Heden 
lyngens højborg

510___Heden_med_lyng

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Mikkel Jezequel

Vi har selv skabt den danske hede gennem mange års udpining af jorden, og folk har boet her i stor fattigdom - men i dag ses heden som en stor rigdom i den danske natur, og vi forsøger at passe på den.

Prøv at lukke øjnene engang: Forestil dig en dejlig, lun sensommerdag med sol. Du står på den jyske hede. Hvad ser du for dit indre blik? Noget lilla, ikke? Lyngen i fuldt flor.

Prøv at forestille dig, at du snuser ind gennem næsen. Har man en tur på heden i frisk erindring, vil de fleste nok kunne genkalde sig den krydrede, søde duft, der stiger op med solens varme fra de tørre vidder med knasende lyng og revling.

Heden er et af de landskaber, der uløseligt knytter sig til det vestjyske. Det kan vel nærmest siges at være en slags signaturlandskab på linje med klitterne og det brusende vesterhav. Den former egnen, og den har formet livet på egnen gennem mange generationer.

Heden er det, man kalder et kulturlandskab. Det er et landskab, vi selv har fremdyrket som mennesker, et landskab der er blevet, som det er, på grund af vores aktivitet. Det forklarer Christian Als, der er skovrider, i dag ved Hedeselskabet, tidligere i Herning, hvor afdelingen blandt andet stod for pasningen af heden i Kongenshus Mindepark ved Viborg. Han fortæller:

"De to ord, jeg først og fremmest vil bruge, hvis jeg skal beskrive heden, er ’udpint’ og ’usædvanligt mager jord’. Det er opstået helt tilbage fra istiden, der nærmest bare efterlod sand på de steder, vi i dag har hede. Men efterfølgende har vi mennesker gennem tusinder af år fældet skov til vores dyr og forsøgt at opdyrke den i forvejen magre jord, og det har udpint den yderligere".

211___Almindelig_j__ger_med___g

Få men specielle planter

Christian Als forklarer, at den udpinte jord gør, at der er meget få planter, der kan leve her. Variationsmulighederne er biologisk snævre, som han siger, det er ikke et sted med stor frodighed og artsrigdom. Til gengæld trives de planter, der vokser her, bedst på heden. 

"Der er særligt tre planter, som kendetegner heden. I første række selvfølgelig lyngen, den fylder meget, og den er den smukke af dem. Så er der også ’den gode’, det er tyttebær, som vi godt kan lide at plukke og have i fryseren, og så er der revling, også kaldet sortbær", forklarer Christian Als.

Af de lidt større vækster er der særligt to: Enebærbuskene, der ofte står som enlige, lidt skæve, mørkegrønne buske, og så er der bjergfyr.

"Enebær hører naturligt til på hedens sandjord, men bjergfyr kom til, da man begyndte at plante plantagerne, og den er et problem, fordi den let kvæler de andre planter og overtager, og så springer heden i skov og forsvinder", siger skovrideren.

Livet findes i det små

2019 er udråbt som et særligt smukt år med lyngen. Det skriver blandt andet Naturstyrelsen, og det kan sikkert bakkes op af alle, der besøgte hederne i august i år. Det skyldes flere ting, fortæller Christian Als. 

"Lyngen har en fjende, nemlig den brune lyngbladbille, som nogle år laver stor skade på lyngen. Den har ikke været på spil i så høj grad i år. Derudover kan den fattige sandjord ikke holde på vand, så lyngen er afhængig af regn, og det har vi fået mere af i år end i den tørre sommer sidste år", forklarer han.

Udover lyngbladbillen er der også en del andre insekter, der knytter sig til heden, så det er i det små, man skal lede efter liv, for ikke mange fugle og pattedyr har deres plads på de store lyngmarker.

"De fleste kender urfuglen, men den er uddød, hjejlen og agerhønen kommer heller ikke så meget mere. Så det er mest hedelærken, man kan møde derude, en enkelt ræv og få harer. Om vinteren strejfer krondyrene her, men de holder mest af skov - rådyr er der til gengæld en del af", siger Christian Als om dyrelivet.

