Odderen - en succeshistorie i naturen

1119___Odder

Odderen har været tæt på at uddø i Danmark, men takket være en målrettet indsats trives dyret nu igen. Især i Jylland er der nu mange oddere, og den nord - og vestjyske natur er særligt godt 'odderland'. 

Foto: Mikkel Jézéquel . Tekst: Kamilla Husted Bendtsen, Alopex Media

Ved Vest Stadil Fjord står en lille, sortmalet hytte med stråtag. Det må vel nærmest betegnes som et klenodie, for den hører en svunden tid til og er nu indrettet som et lille museum.

Hytten tilhørte overjæger Jens Bjerg Thomsen, der var født i Hee i år 1900 og blev leder af jagtskolen på Kalø, men han blev især kendt for sine film og fortællinger om naturen ved Vest Stadil Fjord. I hytten hænger en række grynede, sort-hvide fotografier fra dengang, Jens Bjerg Thomsen gik på jagt her.

Billede nummer 5 og 6 hedder: "Jens Bjerg i oddersporet" og "Jens Bjerg med odder", og man ser en yngre Jens Bjerg Thomsen holde en slap odder op foran sig.

Sådan et syn vil man næppe se i dag blandt danske jægere, for odderen er i dag totalfredet, men tidligere var den et populært byttedyr, særligt skindet var eftertragtet. Faktisk kom jægernes nedlagte oddere til at spille en vigtig rolle for en undersøgelse, der blev det første opråb om, at en katastrofe sandsynligvis var på vej for den danske odderbestand. 

En uhyggelig præcis spådom

Der har levet oddere i Danmark siden stenalderen for over 9000 år siden. Den er tilpasset et liv i og ved vandet. Den er fremme om natten, når det er mørkt.

Om dagen hviler den sig i sin hule, som den laver ind i bredden af et vandløb, å, sø eller lignende. Det er vigtigt for den, at der er godt med vegetation, som den kan skjule sig i.

Alt dette gør, at det er meget sjældent, man ser en odder, og det gør det svært at tage ud og observere dem - for eksempel hvis man ville tælle dem for at finde ud af, hvor mange oddere, der findes, og hvor den findes.

Det ville Annelise Jensen, der i 1964 skrev opgave om odderen og dens levevis hos Vildtbiologisk Station på Kalø. Hun udgav på baggrund af opgaven hæftet: "Odderen i Danmark", som er blevet et vigtigt grundmateriale om dyret.

Annelise Jensen begynder med at konkludere, at det netop er umuligt at tage ud på klassisk vis og observere odderen i naturen, og derfor appellerer hun til alle danske jægere, der har angivet at have nedlagt oddere om at indsende informationer om de nedlagte dyr i fire jagtsæsoner fra 1956-1960.

I alt 473 døde dyr får hun indsendt beretninger om; hvor de er skudt, i hvilket miljø og andre detaljer. Hun får også indsamlet flere af de nedlagte oddere fysisk. Dette materiale gør hende i stand til at skrive om oddernes udbredelse og levevis i Danmark. Hun konkluderer blandt andet: "Efter det foreliggende materiale ser Ringkjøbing Fjords sydlige del samt Skjernå-systemet ud til at være vor fornemmeste odderlokalitet".

Det vender vi tilbage til, for det, der er særligt interessant ved Annelise Jensens udgivelse, er hendes personlige konklusion, som hun afslutter med. Hun skriver, at hele udviklingen med "intensivering af jordens udnyttelse, afvanding og forurening" går odderen imod, som hun ser det, og at det kunne være interessant at lave en lignende stor undersøgelse om 25-30 år, for hun forudser, at man så vil opdage, at bestanden er væsentligt indskrænket til den tid. Denne spådom skulle vise sig at holde stik, og på baggrund af Annelise Jensens undersøgelser blev odderen jagtfredet i 1967.

Tim_enge

Kun 200 individer tilbage

Odderbestanden faldt dog stadig drastisk. Vandløb blev rettet ud eller rørlagt, enge og moser blev drænet, og derved forsvandt mange af odderens levesteder, og dermed odderen. Derudover blev en del oddere dræbt i trafikken hvert år.

