Selv om Lemvig Kommune allerede længe har høstet store mængder vindenergi, råder over Danmarks ældste biogasanlæg og lægger landskab til solcelleparker, ser den nye kommunaldirektør masser af grønt potentiale.

Inden Kommunernes Landsforening i foråret gav Lemvig Kommune årets Klimapris – i år med særligt fokus på lokal forankring og medejerskab - havde Søren Søndergaard Kjær på sociale medier beskrevet sin kommende arbejdsplads som ’suveræn vinder af den grønne tikamp blandt danske kommuner’.

”Havet er en vild og voldsom natur til turisme og friluftsliv, og fiskeriets forudsætning. Fjorden bidrager med en anden biodiversitet, og Klosterheden er Danmarks tredjestørste skov, om end den er plantet. Cheminova kommer med tung bagage på miljøområdet, men er i dag også en vigtig spiller i den moderne grønne omstilling i forhold til strategier for brug af kemikalier og cirkularitet i produktionen,” fremhæver Søren Søndergaard Kjær, og tilføjer:

”Lemvig Kommune sikrer trivsel og tilfredshed blandt borgere og ansatte. Jeg oplever mange dedikerede og dygtige medarbejdere og ledere. Det er forudsætningen for at nyde den anerkendelse, som også klimaprisen er eksempel på.”

Han roser også det gode kommunale samarbejde mellem Lemvig, Struer og Holstebro. Dels om biodiversitet på tværs af kommunegrænser. Dels om at sikre offentlige investeringer. Aktuelt en rørledning, så den grønne brint, som skal lagre vindenergi fra Nordsøen kan komme fra Vestjylland til de tunge tyske og hollandske industrier, så de kan producere på grøn energi.

”Min opgave som kommunaldirektør er at tænke på tværs. En bæredygtig udvikling af en ny grøn energiindustri tager hensyn og er i balance; den tromler ikke. Turisme, fiskeri og landbrug er også betydende dele af fremtiden for Lemvig Kommune”, siger Søren Søndergaard Kjær.

EU sætter fælles regler og standarder for grøn omstilling. For at sikre bæredygtige investeringer arbejder man med begrebet ESG (Environmental Social Governance; miljø, samfund og ledelse); kriterier for hvordan virksomheder står til regnskab og gør rede for, hvordan deres produktion lægges til rette uden at gøre væsentlig skade på sine omgivelser. Det gælder også vedvarende energi.

”For at producere grøn energi kan man ikke tilsidesætte alle andre hensyn. Nogle tiltag risikerer at påvirke det lokale vandforbrug mærkbart. Andre kræver øget transport, fordi nødvendige komponenter hentes fra fjerne kontinenter. Man kan ikke vinde på alle parametre, men man kan tænke sig godt om”, siger Søren Søndergaard Kjær.

Plads er en ressource, Lemvig har mere af. Hvor og hvor meget man vil afsætte til grøn omstilling, må ifølge kommunaldirektøren afhænge af, hvor lokalsamfundet bakker op. Her kan adgang til en større andel af den økonomiske gevinst få betydning. Kommunernes Landsforening og Landdistrikternes Fællesråd råder over en Grøn Pulje til fordeling; den ser Søren Søndergaard Kjær gerne gjort national – og væsentlig større.

”Man kan også med fordel argumentere for at udvikle den nationale lovgivning, så kommuner, der lægger plads til grøn omstilling, får større råderum for sine aktiviteter.

I Lemvig kunne det handle om bedre muligheder for at udvikle Thyborøn Havn. Pt. må man udvide til ’havnerelaterede formål’, men det falder bearbejdelse af energi hentet på havet ikke ind under, som loven er nu.

Vigtige statslige investeringer i infrastruktur gælder ikke kun en brintrørledning til Thyborøn. Set med kommunaldirektørens øjne kunne godstransport på skinner også være interessant at undersøge som alternativ til den tunge lastvognstrafik tæt forbi Klinkbys huse.

Efter mange år i statsadministrationen ved han, at love ikke ændres fra dag til dag. Og at dagligdagen i det åbne land tager sig anderledes ud, end når man sidder bag et skrivebord i hovedstaden.

”Vi, der kender til de lokale problemer, kan ikke forvente, at de i staten har et øje på hver finger. Det er op til os at pege på, hvor der er brug for at afhjælpe forhindringer for, at vi i kommunerne fortsat kan varetage de grønne interesser for regeringens klima- og miljømål. Og det hjælper, at man på forhånd indstiller sig på at være vedholdende.”

”Det er nemmere at tænke på tværs, når man arbejder i en kommune end i et ministerium, hvor man kun beskæftiger sig med ét område. Når klimapolitik, miljø og biodiversitet, erhvervsudvikling og planlovgivning flettes sammen, bliver problemstillingerne mere nuancerede. Skal vi som kommuner lykkes med at bidrage til grøn omstilling, må vi være tydelige om, hvad vi behøver og gerne vil have.”

Strukturforandringer i et grønnere Danmark på tværs af by og land optager ham ikke kun i arbejdstiden. I en kronik i Jyllands-Posten i marts slog Søren Søndergaard Kjær til lyd for ændret lovgivning, så folk kan investere del af deres pensionsopsparing i opkøb af landbrugsjord og omlægge den til mere alsidig natur. På den måde behøvede landbruget ikke alene bære omkostningen ved at afstå 20 procent af den jord, som nu dyrkes, for at opfylde målet om større biodiversitet.

Søren Søndergaard Kjær er tiltalt af tanken om et grønt bruttonationalprodukt. Altså en opgørelse, som ikke kun fortæller om produktiv fortjeneste, men regner omkostninger og gevinster for Danmarks natur- og miljøværdier med.

”Regnskaber kan gøres op på mange måder. Lemvig Kommune står med et superstærkt overskud, den dag vi begynder at gøre forvaltning af grøn kapital op på kommunalt eller egns niveau. Vi har beskyttet skov. Vi har en forsvarlig udnyttelse af hav og fjord. Vi leverer substantielt til de nationale mål for produktion af vedvarende energi fra vind og sol. Tilsammen argumenter for at vi som stærke, ansvarlige forvaltere af grønne interesser bør opnå friere råderum.”

I en tid med kamp om arbejdskraften for at kunne levere klassisk velfærd og gode forhold for lokale virksomheder spiller den grønne omstilling og bæredygtig udvikling en rolle. I en kommune udfordret af fraflytning er håbet, at den grønne energi kan skabe lokale arbejdspladser til højtuddannede ingeniører såvel som dygtige faglærte. Kommunaldirektøren ser en oplagt chance:

”Off-shorebranchen er traditionelt en mandeverden, kvinder står typisk for den kommunale omsorg. Lemvig har en skæv kønsbalance. Så bæredygtig udvikling kan også handle om at puffe til, at nye arbejdspladser i den grønne energisektor bevidst går efter brainpower i blå kedeldragt uanset køn,” siger han.

”Med dagens teknologiske løsninger er der ingen saglig begrundelse for, at fysisk styrke alene afgør, hvem der er bedst egnet til jobbet. Allerede når man søger lærlinge, kan man med fordel bevidst henvende sig til begge køn,” siger Søren Søndergaard Kjær, og fortsætter:

”De unge kvinder finder deres livskvalitet i de større uddannelsesbyer og flytter typisk ikke tilbage. God plads og friluftsliv lader i højere grad til at tiltale de unge mænd. Det kan kommunen ikke nødvendigvis lave om på, men vi kan være med til at rette blikket mod, hvordan næste generation undgår at føle sig begrænset i sine jobmuligheder.”

Artiklen er produceret i samarbejde med Lemvig Kommune