En miljøpolitiker takker af

Jørgen Nørby fra Nr. Nissum har i 32 år som politiker arbejdet med at finde løsninger på især udfordringerne med miljø, klima og natur. Det var i sin tid sort snak for de fleste vælgere, men han slutter karrieren efter et kommunal- og regionsrådsvalg, hvor den grønne omstilling har højeste prioritet.

Tekst: Helle Ringgaard . Foto: Søren Palmelund & Erik Poulsen

Når Jørgen Nørby flytter sine ’låne-får’ fra sønnens fårebesætning i bakkerne ved Nr. Nissum, har han fra landejendommen Sommerlyst med syv tønder land en storslået udsigt over Limfjorden og kan glæde sig over, at den er blevet meget renere i de år, han har været i politik. Ved siden af det gamle fårehus snurrer en husstandsvindmølle og vidner om, at den grønne omstilling af vores energiforbrug er blevet en del af hverdagen for os alle.

Drivhuseffekt, temperaturstigninger, CO2 og fosfor var ellers ikke noget, der blev snakket ret meget om henover de vestjyske kaffeborde, da Jørgen Nørby med en universitetsuddannelse i 1981 vendte tilbage til hjemegnen for at undervise i biologi og geografi på Lemvig Gymnasium. Samtidigt flyttede han sammen med hustruen Merete ind på den nærliggende slægtsgård Sønder Skafsgaard. Den har været i familiens eje i over 400 år og er i dag overtaget af en søn og svigerdatter, men var indtil for 11 år siden stedet, hvor Jørgen Nørby som 12. generation drev landbrug. En lang karriere som lektor på gymnasiet er afsluttet for nogle år siden og om få måneder stopper tilværelsen som aktiv politiker, når han forlader regionsrådet.  

Som repræsentant for vælgerne i regionens nordvestlige hjørne har han gennem alle årene blandt andet kæmpet for et trygt akutberedskab for de borgere, der bor langt fra et hospital, og for at bevare læreruddannelsen i Nr. Nissum. Det er sket med en personlig opbakning fra vælgerne i især Lemvig Kommune, der rækker langt udover Venstres normale vælgerbase. Og gennem årene til dels til trods for, at Jørgen Nørby har været kendt som Venstre-manden, der turde sætte fokus på miljø, klima og natur.

Miljø-politik med SF’ere

Frøet til den politiske karriere spirede i begyndelsen af 1980’erne, da Jørgen Nørby som biolog og slagtesvineproducent blev inviteret med til at etablere et regionalt miljøudvalg internt i Venstre. Her havde han hidtil blot været bestyrelsesmedlem i den lokale vælgerforening i Nr. Nissum.

Miljøpolitik var dengang ikke noget, der stod særligt højt på dagsordenen i de borgerlige partier – og slet ikke i et parti med dybe rødder i landbruget. På venstrefløjen regnede man faktisk med, at miljø var et emne, som man havde monopol på. SF’s mangeårige amtsrådsmedlem, Knud Jacobsen fra Ulfborg, ringede derfor til Jørgen Nørby:

”Han sagde, at han havde set, at Venstre skulle til at interessere sig for miljø. Det troede han ikke på: ’Det kan dine bukser ikke holde til! Du kan ikke være biolog, Venstre-mand og miljøforkæmper på én gang. Det har ingen gang på jorden. I vil jo ingenting, når det kommer til stykket’”, husker Jørgen Nørby.

Han svarede den kendte Tvind-læge, at det måtte komme an på en prøve, for Venstre-udvalget havde ingen ambitioner om helt at overlade miljøpolitikken til andre:

”Jeg inviterede derfor Knud Jacobsen på en kop kaffe og foreslog, at vi var nogle stykker fra begge partier, der satte os sammen for at se, om vi havde fælles interesser. Det endte med et oplæg i fællesskab om en vandmiljøplan for det daværende Ringkøbing Amt. Det gav en del opmærksomhed blandt ikke mindst blandt Venstre-folk, da vi sammen præsenterede det på forsiden af avisen. Og når jeg siden har mødt Knud Jacobsen, så har han sagt, at det var et genialt oplæg, som var forud for de store vandmiljøplaner, der siden kom til”.

Medstifter af biogasanlæg

Internt i både Venstre og landbruget fortsatte Jørgen Nørby argumentationen for, at man var nødt til at tage miljøudfordringerne alvorligt og selv gøre noget konkret. I 1985 var han derfor med til at stifte et af landets allerførste, landmandsdrevne biogasanlæg i Rom ved Lemvig.