Men særligt et andet problem gjorde sig gældende. Annelise Jensen nævner også i sin tekst, at af de oddere, hun får indsendt materiale om, er cirka 24 af dyrene druknede i fiskernes ruser. Denne kilde til døde oddere fortsatte, efter jagten var ophørt, og det var et stort problem.

I 1980 viste en ny undersøgelse, at der kun fandtes omkring 200 oddere i Danmark, og at odderen var uddød i det meste af landet. De få individer, der fandtes, fandtes primært i det nord- og vestjyske omkring Limfjorden, Flynder Sø, Stubbergård Sø og Nissum Fjord. 

Vestjylland som godt krydsfelt

Man kan se af undersøgelserne, at der altid har været særligt mange oddere i det vestjyske, og selvom der gennem tiden også er blevet skudt mange her, så er det alligevel netop i Nord- og Vestjylland, at odderbestanden holder stand som det sidste sted i Danmark. Hvorfor?

Det er fordi, naturen her er særligt godt "indrettet", hvis man er en odder. Det forklarer Aksel Bo Madsen. Han er seniorforsker på Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, og ekspert i danske rovdyr. Han har foretaget undersøgelser af den danske odderbestand siden 80'erne.

"Min egen teori om, hvorfor det netop er i det nordvestjyske, at odderen findes som det sidste sted i 80'erne, er, at de har haft Limfjorden som kontaktfarvand," siger Aksel Bo Madsen.

"Odderne har et stort territorium, op til 10 kilometer, så de lever alene og langt fra hinanden. Men det er dog vigtigt, at de kan mødes for at formere sig. Og ved de store ’færdselsårer’, som for eksempel Limfjorden eller Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord; fjorde med mange tilløbende vandløb, hvor odderne lever, her krydses dyrenes veje, de mødes og kan parre sig og formere sig".

Jagthytten

Særlig to ting har virket

Også i dag findes der oddere ved de nord- og vestjyske fjorde og vandløb, og der findes faktisk mange. For odderen er nemlig kommet på fode igen, og bestanden er gået fra at være den mest truede danske rovdyrbestand til at være stabil, i hvert fald i Jylland.

Aksel Bo Madsen vil nødigt sætte præcist tal på, men vurderer, at vi nu taler flere tusind individer i Danmark. På Sjælland forekommer odderen i mindre antal, men på Fyn og i Jylland stortrives den. Noget må have virket i indsatsen.

I 80'erne talte man om muligheden for at udsætte oddere, husker Aksel Bo Madsen.

"Men det ville være uholdbart i længden. Dels er det utrolig omkostningsfuldt at opdrætte oddere i fangenskab, for så at sætte dem ud i en natur, hvor vi kan se, de ikke kan klare sig, så den idé forstummede igen", fortæller seniorforskeren.

Han nævner i stedet særligt to initiativer, der har været afgørende for, at odderen er kommet tilbage:

"Det første startede med to private organisationer: Verdensnaturfonden og Dyrenes Beskyttelse, som iværksatte en stor oplysnings- og redningskampagne for odderen. Deres løsning var blandt andet, at fiskerne skulle montere stop-riste på deres åleruser, så odderen ikke kunne komme derind. De uddelte gratis riste til fiskerne", fortæller Aksel Bo Madsen.

Fiskerne var først skeptiske: Ville odder-stopristen forhindre større fisk, som man også gerne ville fange, i at gå i ruserne? Men undersøgelser viste, at dette var begrænset. Senere overgik indsatsen for odderen til statsligt regi. Man lavede en forvaltningsplan for odderen og påbød blandt andet fiskerne at montere riste i ruserne.

"Det har virkelig rykket noget. Og den anden ting, der har været afgørende, har været faunapassager," siger seniorforskeren.

