Fårehyrde Annette Holmenlund skaber lys og luft til lyng og sjældne planter på fortidsmindet Øster Lem Hede sydøst for Ringkøbing

Tekst: Erik Poulsen . Foto: Helle Ringgaard

To halvstore, gråbrune fugle basker pludseligt op i den høje lyng lige foran os. Den ene sætter sig i en kvasbunke af fældede birketræer.

”Det er da natravnen! Jeg vidste, at den skulle være herude, men har aldrig set den før. Hvor er de fine”, siger Annette Holmenlund begejstret om den sjældne, fredede fugl.

Hun er fårehyrde på Øster Lem Hede ved Ringkøbing. Da hun kom hertil for fem år siden, så hun et lidt kedeligt, firkantet stykke natur på 87 hektar, men Annette Holmenlund manglede noget nyt at give sig i kast med i sit liv; den tidligere fårekonsulent så muligheder. Gennem vedholdende naturpleje med sine får - fra tidligt forår og langt hen på efteråret - kender hun nu årstidernes gang i området og skønner på alle Øster Lem Hedes kringelkroge. Og på den forrygende udsigt fra højdedraget ud over Ringkøbing Fjord med Klitten i horisonten.

Hun ser også med stolthed og begejstring på det væld af mere eller mindre sjældne hedeplanter, som de seneste års målrettede naturpleje har fået til at titte frem. Lyng, melbærris og truede blomster som guldblomme og plettet gøgeurt genvinder terrænet tilbage fra de hidtil dominerende græsarter, birketræer og gyvel. Dem holder de 210 får og deres hyrde nu nede, ind i mellem hjulpet af en hånd fra frivillige træfældere fra blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og Vestjyllands Højskole i Velling.

De frivillige og gæster på heden er også med til at vedligeholde de trampestier, der gør det lettere for besøgende at vandre hen over heden, siden kontrollerede hedeafbrændinger i 2016 satte naturplejen i gang.

”Store dele af heden var groet til med blåtop; en dominerende græsart, som skygger for andre vækster. Lyngen skal have lys og luft for at gro. Og i de afbrændte områder, hvor fårene siden har afgræsset, er lyng, tyttebær og tormentil nu stærkt på vej tilbage”, fortæller Annette Holmenlund.

Dette efterår kunne hun og hedens gæster nærmest plukke tyttebær i klaser.

Sammen med hyrden Berit Kiilerich fra Lystbækgaard i Torsted har Annette Holmenlund igennem en årrække arbejdet med at udbrede at kendskabet til den gamle hededyrkningstradition med afbrænding og afgræsning.

Som uddannet agronom og fårekonsulent indså hun nødvendigheden af, at hun selv tog det praktiske ansvar og blev hyrde for de får, der fulgte op på afbrændingen af Øster Lem Hede. Hun flyttede fra Skødstrup ved Aarhus og boede i første omgang i telt i den nærliggende Løvstrup Plantage. En løsning som blev skiftet ud med en mere konventionel boligform, da hun havde mødt den lokale nabo-landmand Arne Hansen, som hun i dag deler adresse med.

Annette Holmenlund hyrder fårene rundt på heden efter naturens behov og sætter sine mobile hegn, så gæster altid kan benytte stierne. Nogle steder vandrer hun med fårene uden hegn og har i stedet hyrdehundene Tess og Nate med til at holde dyrene væk fra nabomarker og truede planter.

Et ekstra formål med naturplejen på Øster Lem Hede er at synliggøre sporene fra områdets fortid som hjemsted for oldtidens første bønder. Heden er præget af tydelige digevolde fra marker, der blev dyrket i jernalderen. En 2000 år gammel hulvej krydser arealet, der også rummer jordvoldene fra en studefold. Fortidens hestevogne og oksekærrer har efterladt sig dybe hjulspor til nutidens hedevandrere, og flintefund fra de seneste arkæologiske udgravninger tyder på, at mennesker har haft deres gang i området allerede i bondestenalderen; 5000 år tilbage i tiden.

”Jeg vil derfor gerne invitere Ringkøbing-Skjern Museum til samarbejder, hvor for eksempel skoler og turister kan opleve både kultur og natur med en vandrehyrde som rundviser. Heden er til for os alle!”, siger Annette Holmenlund, som også gerne byder velkommen til flere frivillige med appetit på at hjælpe med får, indhegninger og fældning af træer.

I hendes øjne er det oplagt, hvis forskere ville bruge Øster Lem Hede til naturplejeforsøg med målrettet afgræsning med får. Foreløbigt har Naturstyrelsen anerkendt den positive effekt af fårenes græsning ved at lade Annette Holmenlund fortsætte naturplejen i de næste fire år. 

Markerne på heden sydøst for Højmark er anlagt af jernalderbønder minimum 500 år før vor tidsregning og blev opmålt af arkæologen Gudmund Hatt i 1935. Året efter blev Øster Lem Hede opkøbt af den københavnske læge Andreas Toft, der var opvokset i Højmark. Formålet var at hindre opdyrkning. Siden er den fredede hede overdraget til Nationalmuseet, og der er foretaget flere arkæologiske undersøgelser, som blandt andet har afsløret en mulig stenalder-offerplads ved Kjelderbanken mod sydvest. Området administreres i dag af Naturstyrelsen og regnes blandt Danmarks 100 mest betydningsfulde fortidsminder.