Dialektfestival i Harboøre bidrager til forskning i, hvor folkeskolen kan inddrage lokalsamfundet i undervisningen – og viste, at børnene er stolte af den lokale dialekt.

Æ hå' wæt west-O i Ha’bør ve' æ wejsterhaw. Det Æ skul, var å lawe en wældi spøg’ mæ æ dialæjd. 

Sådan kunne Trine Holck Grundahl beskrive den opgave, som hun i efteråret var tovholder på i Harboøre Skole. Det skete i forbindelse med en Ph.d-afhandling om ’Samskabelse som effektivisering og kvalificering af den offentlige sektor’.

Men lektoren ved pædagoguddannelsen i Holstebro udtrykker sig ikke på dialekt, selv om hun efter sit samarbejde med Harboøre er kommet til at holde meget af den charmerende version, der tales på de kanter. Til gengæld kan hun forklare, hvordan den for andre lige så uforståelige titel på hendes forskning hænger sammen med en dialektfestival i Harboøre.   

”Samskabelse handler om, at man begynder at løse problemer med borgerne i stedet for at gøre det for borgerne. Vores velfærdssamfund er præget af en øget mistillid mellem borgere og politikere. Sidstnævnte vil gerne inddrage frivillige kræfter, men borgerne vil ikke bare være en serviceydelse, som man trækker på efter behov. Det er derfor vigtigt, at borgerne kommer i centrum og selv får lov til at bestemme, hvad de skal gøre”, forklarer Trine Holck Grundahl. 

Hendes forskning går blandt andet ud på at undersøge, hvordan en stor samfundsinstitution som folkeskolen kan omstille sig til at inddrage borgerne som eksperter: 

”Som offentligt ansatte er det at spørge de borgere, der er berørt, hvordan et problem skal løses, noget af det sidste, vi gør. Men i skolen bør man faktisk spørge børnene: ’Hvordan lærer I bedst?’. Lærere og pædagoger skal selvfølgelig være eksperter i deres fag, men børn er faktisk eksperter i det at være børn”. 

Hvis det handler om at tage folkeskolereformens intentioner om at inddrage lokalsamfundet i undervisningen alvorligt, skal man også spørge sig for udenfor skolens egne rammer. Det var præcist, hvad Trine Holck Grundahl gjorde, da hun havde aftalt med Lemvig Kommune, at blandt andet Harboøre Skole og omegn skulle være samarbejdspartner i hendes aktionsforskning om samskabelse med udgangspunkt i folkeskolereformen. 

Resultatet blev en ugelang, lokal dialektfestival med udgangspunkt i Harboøre Skole og bidrag fra en lang række forskellige aktører i lokalsamfundet.

”På Harboøre Skole troede de, at de var dårligere til sprog, end det egentligt viste sig, at de er. Men de ville gerne arbejde med sprog, og jeg sagde, at vi skulle gøre det på en anden måde, end de plejer. Vi inviterede derfor en hel masse forskellige borgere. Både ældre, børn og virksomheder. For eksempel købmanden og hotellet. Ingen vidste på forhånd, hvad det skulle ende med. Det skal man turde. 

Gennem en masse snak flyttede vi sprogindsatsen fra løse ideer om at bruge biblioteket og lave et læseprojekt til at udvikle ideen om en dialektfestival, hvor vi kunne få sproget til at flyde i lokalsamfundet ved at fokusere på dialekt. Festivalkonceptet var egentlig blot kirsebærret på lagkagen, for det vigtige var, at vi fik hele byen til at tale om sprog”, fortæller Trine Holck Grundahl.

Hun understreger, at det er afgørende, at der var lokale borgere, der turde gå foran og kaste sig ud i det. Og at det for lærere og pædagoger kan være grænseoverskridende, når lokale virksomheder pludseligt blander sig i undervisning. For eksempel da købmanden i Harboøre foreslog, at børnene kunne komme hen i supermarkedet og skrive varenavne på dialekt på prisskiltene: 

”Det har til tider været svært at sælge ideen, fordi nogle var bange for, at det gik fra noget andet, og at man var lidt usikker på, hvad der skulle ske. Men jeg er imponeret over både lærere og pædagoger. Da de først kom i gang, så viste de, at det faktisk slet ikke er så svært, og de synes, at børnene lærte noget. Underviserne blev også klogere på hinandens baggrund undervejs, og der var en lidt anden rollefordeling end normalt, når det var de, som kan tale dialekt, der var mest på hjemmebane”. 

