”Krig er blodig, og Jyllandsslaget er noget af det mest alvorlige, vi har oplevet her på kysten. Det er forfærdeligt at tænke på, hvordan det må have været for dem, der deltog derude”, siger Lemvigs borgmester Erik Flyvholm i sin velkomsttale til mindehøjtideligheden.

Den markerer 100 års dagen og optakten til den officielle indvielse af en speciel mindepark i klitterne ved siden af Sea War Museum i Thyborøn, der fortæller historien om det store søslag. 

Mindeparken består af 26 store granitsten, der alle udhugget som stævnen på et skib, der er ved at gå ned. De er placeret i forhold til hinanden, som de sænkede krigsskibe er fundet på Nordsøens bund af den vestjyske dykker Gert Normann Andersen, der er primus motor bag både Sea War Museum og mindeparken. 

Rundt om granitstenene er der placeret hvide menneskefigurer, der symboliserer de faldne. I første omgang en for hver 55 omkomne. På sigt er målet i alt 8.647 figurer. Præcist placeret så man kan se hvor mange mennesker, der gik ned med hvert enkelt sønderskudt skib.

Ved indgangen til mindeparken er der en sten til minde om de 654 danske søfolk mistede livet på havet under 1. Verdenskrig. Krigshandlingerne sænkede 308 danske skibe og 16 fiskefartøjer.

Mindeparken for Jyllandsslaget sætter Thyborøn og vestkysten på verdenskortet i lighed med slagmarkerne i Alsace, invasionskysten i Normandiet og bombningen af Pearl Harbor på Hawaii. 

Men som noget unikt er det på neutral grund, og i sin symbolik peger krigsmindemærket hverken på en vinder eller en skurk i Jyllandsslaget. Tanken er i stedet at vække eftertænksomhed og vise en gestus over for krigens ofre; uanset hvilket land de kæmpede for.

Billedhuggeren Paul Cederdorff fra Holstebro, der har formet mindeparkens kunstneriske udtryk, har opstillet figurerne i et kaotisk vrimmel for at vise krigsskuepladsens dramatik i de sidste sekunder, før et skib går ned. 

Placeringen i den stride vestenvind i klitterne ved Thyborøn har også spillet ind på Paul Cederdorffs løsning. Han beskriver den selv som under konstant forandring:

”Mindeparken skal opfattes som en levende organisme med et liv i naturens vold og i evig forandring. Sten og figurer vil med tiden skifte farve i takt med vejrligets luner. De vil være udsat for sol, blæst, regn og stille sandpåvirkning.

De vil blive sandblæst, og i et stadigt skiftende liv vil de reflektere lyset og passe ind i det spartanske og voldsomme landskab. Figurerne står med en minimalistisk enkelthed, linjernes bevægelse, lysets formning af materialet til en genkendelig menneskeform.

Den mindste bevægelse i lyset giver indtrykket af et menneske, sløret i tidens gang, og dog opstår en nærhed, der gør oplevelsen til nutid”.

At mindet om ofrene og krigens gru i 1916 også kan vække store følelser i nutiden og erindre os om, at landene omkring Nordsøen aldrig igen må føre krig mod hinanden, var gennemgående træk i de mange taler, der blev holdt ved mindeparkens indvielse den 1. juni. 

Her deltog blandt andre engelske, tyske og danske præster, ambassadører og repræsentanter for søværnet samt ikke mindst efterkommere af de to 
flådeadmiraler, der i sin tid på henholdsvis tysk og engelsk side styrede slagets gang. 

Et håndtryk og et kram mellem Nicholas C. Jellicoe, barnebarn til admiral Jellicoe, og Richard Scheer-Hennings, oldebarn til admiral Scheer, markerede et nært venskab mellem to mennesker med familiebånd til slaget. Men også en fuldstændig forsoning mellem to lande, der 100 år forinden var hinandens værste fjender.  

Det er Gert Normann Andersens mangeårige og utrættelige indsats, der har skabt mindeparken. Han er tilfreds med resultatet:

”Det er dejligt, at vi nåede det her til 100 årsdagen. Det her kan man jo kun gøre én gang”, siger Gert Normann Andersen.

Han glæder sig over, at mindeparken er placeret i Thyborøn, hvor der er god plads og frie rammer.

”Det er jo også her ud for, at den blodigste del af slaget stod”, siger Gert Normann.

Sammen med bestyrelsen for mindeparken arbejder han videre med at finde de sidste af de 23 millioner kroner, der skal til for at fuldende opstillingen af de 8.647 figurer. Der er også planer om at udnytte de små, røde pakhuse bag Sea War Museum.

Med krigsmindemærket har Gert Normann Andersen dog allerede mejslet et granitstreg under især de to sidste ord i det budskab, som han har skrevet til alle besøgende, der går ind i Sea War Museum: 

”Krig er tragedie og skal ikke forherliges, men historien skal fortælles og ofrene mindes”. 

Sea War Museum Jutland er skabt af dykkeren og erhvervsmanden Gert Normann Andersen fra Holstebro, der som ung dykker udforskede vraget af U-20. Det var denne ubåd, som i 1915 sænkede passagerskibet Lusitania og ændrede den amerikanske holdning til krigen. 

Året efter strandede U-20 på den jyske vestkyst et par kilometer syd for Thyborøn, og i dette vrag mærkede den unge Normann historiens vingesus. Det gik op for ham, at verdenshistorien lå lige uden for døren.

Siden har han samlet kulturgenstande fra første verdenskrig og har som indehaver af det store subsea-firma JD-Contractor A/S selv bekostet en lang række dykkerekspeditioner i Nordsøen. Sea War Museum kan derfor vise en enestående samling, som ikke kan ses andre steder.

Museet er indrettet i historiske bygninger, som tidligere tilhørte Vandbygningsvæsenet. Det skal med tiden indgå i et større museums-område med flere forskellige specialmuseer. Nogle er allerede på plads, herunder Kystcentret, som er et oplevelsescenter for børn og voksne, samt et koldkrigsmuseum i en tidligere tysk bunker. Senere kommer der udstillinger af skibsportrætter, af dykkerudstyr gennem tiderne, af miner og meget mere.

Sea War Museum støttes økonomisk af Realdania, Lemvig Kommune og JD-Contractor A/S og har desuden en stor privat støttekreds i Maritimhistorisk Selskab.

Sea War Museum åbnede i efteråret 2015. Mindeparken for Jyllandsslaget blev indviet den 1. juni 2016.

Kilde: Sea War Museum

Artiklen er produceret i samarbejde med Lemvig Kommune