Større fysiske rammer fremmer fagligt fællesskab og vækst i Kirohuset på havnen i Lemvig.

Tekst: Helle Ringgaard . Foto: Henrik Vinther Krogh

Pop! Lyden af led, som giver sig og skaber ny bevægelighed i kroppen. Kiropraktikkens kendingslyd.  På Havnen 18 i Lemvig ligger fire behandlerrum side om side. Her i Kulhuset har det poppet livligt, siden Hanne Rytz Rasmussen og Mads Wolthers rykkede ind. Flytningen og et medfølgende navneskifte fra Kiropraktisk Klinik i Østergade til Kirohuset på Havnen har skabt plads til foreløbig to nye ansatte. Adgang til egne røntgenfaciliteter er en fremtidig mulighed.

Kiropraktor Sofie Wendt tiltrådte klinikken i Lemvig 1. januar i år, fysioterapeut Christopher Nyhus en måned tidligere. Nu kan klinikken også tilbyde sine patienter fysioterapi- og massagebehandlinger samt individuel træning og små specialiserede hold.  

”Ved at overtage lokaler fra et tidligere lægehus var det ren plug-and-play, inklusive brede døre, kørerampe udenfor og indbygget elevator ved trappen inde. Vores tilkørsels- og parkeringsforhold er også blevet meget bedre”, fortæller Hanne Rytz Rasmussen.

Huset ser patienter i alle aldre, så både barnevogne og rollatorer ruller ind.

”Vi har simpelthen så travlt alle sammen! Huset deles om opgaverne; folk kan godt ønske en bestemt behandler, men i udgangspunktet arbejder vi ikke med ’dine’ og ’mine’ patienter,” fortæller Hanne Rytz Rasmussen, og fortsætter:

”Når folk risikerer at skulle vente på tid til en behandling, så skal de i hvert fald hurtigt kunne komme til at tale med et menneske, når de ringer.”

Tilgængelighed er en vigtig værdi i Kirohuset. Både i indretning og indstilling. Derfor er klinikkens telefon bemandet alle hverdage fra klokken 8 til 16.

Hverken Hanne Rytz Rasmussen eller Mads Wolthers er oprindeligt fra Lemvig-egnen. Hun flyttede til fra Fyn i 2004, og han kom fra Aarhus i 2017. Så også med hensyn til lokalkendskab er sundhedssekretærerne Thea Sundstrøm og Sussie Tatt Høgsgaard uundværlige.

”Patienter skal føle sig hørt og set. Vi tager som regel en grundig snak, når de kommer første gang. For nogle kan det være grænseoverskridende at blive rørt ved, når de har ondt. Men når folk oplever behandlingen virke, ser vi dem tit igen – eller vi ser nogen, de har anbefalet,” fortæller Hanne Rytz Rasmussen.

De lokale patienter er naturligvis flest, men Kirohusets samlede kartotek strækker sig vidt og bredt. Fra Aalborg til Hamburg tager folk turen for at komme på briksen og øge bevægelsesfriheden; et trofast tysk par booker deres behandlinger samtidig med, at de bestiller årets sommerhus.

Spændingshovedpiner og stramme voksne rygstykker er en stor del af kiropraktorens dagligdag, men små mennesker, som for nylig er kommet til verden og måske ikke befinder sig helt vel i den, finder også vej. 

Til dem har Kirohuset indrettet eget rum med plads til at komme i god tid og lande inden behandlingen. Her kan man amme ugenert, varme mad eller flasker i mikrobølgeovnen, puslebordet er udstyret med bleer i alle størrelser, og et legehjørne er klar til medfølgende søskende. Hanne Rytz Rasmussen og Sofie Wendt behandler gerne deres mindste patienter her, men er børnene tryggest ved at ligge hos deres mor, flytter de over til en voksenkonsultation. De nye omgivelser er også tit en god afledning, hvis barnet er utilpas.

Kolikgråd er et symptom, som kan true med at knække en ny familie. Men barnets mulige mistrivsel i det hele taget fylder meget, navnlig hos førstegangsforældre. Vil man høre, hvor hurtigt og lidenskabeligt Hanne Rytz Rasmussen kan tale, kan man spørge om overflødige babyeftersyn:

”Jeg er så træt af, når det antydes, at kiropraktorer scorer kassen på usikre forældre! Det er krævende for kroppen at blive født. Sug, vrid, stress sætter sig. Det er logisk at se et spædbarn, som ikke trives, efter. I dag er det offentlige tilsyn med motorik og bevægelighed rykket fra folkeskolen til dagpleje og vuggestue. Men låsninger og spændinger kan med stor fordel behandles endnu tidligere, så barnet ikke mister trin af sin naturlige udvikling. For eksempel hvis en låst hofte forhindrer, at barnet kan ligge på maven og rulle rundt. Eller hvis spændinger i barnets kæbe forhindrer amning. Jeg er glad for at kunne give den tid og opmærksomhed, familier har brug for, når de oplever mistrivsel hos de mindste,” siger hun.

Den digitale børnegruppe, Hanne Rytz Rasmussen oprettede som rådgivningsforum under corona-nedlukningen, er stadig efterspurgt.

Kiropraktorer er uddannede i at diagnosticere sygdomme i kroppens bevægeapparat. De ved også tit, hvor smerter og symptomer ellers kan have rod; galdesten eller gigt, for eksempel. Kan kiropraktisk behandling hverken helbrede eller afhjælpe tilstanden, deler kiropraktoren sine observationer med patientens praktiserende læge.

