Gymnastik og fællesskab

Tekst: Erik Poulsen . Foto: Henrik Vinther Krogh

På Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole fylder gymnastik, håndbold og fodbold mange timer på skoleskemaet, men målet er ikke kun point, pokaler og placeringer. Det handler lige så meget om fællesskab og forberedelse til fremtiden.

Et nyt skoleår på Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole er godt i gang. Fællesskabet mellem eleverne er etableret, og varige venskaber er ved at opstå på værelser og rundt omkring på skolen. I de første uger har enkelte humpet rundt med småskader, da ikke alle muskler og sener har været klar til det høje aktivitetsniveau på den gymnastik- og sportsglade efterskole.

Det burde ellers ikke komme bag på eleverne, da fysisk udfoldelse på ikke mindst gymnastikgulvet er omdrejningspunktet for de traditioner og erfaringer, som skolen har bygget på siden 1960. Her opbyggede den lokale landmand Kristian Lomborg ved siden af sit landbrug og sammen med en skolekreds Lomborg Ungdomsskole i rammerne fra den nedlagte Søndre Skole. Sammen med hustruen Sidsel var Kristian Lomborg helt frem til 1986 skolens første forstanderpar.

”Udgangspunktet var allerede dengang fælles gymnastik og de traditioner, som DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) har i Vestjylland. Det efterfølgende forstanderpar, Daniel Eiler og Bodil Keldorff, var her i 19 år og videreførte markant traditionerne, selv om ungdomsskolen i 2004 skifter navn til Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole. Blandt andet med etablering af et af landets første springcentre”, fortæller den nuværende forstander Flemming Nees.

Han har været forstander siden årsskiftet til 2018, hustruen Lene blev afdelingsleder et halvt år senere, og de udgør sammen med viceforstander Rasmus Porup, der begyndte i sommer, den daglige ledelse for de øvrige 27 medarbejdere på efterskolen.

Ifølge Flemming Nees er det bestemt ikke tilfældigt og lutter tradition, at der er mange vestjyske efterskoler, som fokuserer på gymnastik og det tilhørende fællesskab.  

”Der er jo en idé med denne vigtige skoleform, og at der er så mange efterskoler i Vestjylland. Og at gymnastikken er fællesnævner på rigtigt mange af efterskolerne i denne landsdel. Bag ved det hele ligger, at din egen styrke får du i kraft af fællesskabet. Det sker gennem de relationer, du har med andre elever og de voksne på skolen, men også ved, at vi tør tale om både liv og død, synger morgensang fra højskolesangbogen, og at alle bidrager til fællesskabet og kommer ud fra værelserne”, forklarer Flemming Nees.

Gymnastikken er for alle

Ambitionen i Lomborg er ikke at vokse og udvide antallet af elever markant. 

”De næste ti år bliver vi ikke større, når man ser på fraflytningen og størrelsen på de årgange, som vi skal rekruttere fra. Vi har 112 elever i år og planlægger efter, at vi maksimalt har 125 elever de kommende skoleår. Det vigtigste er at lave en god efterskole”, siger Flemming Nees.

Han går mere op i at fastholde og profilere skolens rødder i gymnastik og holdsport:
”Jeg er konservativ grundtvigianer og tænker meget på, hvad der er skolens grundlag. Det er gymnastik, håndbold og fodbold. Ikke for at kæmpe om Danmarksmesterskaber, men båret af en flok unge mennesker, der har lyst til at dyrke idræt og være en del af det fællesskab, der optræder til en opvisning. Gymnastik er stadigt det centrale, og vores linjer udover fodbold og håndbold er derfor spring- og rytme-gymnastik. Vores gymnastik er den klassiske med drenge- og pige-serier, hvor det hele tiden er alle, der er i gang til en opvisning. Det kan godt være, at der er et par stykker, der aldrig når videre end til fejesving, men de er med hele tiden – og man er også en del af fællesskabet, når man flytter en madras og ikke står i vejen. Den form for gymnastik kan give alle selvtillid, og der er stadigt plads til de dygtige, der kan imponere med en triple-salto. Det skal de have lov til, men det er i kraft af de andre, at de kan shine”.