"Mange oddere bliver dræbt i trafikken, særligt på steder hvor en bro krydser et vandløb. Odderen leder altid efter fremtrædende steder langs vandløbet for at markere deres territorium. Sådan et sted med en bro er velegnet til afmærkning, og odderen vælger så ofte at krydse broen i den forbindelse".

Man har i dag sørget for at lave faunapassager ved broer, motorveje og andre kritiske steder, hvor dyrene risikerer at blive kørt ned. Gennem faunapassagen kan dyrene trygt krydse vejen.

Sideløbende med initiativerne om riste og faunapassager har man mange steder fået regulering på fritidssejlads og andre aktiviteter, som forstyrrer odderen, og man har lagt mange vandløb tilbage til deres oprindelige forløb. Alt sammen har også gavnet odderen.

Et nyt image

Tidligere er odderen blevet kaldt for 'ferskvandets ulv' og 'åhund', og den blev regnet for et skadedyr, man drev jagt på for at komme til livs. Odderen havde ry for at være grådig og kun spise 'de fine' fisk som ål og laks. Man troede også, den spiste harer og får.

Det gør den ikke, men da odderen jo spiser fisk, har den i nyere tid særligt været udskældt af sportsfiskere og dambrugsejere. Men noget tyder på, odderens image for alvor er skiftet. Efterhånden har dambrugsejere fået redskaber til at holde uønskede oddere væk, og det reelle tab af fisk ved odderbesøg er undersøgt og fundet ret ubetydelig.

I dag kan man opleve oddere i Aqua Akvarium og Dyrepark i Silkeborg, hvor dyrene charmerer publikum med deres graciøse bevægelser i vandet. På internettet florerer utallige videoer af oddere, der laver glidebaner i sneen og kurer ned. En adfærd der er beskrevet i flere fagbøger med konklusionen, at det synes dyret at gøre bare for sjov. Der er i det hele taget kommet mere reel viden om odderen.

"Det er klart, at oplysning har været med til at ændre synet på odderen i Danmark", siger seniorforsker Aksel Bo Madsen.

"Man har haft tradition for en generel uvilje mod rovdyr, men den er langsomt ved at forsvinde, også i forhold til odderen. For år tilbage oplevede jeg nogle dambrugsejere, der var trætte af odderne, men de stemmer er helt forsvundet i dag".

Også hos Naturstyrelsen i Vestjylland er konflikterne omkring odderen nu til at overse.

"Vi har måske en til tre henvendelser om året fra folk, der har problemer med oddere. Det er oftest husejere, hvor odderen har været i havedammen efter fisk", siger vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen, der har et godt råd til alle, der har uvelkomne oddere:

"Odderen kan ikke lide strøm, så sætter man et lavt strømhegn op midlertidigt, vil odderen ikke vende tilbage igen, når den først har mærket det. Det er vores erfaring", siger Jens Henrik Jakobsen.

Han har været hos Naturstyrelsen i Vestjylland siden 1997, og han ser i dag jævnligt spor af de mange oddere, der nu er tilbage i området.

"Ind imellem ser jeg også en odder, og så bliver man jo glad. Sådan tror jeg, de fleste har det. Det er en god ting at se en odder i dag, det er et ’plus-dyr’, som man ser på det nu", forklarer vildtkonsulenten. 

679___Odder

Sådan finder du spor

Da odderen primært er aktiv efter mørkets frembrud, og den er ret sky, er det ikke ofte, man er heldig at se selve dyret.

Jens Henrik Jakobsen fra Naturstyrelsen Vestjylland har selv været heldig at se odderen netop ved Jens Bjerg Thomsens jagthytte ved Vest Stadil Fjord. Dette er stadig en god odderlokalitet.

Men ellers skal man nok nærmere håbe på at se spor efter odderen, og her har seniorforsker Aksel Bo Madsen et godt trick. Han forsker selv i odderen og har arbejdet med at vurdere bestanden ud fra netop at finde spor efter dyret:

"Man skal gå efter steder, hvor vandløb enten krydser hinanden eller løber ud i søer eller åer. Her er større chance for færden af flere oddere, så der vil man ofte se spor", forklarer forskeren.