Man skal altså ikke stå og spejde efter de store fugleflokke eller pattedyr, men går man ned på knæ og finder brillerne frem, så er heden rigere på liv. Her findes mange arter, der ligesom lyngbladbillen er knyttet til lyngen, det kan man læse om i Gyldendahls store værk ’Naturen i Danmark’. Et eksempel er lyngloppen. Her findes også adskillige edderkopper-arter, tæger samt en masse sommerfugle. Den sjældne mariehøne-edderkop og trehornet skarnbasse er også blandt dem, der fortrinsvis trives på heden. Den blomstrende lyng tiltrækker desuden hvert år mange forskellige slags bier og fluer, på to danske hedearealer er der således fundet over 250 arter af blomsterbesøgende insekter.

Hører man noget pusle mellem lyngen derude, skal man lige være lidt forsigtig. Det kan være en hugorm. De lever nemlig også her på den sandede jord.

898___R__dyr

Heden er fredet

Der findes enkelte små hedearealer på Sjælland for eksempel ved Tisvilde og Rørvig, ligesom der findes mindre stykker hede forskellige steder i Jylland. For eksempel ved Hald Ege ved Viborg, Rebild Bakker, Lille Vildmose og andre steder, men grundlæggende har vi tre store hedearealer i Danmark, alle i det vestyske, forklarer Christian Als.
Det er Kongenshus Mindepark tæt på Viborg, det er de store militærarealer ved Borris, og så er det Vind Hede mellem Ulfborg og Holstebro, hvor der desuden også findes Nørre Vosborg og Sønder Vosborg Heder tæt på. Alle steder er heden fredet, og man gør en indsats for at passe på den. 

"Vi har med tiden fået øget opmærksomhed på, at hvis man ikke gør noget, så forsvinder heden fuldstændigt, og derfor bruger man i dag mange ressourcer på at passe og bevare den", forklarer Christian Als, der ikke kan nævne budgettet, men blot sige, at det er stort og også indeholder EU-støttemidler.

"Og dog er der mange, der vil sige, at budgettet ikke er stort nok", siger han.

For det lykkes ikke lige godt alle steder at sikre heden ifølge de, der bekymrer sig om hedens tilstand. For eksempel er biolog Hans Jørgen Degn netop udkommet med bogen ’Heden’, hvori han kritiserer metoden, man i dag vurderer hedens tilstand på og udtrykker stor bekymring for heden, og medierne har af til en overskrift om kritisk tilstand på de danske heder.

En stor opgave

Og det er da også en svær opgave at bevare heden, siger Christian Als. Alene indsatsen for at holde bjergfyr væk kræver mange ressourcer.

Den magre hede er særlig udsat, når det gælder klimaforandringer, og især kvælstof, der falder ned med regnen, beriger den ellers magre jord og giver grobund for andre arter, der fortrænger lyng og revling. Bjergfyr vil gerne brede sig og danne skov. 

"Det er rigtig svært at bevare heden. Den opstod og trivedes jo ved, at man opdyrkede den på den måde, man gjorde for 100 år siden, men det kan man jo ikke i dag", siger Christian Als, der fortæller, at det væsentligste for hedens trivsel er at holde lyngen nede. Bliver planterne gamle, danner de en åbning, perfekt for bjergfyr at vokse op i. Lyngen skal paradoksalt nok slås ned, så den vokser op på ny i nye, stærke og tætte planter.

"Man har brugt kontrollerede afbrændinger, og det gør man stadig, men i mindre grad, da det er lidt risikabelt", fortæller Christian Als om metoderne til at pleje heden.

"Så forsøger man også at grave det øverste tørvelag af. Så kommer man ned til den sandede jord, som lyngen ideelt kan spire i. Men noget af det bedste er faktisk får. Der er rigtig mange får, der afgræsser heden, og de bider lyngen ned og holder den i skak. I Kongenshus Mindepark er 1200 får på den opgave", siger Christian Als.

Kongenshus Mindepark er en selvejende institution, men på de fleste andre hede-arealer er det staten eller forsvaret, der står for pasningen.

930___Lyng

En rigdom i natur og historie

Egentlig kan man vel nu konkludere, at heden er dyr og meget besværlig at holde, så hvorfor gør vi det?

Det er der flere grunde til, siger Christian Als.

