til at holde det fantastisk rent og ryddeligt. Det er dejligt, for der er masser af steder, hvor toiletter og køkken ikke er nær så pæne, og det betyder noget, når man skal bruge det til dagligt. Det kan godt være, at der er lidt pres på vaskemaskine og tørretumbler om sommeren, men ellers har vi alt, hvad vi skal bruge”.
Frihavne for gæstesejlere
Mange andre sejlklubber har ikke surfere og stand up-padlere i medlemskredsen, men i Lemvig Sejlklub er de med til at bringe medlemstallet op omkring 400. Lemvig Marina er desuden hjemsted for lokale fritidsfiskere, der sætter deres fangstredskaber efter krabber og hummere i en del af det nærliggende farvand, som også rummer mulighed for fjordhaver til dyrkning af skaldyr og tang.
Lemvig Marina har i mange år været frihavn, hvilket gør det markant billigere for gæstesejlere fra andre frihavne at komme på besøg. Havnene i både Lemvig og Thyborøn er i dag også med i ordningen.
I det hele taget er der et tæt samarbejde mellem de tre kommunale lystbådehavne i Limfjordens vestlige ende. Havnetaksterne er ens, og betalingskort til el og bad købt i den ene havn kan bruges i de to andre, ligesom det giver adgang til toiletter og sejlerstuer.
Lemvig Marina har i mange år været frihavn, hvilket gør det markant billigere for gæstesejlere fra andre frihavne at komme på besøg. Havnene i både Lemvig og Thyborøn er i dag også med i ordningen.
I det hele taget er der et tæt samarbejde mellem de tre kommunale lystbådehavne i Limfjordens vestlige ende. Havnetaksterne er ens, og betalingskort til el og bad købt i den ene havn kan bruges i de to andre, ligesom det giver adgang til toiletter og sejlerstuer.
Thyborøn er blevet mere kendt
Længst mod vest i Thyborøn Havn er den tidligere fiskerihavn til trækuttere i dag den kommunale lystbådehavn. Velplaceret i byens turistmæssige hjerte bag Den Røde Hal og med gåafstand til både butikker, restauranter, attraktioner og fiskeauktionen samt den populære badestrand i kanalen.
I den ene ende af den tidligere fiskeriauktion er der indrettet moderne sejlerfaciliteter. Her er det først og fremmest gæstesejlere, der fylder lystbådehavnen. Blandt andet havgående både fra Tyskland og Norge, der søger pitstop i Thyborøn Kanal. En god håndfuld af fiskerbyens egne borgere har dog året rundt deres store motorbåde til at ligge til kaj ved ankeret på midt på havnen.
”Hvis vejret er til det, er der fyldt op. Vi kan godt mærke, at Thyborøn i de seneste år er blevet meget mere kendt, og at stadigt flere lystbåde i Limfjorden vælger at komme helt herud. Den fantastiske strand, de gode attraktioner og butikker, der holder åbent, når turisterne er her, giver derfor også masser af liv her i havnen. Det kan vi så sidde og nyde fra vores dæk”, siger Niels Olaf Vinther Jensen.
Han er kendt som ’Slof’ og ejer - udover byens store skibsværksted Kynde & Toft - den 55 fod lange og 30 ton tunge motorbåd Kaisa, der ligger ved den tidligere petroleumskaj:
”Kajen er bygget til erhvervsfiskeri og er sådan set god nok til os, men der er planer om flydebroer, som kan gøre det lettere at komme af og på sejlbåde fra kajen. Thyborøn Havn er jo en stærk, aktiv erhvervshavn, men denne del af havnen, der er et levn fra tiden med mange træskibe, kan godt indrettes til flere lystbåde”.
I lighed med de to havne ved Lemvig oplever Thyborøn, at lystbådehavnen i stigende grad benyttes af autocampere.
”Det har spredt sig som ringe i vandet, at der er noget at komme efter i Thyborøn. Blandt andet i kraft af Jyllandsakvariets aktiviteter og senest med delfinerne i kanalen, ligesom stranden altid har trukket folk til. Også lystsejlere. Og nu har vi faciliteterne til det”, siger Niels Olaf Vinther Jensen.
