Biohuset Lemvig har haft til huse på Bredgade 17 i over 100 år. Bygningen er bevaringsværdig, og man har gjort meget for at bevare autenticiteten i det gamle hus under restaureringen. Det mærkes tydeligt, når man træder ind i bygningen, hvor mange detaljer er bibeholdt. Mest iøjnefaldende er de to buede trappeopgange, der symmetrisk fører op til biografsalen fra hver sin side.

"Inde i selve salen er væggene antracitgrå med blå akustikplader indrammet i egetræ i tråd med, hvordan her så ud før", fortæller Heidi Clausen på turen rundt.

"I dag er biografernes vægge og lofter typisk sorte, fordi den mørke farve ikke reflekterer lyset, når der vises film, men vi ville ikke have en sort sal", uddyber hun.

Før var biografsalen plan, man sad alle i samme niveau på gulvet - undtagen dem, der var heldige at have fået en plads på balkonen. I dag er salen med skrå gulv og stolerækker i lag. Balkonen er væk. Til gengæld er orkestergraven bevaret. I helt gamle dage sad orkesteret her og spillede til filmen, i dag findes sæderne på række 1 og 2 nede i graven. Sæderne er i blålige farver for at være tro mod det oprindelige look, men de er blevet bredere, og der er kommet mere benplads. Biografen er derfor gået fra 195 sæder til 103. Lyd og teknik har også fået en opgradering.

"Alt har været revet ned under renoveringen, kun ydermurerne stod tilbage, og herfra har vi bygget det hele op igen. I dag får man en topmoderne filmoplevelse i høj kvalitet", siger Heidi Clausen.

Allerede i 2019 tog biografens bestyrelse hul på projektet. Biohuset Lemvig er en selvejende institution, og der skulle skaffes penge. Frivillig fundraiser Lena Birch gjorde et enormt arbejde, fortæller Heidi Clausen, og det betød, at pengene til projektet lidt efter lidt kom hjem. En af de særligt kreative måder at skaffe penge på har været salg af biografstole. Private, foreninger, virksomheder og butikker har kunnet købe en stol. Sædet er dog ikke optaget for tid og evighed, men man får sit navn på et skilt på den stol, man har sponsoreret, og det har været populært. Alle stole er solgt.

Selve byggeriet har dog ikke været et projekt uden bump på vejen.

Corona lukkede biografen ned en periode, krigen i Ukraine og inflationen gjorde, at projektet blev meget dyrere end forventet, og da man gravede ud i biografsalen stod vandet i undergrunden nedenunder for højt.

"Men jeg synes, det har været rigtig spændende at være med gennem hele processen i sådan et kæmpe projekt som denne ombygning har været. Fra tegninger og fondssøgninger til byggeprocessen og nu med det færdige resultat", siger biografformanden.

Og det hele var ikke kommet i mål uden en kæmpe indsats fra biografens mange frivillige kræfter, understreger hun.

Siden 1985 har Biohuset Lemvig været drevet udelukkende af frivillige. Lokale, filmelskende borgere, der gerne vil holde liv i kulturinstitutionen, møder op for at passe kiosk, billetsalg og igangsætte selve filmforestillingen.

Formand Heidi Clausen er ligeledes ulønnet frivillig. Hun startede "på gulvet" i 2010, da hun blev prikket på skulderen af en af de andre frivillige. Siden er både hendes mand og tre sønner også indskrevet i frivilligkorpset.

"De frivillige har trukket et kæmpe læs under hele projektet. Der har været meget rengøring i forbindelse med byggeriet og meget ekstra arbejde. For eksempel kom der en torsdag 30 paller med stole, og da weekenden var gået, havde 10 frivillige sat dem alle op", fortæller Heidi Clausen.

I dag er mellem 70 og 80 frivillige tilknyttet biografen, og det er ikke svært at skaffe folk. Faktisk er der venteliste, og i foråret skal hele 24 nye læres op.

Denne eftermiddag er det Dorte Bro, der står bag billetskranken, klar til at modtage gæsterne til aftenens forestilling. Hun har været frivillig i biografen i 11 år.

"Jeg ville gerne bidrage med et stykke frivilligt arbejde. Jeg synes, det er vigtigt at bevare en biograf lokalt, og jeg interesserer mig meget for film. Det var en god mulighed for at kombinere det hele", forklarer hun.

Som frivillig får man gratis adgang til alle biografens film og ikke mindst fri popcorn.

Dorte Bro er meget glad for sin tjans, og for tre år siden fik hun også sin kollega Trine Munk med på frivilligholdet. Trine Munk er i dag ved at fylde op i kiosken, og en duft af popcorn spreder sig så småt.

De to forstår godt, at biografen har let ved at skaffe folk, der vil træde til.

"Det er smadderhyggeligt!", siger Trine Munk.

"Det er et hus med en fantastisk historie, mange er kommet her siden barndommen, og man vil gerne være med til at støtte op om det. Og så er det en overkommelig opgave", fortæller de to frivillige, der har vagten i dag.

Man har to vagter på tre timer to gange om måneden samt en weekenddag hver tredje måned. Derudover er der et par personalearrangementer hvert år, der bidrager til et godt sammenhold og god stemning.

Biografsalen er nu støvsuget efter eftermiddagens børneforestilling, og foyeren er efterhånden fyldt af nyt publikum.

Den nye ombygning har sikret liv i den gamle biograf endnu en årrække i fremtiden.