Opvisninger og lokale bånd

Alle elever har mindst syv lektioners gymnastik hver uge. Og kan tilvælge fire timers rytme eller spring som linjefag samt fire timers dans som valgfag. Godt halvdelen af eleverne kommer da også med forhåndskendskab til gymnastik, ligesom alle skal være indstillet på, at 25 gymnastikopvisninger er en stor del af den fælles oplevelse. Ikke mindst i skoleåret 20/21, der slutter med Landsstævnet i Svendborg i starten af sommerferien 2021.

”Det er altid sjovt at komme ud for at lave opvisning. Også udendørs. Det er helt anderledes at optræde på dyrskuet i Rom, hvor eleverne oven i købet får lov til tovtrækning med en traktor. Det giver et godt spark ind i lokalområdet og viser, at vi er en lokal efterskole”, siger Flemming Nees. 

Forankringen på Lemvigegnen er også styrket i samarbejde med lokale foreninger som basketballklubben og Lemvig Cykle Klub, hvor elever med basketball eller mountainbike som valgfag deltager i de lokale klubbers aktiviteter. Åbent springcenter den første fredag i hver måned er til gengæld efterskolens tilbud til lokalområdets springglade børn i alderen 8-12 år, der under opsyn af en instruktør kan bolte sig i faciliteterne, som den lokale folkeskole og gymnastikforeningen i Lemvig også trækker på.  

Hvis aktivitetsniveauet i en periode bliver lidt for meget for nogle af eleverne, kan der vælges lidt mere stillesiddende fag, som design eller E-sport, nogle få timer ugentlig.

Rodfæstet i det vestjyske

Eleverne kommer fra det meste af Midt- og Vestjylland, og opholdet på skolen skal ifølge forstanderen også gøre eleverne bevidste om deres rødder i landsdelen. Han er selv født og opvokset i Thyborøn og var i mange år forstander på Seniorhøjskolen i Nr. Nissum, før familien sidste år flyttede ind på efterskolen i Lomborg: 

”Jeg tager som regel udgangspunkt i mig selv. Min rodfæstethed i Vestjylland er også den rodfæstethed, som skolen har, og vi vil gerne give eleverne en fornemmelse af, at de altid har et sted at vende hjem til. Dine fortællinger et andet sted er jo altid knyttet til det sted, du kommer fra i den vestjyske muld. Derfor bruger vi ture til steder som Bovbjerg og Klosterheden i det omfang, som 22 timers undervisning og op til 18 timers valg- og linjefag om ugen tillader”.

Lærerne på fodbold- og håndbold-linjerne er derfor heller ikke superstjerner udefra, men lokale kapaciteter som for eksempel håndboldbrødrene Rasmus og Jonas Porup, der kender den vestjyske foreningskultur fra de lokale håndboldhaller.

Rasmus Porup er klar over, at Lomborg ikke er en eliteskole, når det gælder håndbold, men han tror alligevel, at skolen kan give et skub til en håndboldkarriere som hans egen i flere ligaklubber:

”Både min lillebror og jeg har gået på Vedersø Idrætsefterskole, hvor vi kun spillede en times håndbold om ugen. Men du kan også blive en bedre håndboldspiller af at prøve gymnastikken og alle de andre ting, som gør dig til et andet menneske. Det er også med til at udvikle dig som håndboldspiller, og gymnastikken er fantastisk til at give dig en kropsbevidsthed og motorisk evne, som du ikke får gennem håndbolden”, siger Rasmus Porup. 

