Ingolf Nielsen fra Bækmarksbro er uddannet møbelsnedker og har siden 1970 været initiativtager til havnen ved Ll. Bjerregaard, der ligger ved Nees. Her er han opvokset og har hele livet fisket i Nissum Fjord. De praktiske evner og familiens glæde ved fjordlivet har siden 2016 inddraget ham i arbejdet med at gøre Naturpark Nissum Fjord tilgængelig for naturvandrere.

Hvordan kom du i kontakt med det frivillige arbejde ved Nissum Fjord?

”Gennem mit arbejde som talsmand for bådelauget ved Ll. Bjerregaard fik jeg forbindelse til Olav Buch fra Nissum Fjord Netværket, da de i sin tid begyndte at anlægge trampestier ved fjorden. De manglede en mand, der kunne finde det rigtige maskineri til at slå stierne, og det blev så også mig, der fik opgaven med at udføre arbejdet, da vi gik i gang med at bekæmpe tidsler og tagrør i mandshøjde”.

Hvad omfatter din frivillige indsats?

”Mit frivillige arbejde består i at hjælpe med praktiske, fysiske ting som at slå pæle i til informationstavler. Græsslåningen og servicering af maskineriet får jeg lidt betaling for via naturparken, men man skal ikke gøre det for pengenes skyld, så det er også delvist frivilligt arbejde. Jeg slår seks gange årligt 40 kilometer sti på diget fra Sdr. Nissum til Kytterup Havn, Gørding og den nye bro over åen ved Felsted Kog samt fra Færgen ved Nees og ud til pumpestationen ved Thorsmindevej. Jeg slår fra uge 17 og frem til efterårsferien. Det er en dejlig, selvstændig ting, hvor ingen blander sig i mit arbejde. Vi er begyndt at tale om, hvorvidt andre kan overtage arbejdet med græsslåningen, men jeg vil fortsat gerne hjælpe med de andre frivillige opgaver. For eksempel praktisk hjælp med naturparkens udstilling i Bøvlingbjerg”.  

Hvad får du ud af det frivillige arbejde?

”Jeg bruger selv meget at gå i naturen, og selv om jeg ikke har meget tid til at nyde landskabet, når jeg bumper rundt på diget med græsslåningen, så betyder det noget for mig, at jeg kan se, at andre faktisk har trampet et spor i græsset, og hvor meget det er vokset. Det ville jo være formålsløst, hvis man ikke kunne se, at andre bruger stierne. Undervejs får man som friluftsmenneske frisk luft og ser fugle ved vandet. Jeg taler også med nogle af de mennesker, der for eksempel bor i shelter ved fjorden. Det er prikken over i’et. Samarbejdet med Naturpark Nissum Fjord er godt, og jeg er sikker på, at naturparken er til gavn for Ll. Bjerregaard Havn, når der en dag bliver mulighed for at søge midler til shelter og toilet ved havnen”.

Birthe Damgaard Møller fra Thyborøn er såkaldt erfaren patient i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse i Lemvig Kommune. Det betyder, at hun medvirker frivilligt på de lokale forløb med træningshold, der to gange årligt oprettes på Lemvig Sundhedshus for patienter med lungesygdommen KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Hun har selv en lungekapacitet på 32 procent.

Hvordan kom du i kontakt med Sundhedshuset?

”For tre år siden var jeg indlagt på lungeafdelingen i Holstebro. Her gjorde en fysioterapeut mig opmærksom på, at tilbuddet om KOL-hold fandtes her i Lemvig. Det tog jeg imod og deltog to gange ugentligt i otte uger med fuld løndækning. Jeg blev vel modtaget, og der er en fantastisk stemning i huset. Efterfølgende kom jeg i gang med almindelig gymnastik i Lemvig, hvor lederen af KOL-holdene også var leder. Noget som jeg er fortsat med i motionscentret i Thyborøn”.

Hvordan blev du frivillig som erfaren patient?

”Under corona’en blev jeg hjemsendt fra jobbet som indkøber hos Egholm Maskiner, og samtidigt brækkede jeg foden. Jeg sad derfor blot derhjemme og vidste ikke, hvordan jeg skulle komme i gang igen. Jeg skrev derfor til Sundhedshuset, om der var mulighed for at ’få et spark’ som de fantastiske otte uger på KOL-holdet. Svaret var, at jeg fik lov til at være med på et nyt KOL-hold i maj-juni i år. Undervejs sagde jeg til lederen, at jeg havde fået så meget ud af det, at jeg gerne deltog igen for at give noget tilbage, hvis der var brug for det”.

