Isfuglen er farvestrålende som få andre fugle, og så er den i fremgang herhjemme - også i Vestjylland, hvor bestanden er mere end fordoblet siden 90'erne. De milde vintre er den vigtigste årsag til fuglens udbredelse, og netop vinteren er en god årstid, hvis man vil gøre forsøg på at se den lynhurtige fisker i aktion

Foto: Mikkel Jézéquel . Tekst: Kamilla Husted Bendtsen, Alopex Media

Der var ingen tvivl om vinderen, da Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i 2015 i al fornøjelighed lancerede en afstemning blandt deres 28.000 facebook-følgere, om hvilken fugl der var Danmarks smukkeste. Det var selvfølgelig isfuglen.

Det mest karakteristiske ved isfuglen er da også uden tvivl dens vilde, næsten surrealistiske farver; orangebrun og blå med en nærmest metallisk skær.

På trods af sin store farvepragt, så er det dog som oftest ikke dét, man i første omgang lægger mærke til, hvis man er så heldig at møde en isfugl på sin tur.

"Isfuglen hører til gruppen af skrigefugle", forklarer Lars Holm Hansen, der er formand for DOF Vestjylland og også en beundrer af den smukke, blå fugl.

Skrigefugle er en betegnelsen for en gruppe af fugle, der ikke har det, man sædvanligvis vil betegne som en sangstemme. De synger ikke, men udstøder høje skrig i stedet.

"Så den måde, man oftest opdager en isfugl på, er faktisk, at man hører dens høje skrig gjalde", forklarer den lokale DOF-formand.

Og den lydoplevelse må man formode, at langt flere har været forundt den seneste årrække. Chancerne for at opleve en af Danmarks smukkeste fugle er nemlig væsentligt forøget, eftersom isfuglen er i kraftig fremgang.

Der findes omkring 90 arter af isfugle i verden, men langt de fleste lever under meget varmere himmelstrøg. I Europa har vi faktisk kun den ene isfugl, som vi også kender herhjemmefra. For bare få årtier siden var isfuglen en sjældenhed, og dem, der var her, fandtes primært i det sydøstlige Jylland. Men i dag har isfuglen bredt sig til det meste af landet, og den vokser i antal.

Det er vanskeligt at komme med et præcist tal for antallet af ynglende isfugle, for deres reder er meget svære at lokalisere, men DOF estimerer, at der i 2007 var cirka 300 ynglende isfuglepar på landsplan. I den nyeste store undersøgelse ATLAS III (2014-2017), der er den hidtil største kortlægning af danske ynglefugle, var isfuglen en ud af 18 fuglearter, som man gjorde en særlig indsats for at registrere. Og ifølge den undersøgelse vurderes bestanden til at ligge mellem 440 og 942 par. Altså en mulig tredobling. 70-90 par af de ynglende isfugle holder nu til i Vestjylland, vurderes det i den nyeste undersøgelse.

Isfuglen er cirka 17-19 centimeter lang. Det er en standfugl, det vil sige, den overvintrer i Danmark. Den lever langs vandløb og ved mindre søer, hvor den graver en hule ind i bredden, der er omkring én meter lang. Herinde bygger den rede - ikke af grene og mos, men af gamle fiskeben. I foråret får isfuglen unger, som regel to hold, og begge forældre hjælper til med at fodre. Isfuglen spiser små fisk og vandinsekter. Den sidder gerne på grene, der rager ud over vandet, og herfra kigger den ned på bunden på udkig efter bytte, som den dykker ned efter med lynets hast.

"Isfuglen er en lille fugl, og den skal have fisk hver dag, ellers dør den. Derfor er den meget sårbar over for frost. Hvis der er is på vandet, kan den ikke fiske", forklarer Lars Holm Hansen.