I den ene ende af den tidligere fiskeriauktion er der indrettet moderne sejlerfaciliteter. Her er det først og fremmest gæstesejlere, der fylder lystbådehavnen. Blandt andet havgående både fra Tyskland og Norge, der søger pitstop i Thyborøn Kanal. En god håndfuld af fiskerbyens egne borgere har dog året rundt deres store motorbåde til at ligge til kaj ved ankeret på midt på havnen.
”Hvis vejret er til det, er der fyldt op. Vi kan godt mærke, at Thyborøn i de seneste år er blevet meget mere kendt, og at stadigt flere lystbåde i Limfjorden vælger at komme helt herud. Den fantastiske strand, de gode attraktioner og butikker, der holder åbent, når turisterne er her, giver derfor også masser af liv her i havnen. Det kan vi så sidde og nyde fra vores dæk”, siger Niels Olaf Vinther Jensen.
Han er kendt som ’Slof’ og ejer - udover byens store skibsværksted Kynde & Toft - den 55 fod lange og 30 ton tunge motorbåd Kaisa, der ligger ved den tidligere petroleumskaj:
”Kajen er bygget til erhvervsfiskeri og er sådan set god nok til os, men der er planer om flydebroer, som kan gøre det lettere at komme af og på sejlbåde fra kajen. Thyborøn Havn er jo en stærk, aktiv erhvervshavn, men denne del af havnen, der er et levn fra tiden med mange træskibe, kan godt indrettes til flere lystbåde”.
I lighed med de to havne ved Lemvig oplever Thyborøn, at lystbådehavnen i stigende grad benyttes af autocampere.
”Det har spredt sig som ringe i vandet, at der er noget at komme efter i Thyborøn. Blandt andet i kraft af Jyllandsakvariets aktiviteter og senest med delfinerne i kanalen, ligesom stranden altid har trukket folk til. Også lystsejlere. Og nu har vi faciliteterne til det”, siger Niels Olaf Vinther Jensen.
Værdsatte gæster
Lemvig Kommune finder det helt naturligt at satse på de tre lystbådehavne, der nok er forskellige, men ligger inden for så kort sejlafstand, at det giver god mening at markedsføre dem samlet med hver sin profil.
”I en kommune som Lemvig, hvor fjord og hav mødes, ligger sejlads og sejlsport i vores DNA, som går helt tilbage til de første både i området. De tre lystbådehavne er afgørende for vores områdes udvikling, da havnene ikke blot er hjemsted for både tilhørende lokale borgere i Lemvig Kommune, men også hjemsted for mange bådejere fra hele Vestjylland, som bruger vores lystbådehavne som deres andet hjem. Havnene er også den første kontakt til området, som vores rigtig mange sejlende gæster har, når de er på deres tur rundt i Limfjorden eller langs vestkysten på større havgående både”, fortæller Steffen Damsgaard, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Lemvig Kommune.
Han ser derfor frem til fortsat udvikling af havnene sammen med blandt andre Lemvig Sejlklub og Thyborøn Havn.
”Sejlerne er med til at skabe en stemning i de tre havne, som også er attraktiv for de gæster og turister, der besøger vores område fra landsiden. Dertil glæder lokalbefolkningen sig over de sejlende, der giver omsætning i butikkerne, hos attraktioner og på spisestederne”, siger Steffen Damsgaard.
Artiklen er produceret i samarbejde med Lemvig Kommune
”I en kommune som Lemvig, hvor fjord og hav mødes, ligger sejlads og sejlsport i vores DNA, som går helt tilbage til de første både i området. De tre lystbådehavne er afgørende for vores områdes udvikling, da havnene ikke blot er hjemsted for både tilhørende lokale borgere i Lemvig Kommune, men også hjemsted for mange bådejere fra hele Vestjylland, som bruger vores lystbådehavne som deres andet hjem. Havnene er også den første kontakt til området, som vores rigtig mange sejlende gæster har, når de er på deres tur rundt i Limfjorden eller langs vestkysten på større havgående både”, fortæller Steffen Damsgaard, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Lemvig Kommune.
Han ser derfor frem til fortsat udvikling af havnene sammen med blandt andre Lemvig Sejlklub og Thyborøn Havn.
”Sejlerne er med til at skabe en stemning i de tre havne, som også er attraktiv for de gæster og turister, der besøger vores område fra landsiden. Dertil glæder lokalbefolkningen sig over de sejlende, der giver omsætning i butikkerne, hos attraktioner og på spisestederne”, siger Steffen Damsgaard.
Artiklen er produceret i samarbejde med Lemvig Kommune