Hvad laver man som erfaren patient?

”KOL-holdene er ikke kun gymnastik, men også teoretisk undervisning i at mestre KOL, hvor vi som erfarne patienter giver vores praktiske viden om sygdommen, indlæggelser og medicin videre til andre KOL-patienter. Vi kommer derfor også på et tre dages kursus for at kunne håndtere det at være erfaren patient. Det er jo vigtigt at vide, at vi har tavshedspligt, og jeg er jo heller ikke vant til at undervise.

Vi er to tilknyttet hvert hold, så der altid er mindst én med, og det oplevede jeg selv i sin tid som meget betryggende. Vi træner og lytter med som de andre deltagere, men kan undervejs bidrage ved at fortælle om vores egne oplevelser om det at være KOL-patient. For eksempel ved at beskrive, hvad vi gør, når vi kommer ind i et hus med brændeovn eller mange stearinlys. Jeg har både KOL og astma, og jeg tror, at andre nemmere kan genkende sig selv i det, jeg fortæller”.

Hvad får du selv ud af det frivillige arbejde?

”KOL-holdene har gjort rigtigt meget for mig. Det giver mig energi og humør, som jeg tager med hjem. Resultaterne både fysisk og psykisk gør, at jeg fortsat har luft til at gå til korsang. Jeg håber derfor, at kendskabet til både træningsholdene og rollen som erfaren patient bliver mere udbredt. Sundhedshuset har også erfarne patienter på andre hold; for eksempelvis hjerte-, kræft- og ryg-patienter. Og jeg er da lidt stolt af, at jeg kan hjælpe andre i samme situation”.

Else og Henning Vesterbæk fra Holstebro er blandt de 45 frivillige på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. De har begge altid været frivillige på mange planer i hjembyen, men søgte sidste år til Lemvig, da der viste sig en interessant mulighed for at være museumsmedarbejdere som par.

Hvordan kom I i kontakt med Museet for Religiøs Kunst?

”Vi havde læst i det lokale dagblad, at museet søgte frivillige og blev enige om, at det kunne være spændende for os at være en del af det. Som pensionister vil vi gerne være aktive og gøre en indsats for at holde et sted som Museet for Religiøs Kunst i gang. Vi interesserer os for kunst og kultur – og besøger mange museer. I forbindelse med et sommerhusophold på Gjellerodde tog vi derfor hen på museet for at høre nærmere om opgaven”.

Hvad laver I som frivillige?

”Vi er her to-tre gange månedligt i åbningstiden. Henholdsvis som kassevagten, der byder velkommen, sælger billetter og bøger, og i caféen hvor der også altid er en anden frivillig til at servere kaffe og enkelte, ukomplicerede retter. Egentlige rundvisninger af for eksempel busselskaber er der andre frivillige omvisere, der tager sig af. Låsevagten er der også bestemte frivillige, der klarer, så vi ikke har ansvaret for at lukke vinduer og låse af. Der er jo meget sikkerhed forbundet med et kunstmuseum”.    

Hvad kræver det at være frivillig på kunstmuseet?

”Vi skal ikke kunne formidle det enkelte værk, men overordnet ved vi jo, hvad udstillingen handler om. Som frivillige får vi en grundig orientering, når en ny udstilling åbner. Det gør det levende for os. Og hvis vi får nogle spørgsmål, som vi ikke kan svare på, prøver vi at finde et svar. Kommer der gæster fra udlandet, har vi tekster på tysk og engelsk”.

Hvad giver det jer at være frivillige på museet?

”Det er en glæde at komme her. Vi nyder at se de nye udstillinger, og der er en fantastisk udsigt. Der kommer desuden mange interesserede gæster, som vi får en god snak med. Nogle er her somme tider hele dagen, og vi kommer til at tale om meget andet end udstillingen. Vi får derfor selv meget med hjem. Som frivillige bliver vi også inviteret til fællesmøder, koncerter og udflugter til andre museer, ligesom vi får gratis adgang til en række museer”.