"Heden er godt nok et kulturlandskab skabt af mennesker, men i dag er det jo et vigtigt naturområde, et levested som er unikt, og at passe på heden er en del af at bevare biodiversiteten, og det prioriterer man politisk", forklarer han.

Men udover naturværdien i det særlige landsskab, så har heden også en stor kulturhistorisk værdi, siger Christian Als.

Og der er næppe nogen, der er gået gennem den danske folkeskole uden at støde på for eksempel St. Steensen Blichers værker, måske med ’Hosekræmmeren’ som det mest fremtrædende, hvor han ynder at bruge den magre hede som kulisse for sine historier.

"Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen er vel nok det bedste eksempel. Det var med hans mange fortællinger, at man virkelig har fået en forståelse for, hvordan det har været at leve herude på den jyske hede", siger Christian Als, der selv kan fortælle meget om livet på heden i gamle dage.

"Der har været en fattigdom uden lige. Man har forsøgt at dyrke denne magre jord, men bare regnen svigtede et enkelt år, så havde man jo ikke noget. Små husmænd er startet med to køer, og efter et langt liv har de måske til sidst haft fire", fortæller han og beretter videre om kartoffeltyskerne, tyskere der blev inviteret op i 1760 for at dyrke kartofler på heden, men endte med en fattig, slidsom tilværelse.

Hedeselskabet, hvor Christian Als arbejder, er i sin tid udsprunget af denne problematik og havde til formål at udnytte heden, og en de vigtigste og hurtigste metoder var at anlægge vandingskanaler ved åerne, så engarealerne kunne udvides og de små husmænd kunne få en tålelig tilværelse. I dag leverer organisationen løsninger inden for naturpleje og miljøforbedringer.

Den jyske hede og dens magre sandjord har altså i høj grad formet livet og vilkårene i Vestjylland gennem mange generationer før i tiden. En fattig jord og en fattig befolkning. Men i dag ligger de lyngbevoksede arealer hen som et vidne om tiden dengang og som en unik naturtype med en stor naturmæssig rigdom. Og den skal vi huske at nyde, siger Christian Als:

"Ja, nu gælder det jo bare om, at folk husker at komme ud på heden og opleve den, se hvor skønt her er, så vil de forstå, hvorfor vi passer på den", siger han.

Sådan må du færdes på heden

I Kongenshus Mindepark må du færdes på de afmærkede stier, som findes i folderen ’Vandreture i Viborg’. Du må også benytte områdets gratis shelterfaciliteter. 

Vær opmærksom på, at der kan være adgang forbudt eller begrænset adgang på de heder, der hører under forsvarets træningsområder.

På statens hedearealer må du færdes overalt, men også her er der som regel små vandrestier, man kan følge.

En smuk tur findes for eksempel på Sønder Vosborg Hede, tæt på Ulfborg. Her findes p-pladser på Filsøvej og ved Paradisvej/Springbjergvej-krydset, hvorfra vandrestien går.

Pas på heden: Sjældne planter må ikke graves op, og rygning er forbudt flere steder og frarådes generelt.

Du må gerne plukke lyngbuketter og samle bær til eget forbrug.

Hold altid øje med, om du træder ind på et område, der afgræsses af får. Her skal du sørge for at lukke lågerne efter dig.

Arrangementer
29. marts 2024
Bovbjerg Fyr kl. 13.00-15.00
Bag pandekager
Bag din egen pandekage over bål i FyrhavenDu kan bage din egen pandekage over bål i fyrhaven samme...
29. marts 2024
Hjerl Hede, Vinderup kl. 10.00-16.00
Ecoprint på tekstil
Workshop med naturens farverKom på seks timers workshop, hvor du lærer at arbejde med naturen...
29. marts 2024
Hjerl Hede, Vinderup kl. 11.00-15.00
Lav halvhandsker fra Lyø
Workshop om historisk strikIklæd dig historisk strik, som du selv har lært at lave.Over hele lande...
29. marts 2024
Iskunsten, Thyborøn kl. 13.00-15.00
Østerssmagning i Iskunsten
Kom til østerssmagning i Iskunsten denne påskeLangfredag, den 29. marts 2024, kan du få en hel...
Se alle arrangementer