I Region Syd, hvor Syddansk Universitet og den danske kiropraktoruddannelse ligger, arbejder hospitalskiropraktorer på sygehusene, typisk med diagnosticering, så patienter hurtigst muligt finder vej til rette specialafdeling.

”Ikke alle læger er lige åbne overfor, hvad den biomekaniske gren af medicinen kan. Rygsmerter er den hyppigste årsag til sygemelding og førtidspension. 85 procent af os oplever lændesmerter. Alligevel er det stadig relativt lavstatus at beskæftige sig med bevægeapparatet og forske i, hvorfor vi får hold i ryggen. Danmark har endda en førende kiropraktisk kapacitet, professor Jan Hartvigsen, med i WHO’s internationale forskningsindsats,” fortæller Hanne Rytz Rasmussen.

Hidtil har Kirohusets patienter skullet en tur omkring det offentlige sundhedstilbud for at få taget røntgenbilleder. De optagelser kan Hanne Rytz Rasmussen og Mads Wolthers ikke længere vente på. Derfor overvejer de at investere op mod en million i eget digitalt røntgenapparat, så de hurtigt har svarene på presserende patientspørgsmål i hus.

”Et røntgenapparat vil også kunne os mulighed for at tage nyuddannede kiropraktorer i turnus. Det er et krav, at kiropraktorer efter deres fem år på universitetet arbejder et år på klinik, inden de kan søge autorisation til at etablere egen praksis. Og det er et krav til turnus-klinikker, at de har eget røntgenudstyr, som kandidaterne kan få erfaring med,” forklarer Mads Wohlters.

De nyuddannede øjne og ekstra hænder vil være særdeles velkomne i Kriohuset. Hanne Rytz Rasmussen har oplevet, hvor svært det kan være at tiltrække og fastholde universitetsuddannede østfra. Forventningerne var så tyndslidte, at da Mads Wolthers henvendte sig, var det tæt på, at han skulle underskrive en håndfæstning om, at han blev mindst tre år. Det blev ved en gentlemanaftale.

Allerede efter det første år sammen i Østergade vidste fagfællerne, at de gik godt i spænd. Og efter en snak over pizza og øl i Klosterheden, da klinikken skulle akkrediteres, besluttede de at få nyt papir på hinanden. I 2019 blev firmaet fælleseje.

”Et I/S er på mange måder mere bindende end et ægteskab. Man ved tit også mere om hinandens kerneværdier og har talt flere trælse og triste scenarier igennem, inden man skriver under,” siger Hanne Rytz Rasmussen. 

Hun vedgår åbent og gerne at være partnerskabets Kvinde med mange Ord og Ideer. Mads smiler og samtykker. De ved, hvor og hvordan deres styrker supplerer hinanden. Han kan holde igen og lade ideer få tid til at modnes.

At klinikken har taget fysioterapeut Christopher Nyhus ombord betyder tæt faglig dialog og sparring mellem to fag, som også supplerer hinanden. Kiropraktoren fokuserer mest på skelettets led og rygsøjlens hvirvler, fysioterapeuten på kroppens muskler.

”Nu kan vi selv sætte et individuelt fysioterapeutisk træningsprogram i gang, når en rygbehandling skal følges op. På den måde taber patienten ikke momentum,” siger Mads Wolthers.

Kiropraktor Sofie Wendt kommer fra en praksis i Sorø med tradition for at betragte kroppen som ét stort, samlet hele. Den tilgang glæder de to andre, mere punktspecifikke, kiropraktorer i Kirohuset sig over nu også at kunne sparre med.

Den ekstra tid til endnu mere forretningsudvikling som flere hænder på mere plads skulle frigive, længes makkerparret Wolthers og Rytz Rasmussen stadig efter. Større kapacitet, flere tilbud og behandlingstider har tiltrukket flere patienter.

Artiklen er produceret i samarbejde med Kirohuset

Hanne Rytz Rasmussen og Mads Wolthers har drevet kiropraktisk klinik sammen siden 2019. Inden da var Hanne Rytz Rasmussen selvstændig i 12 år.

Klinikken skiftede navn og flyttede ind på cirka 300 kvadratmeter i det tidligere lægehus i stueetagen af Kulhuset på Havnen 18 i januar 2023.

Sofie Wendt er uddannet kiropraktor i 2013.

Christopher Nyhus er uddannet fysioterapeut i 2016. Han deler sit arbejdsliv mellem Kirohuset og Struer Kommunes genoptræningstilbud.

Kiropraktik forebygger, undersøger, diagnosticerer og behandler sygdomme og lidelser i muskler og led i hele kroppen.

Uddannelsen udbydes på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet Odense som ’Klinisk Biomekanik’. Adgangskrav 2022: karaktergennemsnit 10.

De tre første år følger de studerende samme pensum som Medicin. Titlen cand.manu følger efter yderligere to års speciale. Autorisation til selvstændig praksis kræver yderligere et års turnus i privat praksis eller på et sygehus.

Dansk Kiropraktor Forening har overenskomst med regionerne. Patienter kan få tilskud på 20 til 60 procent af prisen, afhængigt at behandlingen. Behandlinger er ofte dækket af private sundhedsordninger, pensionsselskaber og sygeforsikringer.

Behandling kræver ikke henvisning fra praktiserende læge.