Oddere bruger gerne de samme stier op og ned af vandet, og man vil kunne se dens ’slidsker’ med nedtrampet græs. Det skal man kigge efter. Der kan også ligge rester af fisk - men om det er en odder eller andet mårdyr, der har spist dem, kan man selvfølgelig ikke vide. Man kan også være heldig at se odderfodspor, der er ret store (cirka 7 cm lange og 6 cm brede) i mudder ved vandkanten, eller hvis der er sne. Endelig bruger odderen sin afføring til at markere sit territorium, og det er et af de meget synlige tegn. Friske ekskrementer er sorte og tjære-agtige, lidt ældre ekskrementer bliver hvide, og man kan se fiskeben og skel i dem.

Netop efteråret og vinteren er gode tidspunkter, hvis man vil se spor efter odderen, siger Aksel Bo Madsen:

"Hvis fjordene fryser til, og det bliver en hård vinter, så gælder det for odderen om at have et godt territorium, hvor man kan fange fisk i den svære tid. Derfor er de særligt aktive med at få mærket godt af med ekskrementer i perioden fra oktober og et halvt år frem".

1117___Odder

Odderen

Odderen er et rovdyr i mårfamilien. Kroppen er mellem 60 og 80 cm lang og dertil kommer halen, der kan blive 35-50 cm. En voksen odder kan veje mellem 6 og 11 kilo.

Odderens krop er aflang, den pels er brun; mørkest på ryggen og lidt lysere på bugen. Den har korte ben med store poter, halen er lang og går ud i en spids, og hovedet er forholdsvist fladt.

Dens næse, øjne og ører sidder ovenpå hovedet, den har svømmehud mellem tæerne, og dens pels er varmeisolerende og vandtæt, kort sagt; odderen er tilpasset et liv i vandet, og den er en rigtig god svømmer.

Selvom den ser lidt kluntet ud på land, kan den bevæge sig langt omkring. Man kan derfor godt se spor efter odder langt fra vandet. Oddere bor alene, og de har store territorier, både hanner og hunner. Hannens territorier er de største og kan strække sig op mod ti kilometer.

Odderen markerer sit territorium ved hjælp af ekskrementer og duftspor, som den afsætter fra kirtler under halen.

Odderen er nataktiv. Den kommer frem efter solnedgang, her fanger den fisk, og den færdes vidt omkring i sit revir. Om dagen sover odderen i sin hule inde i åbrinken eller under nogle rødder.  

Hunner og hanner mødes, når hunnen er parringsklar. Det kan forekomme hele året, derfor fødes der odderunger på alle tider af året. Hunnen klarer alt omkring ungerne. Hun er drægtig i to måneder og føder i sin hule to til tre små, grålige, blinde unger, som får mælk ved moren. De er et år, før de kan klare sig selv, og to år før de selv kan få unger.

Odderen spiser fisk. Helst i størrelsen 10-25 cm lange. Den spiser for eksempel aborrer og karpefisk, også frøer og større vanddyr som vandkalve, kan den sætte til livs.

Før i tiden var odderen en yndet jagtbytte, men dyret har været totalfredet siden 1967.

Arrangementer
28. marts 2024
Biohuset, Lemvig kl. 17.30
Jagtsæson 2
Trioen Eva, Marlene og Bella er tilbage i en hylende morsom og tåkrummende 2’er, hvo...
28. marts 2024
Biohuset, Lemvig kl. 20.00
Past Lives
De to dybt forbundne barndomsvenner Nora og Hae Sung bliver splittet fra hinanden, da Noras famili...
28. marts 2024
Bovbjerg Fyr kl. 12.00-16.00
Hjemmelavet smørrebrød
Alt vores smørrebrød er hjemmelavet fra bunden af, rugbrødet bliver bagt af vores frivillig...
28. marts 2024
CLICK, Lemvig 28. marts-7. april
Påskebilletten - Lemvig
Tag børnene med på tur i byen og indløs påskebilletten til små godter og gaver.PrisKr. 75,-.500 st...
Se alle arrangementer