Bodil Bang Carstensen har siden 2013 været valgt som medlem af Ældrerådet i Lemvig Kommune. De seneste år som formand. Hun bor i Bøvlingbjerg, hvor hun de seneste seks år også har været medlem af bestyrelsen for vennekredsen på Bøvling Ældrecenter, der har 17 beboere, men også er samlingssted for lokalområdets ældre og en stor kreds af frivillige. Aktiviteterne er finansieret af medlemskontingenter, kommunale tilskud og en formue, der tidligere blev opbygget gennem blandt andet loppemarkeder.

Hvordan kom du i kontakt med vennekredsen?

”Som medlem af Ældrerådet blev jeg inviteret med til vennekredsens bestyrelsesmøder for at høre om plejehjemmet og videregive informationer fra Ældrerådets arbejde. I den forbindelse blev jeg også opfordret til at stille op til bestyrelsen for vennekredsen. Vi er fire folkevalgte samt plejehjemmets leder, en repræsentant for beboerne og en repræsentant for personalet”.

Hvad laver man som frivillig i vennekredsen?

”Vennekredsen blev stiftet for 25 år siden, fordi man syntes, at plejehjemmet var for lukket i forhold til det omkringliggende samfund. Vores aktiviteter går derfor begge veje: Vi skal kende beboerne på plejehjemmet, og de skal kende os. De aktiviteter, vi laver cirka én gang om måneden, er åbne for alle cirka 250 medlemmer af vennekredsen. For eksempel når vi spiller banko eller har modeopvisning på plejehjemmet. Sang og musik fylder meget i vores program, da det er noget, som beboerne godt kan lide. Vores omdelere sørger for, at bladet med aktivitetsoversigten bliver husstandsomdelt fire gange årligt.

Vi har også vores egen bus, som vi arrangerer udflugter med ud af huset. Her kan vi låne de tilsvarende busser fra Ramme og Bækmarksbro, da der som regel er brug for at fylde tre busser. Vi besøger interessante steder og får vores kaffe undervejs. Vi har derfor et korps af buschauffører, ligesom vi har cykelpiloter, der kører tur med beboerne hver uge det meste af året. Endelig har vi også kaffedamerne, der flere gange ugentlig hjælper med eftermiddagskaffen, så personalet har bedre tid til beboerne”.

Hvorfor er I engageret i arbejdet?

”Vi er interesseret i, at der skal ske noget, og gør det også for at bruge tiden på en god måde. I Ældrerådet kan vi, der også er valgt til vennekredse lokalt, samtidigt bære nogle ting fra plejehjemmene ind i Ældrerådet. Blandt andet i forhold til, hvor meget det frivillige arbejde og de pårørendes indsats skal fylde på plejehjemmene, når det kan være svært at finde personale. Vi arbejder derfor også med, om der skal dannes egentlige bestyrelser på plejehjemmene, så de frivillige og pårørende kan få mere indflydelse på det daglige liv”.

Hvad får du ud af at være frivillig for ældre?

”Som tidligere sygeplejerske interesserer det mig at samarbejde med personalet på et plejehjem. Og det giver mig en glæde at lave noget, som andre har glæde af. Det er jo fantastisk at se beboerne lyse op, når der spilles og synges. Ikke mindst her op til jul, hvor vi giver beboerne en lille adventsgave og har fået en tradition med at køre ind til Holstebros gågader for at se juleudsmykningen om aftenen. Så står vi klar på Store Torv med portvin og pebernødder. Man er jo både med til at arrangere og udføre aktiviteterne – og det er rart at være med til. Man får også meget ud af det selv”.    

Artiklerne om de frivillige er produceret i samarbejde med Lemvig Kommune

Er du også interesseret i at blive frivillig, kan du kontakte Maria Berwald Ilahi i Lemvig Kommune på frivillig@lemvig.dk.

Du kan også læse mere om frivillighed i Lemvig Kommune på hjemmesiden: www.lemvig.dk/frivillighed 

Her kan du blandt andet få svar på: 

• hvad man gør, hvis man overvejer at blive frivillig.
• hvad Frivilligcenter Lemvig er og kan tilbyde.
• hvilke lokaler man som forening, frivillig eller borger kan låne/leje til sine arrangementer.
• hvilke tilskud man kan søge.
• hvad man skal gøre, hvis man skal afholde et arrangement og skal bruge en tilladelse til at bruge offentlige arealer.
• hvordan man kan komme i kontakt med kommunen, hvis man har spørgsmål til noget af dette.

Og så kan du blive inspireret af andre frivillige og deres historier.