Som en del af projektet tog eleverne ud i klitterne, hen på kirkegården og ud til den gamle redningsstation for at smage på de ord og fortællinger, der er forbundet med stederne. 

”Folkeskolereformen forsøger at rykke ved, hvad der er rigtig og god skole. Dialektfestivalen var ikke bare inddragende, men skabte også en varieret skoledag med mere bevægelse, når eleverne for eksempel cyklede ud til klitterne og undervejs lærte biologi i mødet med planter og dyr. Det skulle jo se sådan ud i skolen hele tiden. Alle læringsmål kunne vinges af”, siger Trine Holck Grundahl.

Forskellige kirkelige aktiviteter, der normalt ligger om aftenen og i weekenden, blev i anledning af festivalen flyttet til skoletiden, men der var også en aften med middag og koncert med bandet West for Wrist, hvor både børn og voksne var velkomne. Det samme gjaldt naturligvis for en særlig kulturaften med foredrag fra lokalhistorisk arkiv, gamle lege og fortællinger samt husholdningsforeningens småkagekonkurrence.  

Udfordringen for lokalsamfundet var at glemme, at læreren er en autoritet, der har eneret til at lære fra sig. 

”Alle skal ikke være lærer, men man kan sagtens være god til noget andet og så vise eleverne det.  

Det var for eksempel tydeligt, at den lokale gospelkorsanger Aage Lilleøre kunne få dem til at synge – og at det skabte nye relationer og sammenhold på tværs af generationer. Meldingen fra både forældre og lærere er, at børnene under dialektfestivalen er kommet hjem fra skole og af sig selv har fortalt en hel masse om deres oplevelser. Så ved man, at det har virket”, siger Trine Holck Grundahl.

Hun har interviewet nogle af de deltagende børn, og indtrykket er, at også de yngste generationer i Harboøre værner om dialekten:

”Børnene synes, at dialektfestivalen var sjov, og de er ufatteligt stolte af deres lokalsamfund og deres sprog. De forstår dialekten, men bruger den ikke til at tale med. De synes ikke, at det er pinligt, men de gør det bare ikke. Jeg håber derfor også, at projektet har været med til at give dem en kulturel stolthed og se det lokale sprog i en større sammenhæng. Det tyder tilbagemeldinger fra lærere og forældre da også på”. 

Det var tilfældigt, at dialektfestivalen i Harboøre løb af stablen i september, umiddelbart før Danmarks Radio satte fokus på dialekter over hele landet i en hel uge. Men Trine Holck Grundahl tror også, at den lokale festival på vestkysten har fanget en tidsånd:

”Dialekt er noget af det hippeste. Det er en måde, hvor du kan skille dig ud og have kant. Så er du noget og holder fast i det, der gør dig til den, du er. Sprog og kultur hænger unægteligt sammen, og dialekten knytter mennesket til en fortid, så det har noget at se ud fra mod en fremtid”.

Så hun war glår ve’ at fejr’ æ språg i Ha’bør…

Den første kultur- og dialektfestival i Harboøre blev i september 2016 arrangeret af Harboøre Skole i samarbejde med børnehuset, dagplejen, lokalhistorisk arkiv, Harboøre Centeret, Harboøre Hotel, Harboøre Kirke, Complot Media, bandet West for Vrist, Harboøre Husmoderforening og Harboøre Søndagsskole. 

Solvejg Korsholm Eskesen, lærer på Harboøre Skole, og Ph.d.-studerende Trine Holck Grundahl, VIA University College i Holstebro, var tovholdere på udviklingsforløbet sammen med et udvalg bestående af repræsentanter fra byens børneinstitutioner og lokale aktører.

Blandt resultaterne for eleverne er:

kendskab og indsigt i lokalområdets historie og kultur

indsigt i sproglig mangfoldighed.

kommunikation med mange forskellige ’fremmede’ voksne

samarbejde på tværs af generationer; præget af respekt, interesse og humor

Målet er, at dialektfestivalen skal blive til en årlig tilbagevendende temauge. Projektet på Harboøre Skole er desuden indstillet til DM i Skoleudvikling, som eksempel på nytænkning i forhold til folkeskolereformen. Vinderne i konkurrencen, der bliver arrangeret af organisationerne Skole og Forældre samt Danske Skoleelever, blev fundet i sidste uge – efter Magasinets deadline.   

Læs mere på facebook.com/dialektfestival