Biogas havde han allerede arbejdet med tilbage i 1970’erne, da han som led i sin universitetsuddannelse til gymnasielærer var i pædagogikum på en statsskole i hjertet af København.

”En af studenterne ville lave speciale om biogas, og jeg var den eneste, der vidste lidt om husdyrgødning, så vi fik skaffet noget gylle på Sydsjælland, som han fik omsat til en fin, blå flamme”, fortæller Jørgen Nørby.

Den unge student fik en god karakter og en senere karriere som biogas-direktør i Holstebro, mens Jørgen Nørby blev kendt i landbrugskredse som en mand, der vidste noget om biogas. Det var derfor naturligt, at han blev inddraget, da de lokale landboorganisationer på Lemvigegnen tog initiativet til det fælles biogasanlæg:

”Det var en god ide, fordi vi havde et intensivt landbrug med masser af gylle samt stigende miljøkrav. Samtidigt havde vi dengang restprodukter fra et svineslagteri og en del fiskeriindustri på havnen i Lemvig, ligesom der var overvejelser om at begynde at frasortere grønt husholdningsaffald”.

Fisk tilbage i vandløbene

Engagementet i biogasanlægget, der i mange år var landets største af sin slags, var medvirkende til, at Jørgen Nørby blev opfordret til at gå ind i politik som lokal byrådskandidat. Han blev valgt ind ved kommunalvalget i 1989 og blev fra dag ét, noget mod sin vilje, formand for teknik- og miljøudvalget. Her ventede nye, omfattende miljøopgaver med blandt andet affaldssortering, vandmålere og kloakseparering. Lemvig Kommune er den første i landet, hvor al spildevand og regnvand er adskilt.

”Det fik jeg på det tidspunkt ikke ros for alt sammen. For eksempel ikke, da vi besluttede, at Lemvig Kommunes vandløb ikke længere skulle være kloakrender. Vi indledte med at feje for egen dør i kommunen ved at få kloakeret spildevandet alle steder. Derefter begyndte vi med tilsyn ude ved landmændene for at undgå, at der løb ajle og møddingsvand i vandløbene. Der var store tilskud at hente til arbejdet, og der er landmænd, der siden har sagt, at de godt nok var sure på mig dengang: ’Men nu er det dejligt, at man kan komme hjem i sine pæne sko og gå hele vejen rundt om gården. Og der er faktisk også kommet fisk nede i vandløbet’”, fortæller Jørgen Nørby.

Seminarie-forkæmper og borgmester

Som repræsentant for byrådet blev han også i begyndelsen af 1990’erne medlem af bestyrelsen for lærerseminariet i Nr. Nissum. En post som han har beholdt lige siden, selv om seminariet gennem årene er fusioneret ind i stadigt større uddannelsesenheder, der nu dækker hele Region Midtjylland.

I dag er han således næstformand for professionshøjskolen VIA University College og har undervejs kæmpet en brav kamp for at bevare læreruddannelsen i skolebyen på hjemegnen.

”Det er ingen hemmelighed, at Nr. Nissum flere gange har været truet af nedlæggelse, men der er stadigt en velfungerende læreruddannelse, der er under fortsat udvikling. Blandt andet i retning af udeskoler, efterskoler og med en stærk kostskoleafdeling på HF. Vi har jo bevist, at kvaliteten er i orden, og at der stadigt er studerende nok”, siger Jørgen Nørby.

I 1998 blev politik et fuldtidsjob, da han blev valgt til borgmester i den daværende Lemvig Kommune. Det var et spændende job, som Jørgen Nørby havde let ved at sige ja til, men som han mistede otte år senere, da han op til kommunesammenlægningen i 2007 tabte et dramatisk opstillingsmøde om posten som Venstres spidskandidat til den nuværende borgmester Erik Flyvholm.

”Det var træls dengang, men var det ikke sket, var det jo ikke sikkert, at jeg var blevet opstillet til regionsrådet, som jeg så blev kort tid efter afstemningen. Politik var stadigt spændende, og jeg synes, at jeg kunne gøre en forskel”, fortæller Jørgen Nørby.

Politiske problemer kan løses

Han blev derfor valgt til både regionsrådet og byrådet – og genindtog den tidligere post som formand for byrådets teknik- og miljøudvalg helt frem til 2018. I regionen har han især arbejdet med de nære sundhedstilbud og regional udvikling. Begge steder fortsatte miljøpolitikeren arbejdet med den grønne omstilling.  