"Derfor er langt den vigtigste grund til, at isfuglen er i fremgang, at vi har haft meget milde vintre uden hård frost. Men derudover har vi også lagt mange vandløb tilbage i deres naturlige forløb, hvilket har givet længere strækninger med vand, og derved flere levesteder. Selvom vandmiljøet ikke er godt, så er det dog nok en anelse bedre, end det har været, hvilket også gavner isfuglen. Jo bedre vandkvalitet, jo flere fisk".

På trods af navnet er isfuglen altså absolut ikke fan af frost, is og sne. Faktisk har navnet isfugl intet med is at gøre. Navnet er en fordansket oversættelse fra fuglens tyske navn Eis-vogel, der direkte oversat betyder 'jernfugl', hvilket hentyder til den metallisk skinnende farve i fuglens fjer.

DOF's egen uvidenskabelige afstemning i sin tid talte sit tydelige sprog: Isfuglen er populær. Det kan Lars Hold Hansen tilslutte sig:

"Dens udseende gør, at det er en fugl, mange rigtig gerne vil opleve. Det er også en populær fugl at forsøge at tage billeder af. Og jeg vil også personligt sige, at det er en stor oplevelse, når man ser den. En fugletur, hvor man spotter en isfugl, det er en god dag. Man bliver simpelthen glad hver gang", siger Lars Holm Hansen.

Det nærliggende spørgsmål er, hvor man kan opleve isfuglen her i Vestjylland:

"Tja, det kan man faktisk efterhånden snart alle steder", siger ornitologen.

Ved søer, fjorde, vandløb, grøfter - ja også ved små havne og dambrug - i hele det vestjyske. I DOF’s database er der i årene 2015-2020 indrapporteret over 2000 observationer af isfugl i Vestjylland alene.

Men selvom fuglen nu er ret udbredt, så er det faktisk ikke sådan lige at gå ud og se den.

"Det kan man ikke bare lige gøre! Isfuglen er utrolig hurtig. Som oftest hører man altså blot lyden af den. Er man heldig, ser man det her karakteristiske blå lyn ud af øjenkrogen. Det er sådan, jeg selv har oplevet den langt de fleste gange. Det er yderst sjældent, man opdager den, mens den sidder stille, og man kan iagttage den. Oftest er det for eksempel lystfiskere, der heldige at have den oplevelse, fordi de opholder sig ude i naturen i længere tid og tilfældigt er der, hvor isfuglen så sætter sig", siger Lars Holm Hansen.

Formanden for DOF Vestjylland har dog et par tips og gode råd til den ivrige isfuglekigger.

"Hvis jeg skal nævne nogle steder, hvor jeg ved, der er isfugl i området, så vil jeg nævne: Vegen Å bag ved museet i Holstebro som et godt område. Også de mange vandløb i Klosterheden, her er bæveren med til at skabe gode forhold for fuglen. Mosestien ved Stubbergård Sø vil jeg også fremhæve. Sidst så jeg den selv i Hoverdal Plantage. Men ellers: Tim Å, Hover Å, Søby Sø, Storåen og Nissum Fjord".

Der er altså steder nok. Det afgørende er tilgangen til projektet:

"Man skal have tålmodighed! Måske kan man sidde ude i området i halve og hele dage, hvis ikke man er heldig, at fuglen lige smutter forbi, mens man går. Og så er det vigtigt, at man prøver at tænke som en isfugl, når man ser efter steder, den kunne være", siger Lars Holm Hansen.

Han forklarer, at isfuglen er afhængig af grene, der vokser ind over vandet, så det skal man se efter. Og så må vandet ikke strømme alt for kraftigt, for det nedsætter sigtbarheden, og isfuglen skal kunne kigge ned i vandet for at spotte fiskene. Endelig er årstiden lige nu rigtig god. Isfuglen overvintrer i Danmark. Desuden får vi besøg af trækkende isfugle, der kommer nordfra, og som flygter fra kulden.

"Og helt lavpraksisk så er der ikke blade på træerne, så udsynet er meget bedre, og man har meget bedre chance", siger Lars Holm Hansen.