Selvindsigt giver styrke


Forstander Flemming Nees’ målsætning for elevernes udbytte går da også meget længere end stregerne omkring et gymnastikgulv eller en boldbane:

”Gymnastik, fodbold og håndbold er aldrig et mål i sig selv her på skolen. Det er udelukkende et middel til at løfte et fællesskab og en kultur, hvor vi for eksempel er venlige og imødekommende, når der bydes velkommen til en fremmed ved hoveddøren. Det handler også om, hvordan man opfører sig på de digitale medier og det sprog, vi bruger overfor hinanden. Man siger ikke ’fucking’ på Lomborg, og så har vi det meget sjovt med at finde ud af, hvad man så siger i stedet. Vi har et utroligt smukt sprog, som eleverne skal lære at bruge. Uanset om det er hentet i salmer, højskolesangbogen eller nyere sangtekster fra Nik & Jay, Rasmus Seebach og Malk de Koijn. Det er livsoplysning, der sætter ord på fælles følelser”, siger Flemming Nees.

Forstanderen citerer også gerne digteren Grundtvigs ord om ’et jævnt og muntert, virksomt liv på jord’, når det gælder om at sætte en overskrift på den livsindstilling, som skolen forsøger at give eleverne med ud i fremtiden:

”Det lyder måske lidt bonderøvsagtigt, men det er vel det, vi alle drømmer om. Jeg håber derfor, at vi giver de unge mennesker en myndighed, så de er i stand til at træffe nogle egne valg i en tid, hvor de bliver rykket i fra alle sider. I annoncer og reklamer er der ingen grænser for, hvad unge kan her i livet, men vi ved jo godt, at det er dér. Derfor er myndighed, selvindsigt og kendskab til egne evner vigtige for at få et meningsfuldt liv i fællesskab med andre”.

Lene Nees står som afdelingsleder for inklusion, trivsel og vejledning, hvor opgaven er at sikre, at den enkelte elev bliver håndteret rigtigt.

”Elever må ikke komme til Lomborg og få et nederlag. De skal komme herfra som et styrket menneske, der er på vej til at udøve ansvar. Det handler også om at give dem en faglig undervisning og en tro på sig selv, så de også er noget ved siden af idrætten. For eksempel hvis de render ind i en skade, der gør, at de i en periode ikke kan dyrke gymnastik eller spille fodbold og håndbold”, forklarer Lene Nees.

Gløden mærkes ved besøg

Reglerne på Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole minder meget om andre efterskoler: Alkohol er bandlyst på skolen. Rygning og snus giver en alvorlig advarsel én gang. Og der kommer ikke drenge på pigegangen – og omvendt. 

”Vi er ikke snerpede, og der kysses alle de steder, hvor de kan komme til det, men på værelsesgangene er der ikke meget plads, og det duer ikke med for mange lukkede døre, når værelseskammeraten har brug for lidt ro”, siger forstanderen.

Skolens rammer er grundlæggende i orden med blandt andet en nyrenoveret drengegang, men Flemming Nees kan godt drømme om en multihal og en syvmands-fodboldbane med kunstgræs, så der er plads til flere aktiviteter hele året.

Det er dog mere ånden end de moderne faciliteter, der skal sælge skolen, når forventet op til 800 gæster kommer til Lomborg på Efterskolernes Dag den 29. september.

”Mange af efterskolerne ligner måske hinanden på papiret, men den glød, der ligger inde bagved i dna’et, er unik for skole til skole. Den mærker man først, når man kommer ud til for eksempel Efterskolernes Dag og fornemmer, hvordan skolen er, og tænker ’her kunne jeg godt tænke mig at gå’”, siger Rasmus Porup.

Artiklen er produceret i samarbejde med Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole

Arrangementer
21. november 2019
Biohuset Lemvig, kl. 20.00
Midway
Historien om søslaget i Midway i forbindelse med anden verdenskrig 1942. Et slag som blev kæmpe...
21. november 2019
Biohuset, Lemvig kl. 17.30
Ninna
Der er dejligt ved Præstø, men når man er enlig mor på 40, arbejder på den lokale grill og en...
21. november 2019
Bovbjerg Fyr, Ferring kl. 18.30
En eventyrlig aften
- med spisning midt i et eventyrForestil dig at du sidder lige midt i et af H.C. Andersens eventy...
23. november 2019
18b, Harboøre kl. 20.00
Koncert med Northern Assembly
Koncert med Northern AssemblyBilletpris kr. 250,- og pladserne er unummereredeBilletsalget e...
Se alle arrangementer