Det har blandt meget andet medvirket til etablering af det internationale klimacenter Klimatorium på havnen i Lemvig, udsigten til batteritog og elbusser i det nordvestjyske, oprydning af kemikalieforurening på Harboøre Tange og oprettelsen af en klima-linje på Lemvig Gymnasium.

Du var 39 år, da du gik ind i politik. Ville du i dag anbefale en 39-årig at gøre det samme?

”Ja! Vi har brug for det, men man skal vide, at arbejdsmæssigt kommer man ikke sovende til noget. Man skal lære at gå på kompromis og samtidigt vide, hvor ens egne grænser går for, hvad man vil være med til. Men det er rigtigt spændende at være med, og vi har et fælles ansvar for udvikling af vores samfund. Der er masser af problemer, der tårner sig op de kommende år: Grøn omstilling. Klimakrise. Biodiversitetskrise. Og så videre. Men vi har mulighederne for at løse dem. Først og fremmest ved at bruge vores viden og vores sunde fornuft”, siger Jørgen Nørby.

Han understreger, at politik ikke er ’one-man-shows’, men i både byråd og regionsråd i høj grad handler om at samarbejde på tværs af partierne. Og han er heller ikke meget for at blive betegnet som ’forud for sin tid’, når han er kendt som frontløber i miljøpolitik:

”Det er der, at interessen altid har været, men det har nok mere baggrund i min faglige uddannelse og viden i kombination med de ting, som jeg har set i praksis. For eksempel i forhold til ressourcer og miljø, hvor vi ikke bare kan blive ved med at forbruge på den samme måde, hvis der ikke er et bæredygtigt kredsløb. Det gælder uanset, om det er økologi, fiskeri, husdyrgødning eller slagteriaffald”.

Valgkamp for nye generationer

Den politiske karriere slutter først ved årsskiftet, men i de kommende uger frem til kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november handler politik stort set kun om valgkamp. Den skal Jørgen Nørby for første gang i 32 år opleve fra sidelinjen uden selv at være på hverken valgplakat eller stemmeseddel. Dog ikke kun som iagttager.

I Sønderborg følger han, om datteren og tidligere minister Ellen Trane Nørby bliver ny Venstre-borgmester. Her er opbakningen mest i rollen som bedstefar, der hjælper med at passe børnebørn under valgkampen.

Ved valget i Region Midtjylland giver den erfarne politiker en mere offentlig hånd med i form af en anbefaling af, at byrådsmedlem Bent B. Graversen overtager rollen som Lemvigs mand i regionsrådet, hvor han også støtter op om partiets kandidat til formandsposten, Anders G. Christensen:  

”Ingen er uerstattelige, og der er dygtige folk, der kan tage over efter mig. Jeg er sikker på, at de vil fortsætte den løsningsorienterede linje, som jeg har været med til. Samarbejde giver de bedste løsninger. Og i forhold til Knud Jacobsens ord for snart 40 år siden, om at man ikke kan være både miljøforkæmper og Venstre-mand, så må jeg sige, at det kunne bukserne alligevel godt holde til”.  

Artiklen er produceret i samarbejde med Venstre i Region Midtjylland og Lemvigegnens Venstre

Arrangementer
27. november 2021
18b, Harboøre
Julemarked i 18b
Vestjylland blærer sig Ideen er at fylde 18b med alt det bedste Vestjylland kan fremvise a...
27. november 2021
Butikkerne, Thyborøn kl. 9.30-12.30
Black Days
Så er der Black Days i Thyborøn. Kom ned og gør et godt køb.StedButikker i Thyborøn7680 Thyborøn
27. november 2021
Harboøre Hotel, Harboøre kl. 18.00
Julefrokost 2021 på Harboøre Hotel...
Vores julefrokost afholdes lørdag den 27. november fra kl 18.00 - 01.00I år spiller Scool’s Out o...
27. november 2021
Iskunsten, Thyborøn kl. 10.00
Julemarked i Thyborøn
- med hyggelige boder, julecafé og masser af oplevelser...Besøg Thyborøns hyggelig julemarkedTa...
Se alle arrangementer
Nyheder
Kontakt
Nyheder
Arrangementer
27 nov 2021
18b, Harboøre
27 nov 2021
Biohuset, Lemvig kl. 15.00
Se alle arrangementer