Lemvig Varmeværks nye varmeforsyning til Lemvig, Nørre Nissum og Klinkby er med en pris på 109 millioner kroner Lemvigegnens dyreste byggeri i nyere tid.

Det begyndte så absolut i det små for 53 år siden. Med blot 15 forbrugere på den samme vej i Lemvig. Og med en betydelig skepsis fra det omkringliggende samfund: Skulle varmeforsyningen nu være en fælles sag, som kommunen skulle blande sig i ved at give garanti for et lån til et nyt varmeværk i Lemvig?

I dag er der sikkert ingen, der stiller spørgsmålstegn ved at have en fælles varmeforsyning. Og slet ikke i Lemvig for tiden. Det går nemlig forrygende med varmeprisen, der fra 2015 til 2016 faldt med en tredjedel og gør Lemvig Varmeværk til et af landets billigste varmeværker.

Samtidig har Lemvig Varmeværk opført et nyt varmeværk lige syd for Lemvig by. Et værk til den nette sum af 109 millioner kroner, hvis ledningen fra det nye til den gamle værk regnes med. Varmen skal stadig distribueres fra det gamle værk på Industrivej inde i byen.

Det nye Lemvig Varmeværk er Lemvigegnens dyreste byggeri. Måske ikke ligefrem det dyreste nogensinde, men det er i hvert fald det dyreste i ’nyere tid’.

Lemvig Biogas, der også udvider sin kapacitet i disse år, har aldrig produceret så meget biogas, som værket gør i øjeblikket.

Lemvig Varmeværk bruger biogassen til både strøm- og varmeproduktion. Strøm produceret på biogas afregnes til en fordelagtig pris. Den høje afregningspris løber frem til i hvert fald 2020, hvor Folketingets nuværende energiforlig udløber. Samtidig bruges biogassen også til varmeproduktion, og jo mere biogas, jo mindre træflis er der behov for.

40 procent af Lemvig Varmeværks varmeproduktion sker i dag på biogas, men træflis er med 55 procent stadig hovedbrændslet på varmeværket.

På efterårets generalforsamling kunne formand Niels Stidsen konstatere, at biogas igen i år er det absolut mest fordelagtige brændsel for Lemvig Varmeværk.

Ingen varme følelser i 1992

De varme følelser for biogassen havde Lemvig Varmeværk bestemt ikke tilbage i 1992, hvor den første gas blev sendt fra biogasanlægget i Rom ind til varmeværket på Industrivej i Lemvig. Politikerne i Lemvig Kommune var af staten blevet pålagt at vælge mellem biogas og naturgas som en del af varmeforsyningen i Lemvig. De valgte biogassen. Men der var stor ballade om den pris, som Lemvig Varmeværk skulle betale for biogassen. Varmeværket mente, at prisen var for høj.

I dag er de kritiske røster mellem de to parter forsvundet, og forbrugerne i Lemvig, Nørre Nissum og Klinkby kan glæde sig over, at biogassen nu er hovedforklaringen på, at varmeprisen det seneste år kunne sættes ned med en tredjedel.

Varmeprisen for et såkaldt standard-parcelhus på 130 kvadratmeter med et forbrug på 18.100 kWh er 8625 kroner om året. Det har Lemvig Varmeværks forbrugere betalt i det seneste regnskabsår, og det beløb er der også budgetteret med i indeværende regnskabsår. 

”Den lave pris betyder, at Lemvig Varmeværk fortsat er blandt de billigste af de varmeværker, vi med rimelighed kan sammenligne os med”, siger Niels Stidsen.

Det nye Lemvig Varmeværk – som man kan se ude fra Ringkøbingvej, når man ankommer til Lemvig fra syd – er taget i brug, selv om den sidste finish mangler visse steder. Det gælder for eksempel udenomsarealet.

En ny fliskedel blev taget i brug tidligere på efteråret i det komplet up-to-date varmeværk.

”Vi har fået et værk med den nyeste teknik inden for varmeværker. Vi har fået et anlæg, hvor vi udnytter brændslet så effektivt som muligt. Vi kører ganske enkelt længere på literen”, siger Svend Erik Bjerg.

På det gamle varmeværk var pladsen efterhånden også blevet for trang for det administrative personale, der blev udvidet med én medarbejder, da Lemvig Varmeværk fusionerede med værkerne i Nørre Nissum og Klinkby, og dermed fik flere forbrugere at skulle tage sig af.

”Vi har nu fået optimale forhold til vores medarbejdere, og det er også vigtigt, at vi er en attraktiv

arbejdsplads, så vi kan tiltrække dygtige medarbejdere”, siger Niels Stidsen.

Medarbejderne er rykket ind på det nye varmeværk og har taget de nye faciliteter i brug.

Da de første planer om et nyt varmeværk blev fremlagt, var det meningen, at det skulle bygges i flere etaper. Men det var billigst at bygge det hele på én gang, og dermed er Lemvig Varmeværk godt rustet til fremtiden.

Gearet til nye udfordringer

Der er nemlig plads til, at der både kan installeres en ekstra biogasmotor og en ekstra fliskedel.

”Det er bygningerne forberedt til, og de kan installeres uden de store foranstaltninger ved bygningerne. Det er meget hensigtsmæssigt, at der er taget højde for denne udvidelsesmulighed. Så er vi gearet til de udfordringer, der måtte komme på varmeforsyningsområdet i Lemvig Kommune” siger Svend Erik Bjerg.

Foruden de store energikilder i form af træflis og biogas har Lemvig Varmeværk også mulighed for at benytte bioolie og naturgas. Sidstnævnte findes på værkerne i Nørre Nissum og Klinkby, der blev opført som naturgasfyrede kraftvarmeværker.  

Det gamle varmeværk på Industrivej lukkes ned i det tempo, der er mest hensigtsmæssigt i forhold til produktionen. En del af det gamle værk vil dog blive stående. Det varme vand bliver nemlig sendt fra det nye værk til det gamle og fordelt derfra til det forgrenede ledningsnet i byen.

Lemvig Varmeværk a.m.b.a. blev stiftet den 13. juni 1963 med blot 15 forbrugere på samme vej som aftagere.

1992 var et centralt år i varmeværkets historie. Her blev det til et kraftvarmeværk og begyndte at modtage biogas til både strøm- og varmeproduktion. Samtidig kom beboerne i Lemvigs østby med på ledningsnettet. Det betød, at antallet af forbrugere i løbet af få år voksede fra 825 til cirka 2000.

I 2015 fusionerede Lemvig Varmeværk med varmeværkerne i Nørre Nissum og Klinkby. Fusionen betød, at antallet af forbrugere steg fra 3050 til 3600.

I august 2015 blev det første spadestik taget til det nye Lemvig Varmeværk på Vestavej syd for Lemvig. Pris for det nye værk: Cirka 109 millioner kroner. Det nye værk indvies i januar 2017.

Antal medarbejdere: 9.

Lemvig Varmeværks brændselstyper gennem årene illustrerer meget godt samfundsudviklingen mod et stadigt mere miljørigtigt brændsel. Hovedbrændslet har i cirka-årstal været:

1963-1984: Fuelolie og senere fyringsolie

1984-1988: Kul

1988-2004: Træpiller og træbriketter

2004-: Træflis.

Fuelolie er en tyktflydende olie, der skulle opvarmes før brug.

Biogassen kom til i 1992 og har i de seneste år udgjort en stigende andel af brændelsforbruget. 40 procent af varmen produceres i dag på biogas.