Med øllet som omdrejningspunkt

AS5I0752(1)
Jens Grøn elsker øl - men faktisk endnu mere at lave det. Siden 2014 har han forfulgt drømmen og kan nu med stolthed titulere sig som brygmester.

Tekst: Gert Astrup-Jepsen . Foto: Henrik Vinther Krogh

Men også som campingfatter, eventmaker, foredragsholder m.v. Pilgårdvej 12 i Nr. Nissum fremstår i dag som et større aktivitetsområde. Her er en flot camper-plads, hytter til Bed & Breakfast, velassorteret gårdbutik, foredragslokale og ikke mindst et skønt wellness- og overnatnings-område.

Sidstnævnte er anlagt i en have, der med kreativitet og idé-rigdom er blevet udvidet til en hel sanse-have med spændende stier, vidunderlige udsigter og små anlæg og hvileområder. En sand perle, som altså i dag er meget mere end “blot” øl.

Der bliver brygget meget øl – helt præcist kommer 22.000 halve liter på flasker om året. Der kunne sagtens produceres og sælges langt mere, men Jens Grøn har valgt at begrænse salget til egen gårdbutik og ganske få lokale seværdigheder og serveringssteder.

Han har i øvrigt udviklet en lille sjov gimmick, som vist ikke ses hos andre mikrobryggerier. Øl skal jo først brygges, så lagres og til slut på flaske. Det tager tid – øllet skal typisk lagre i ca. 3 uger. Har man været på et daglangt øl-kursus, kan man i Nr. Nissum vælge at få andre øl af samme slags med hjem på selve dagen – eller man kan lade sig fotografere og tre uger senere afhente flaskerne med sjove, individuelle etiketter. Det synes rigtig mange godt om.
 
AS5I0777

"Øllet, ølbrygningen og de mange dermed tilknyttede historier og anekdoter er stadig det, der trækker gæsterne til. Men i dag er camper- og wellness-aktiviteterne det bærende element i forretningen. Man kan komme til os og få strikket sit arrangement individuelt sammen. Det mest populære er nok det mindre vennehold, der starter med en brygge-oplevelse – simpelthen er med til at producere øl – derefter en kulinarisk oplevelse, en tur i sauna- og spa-anlæggene samt overnatning enten i en camper, luksus-shelter, B&B-hytte eller i vores flotte og velindrettede gæstehytte", siger Jens Grøn.

"Det startede med fire vennepars fælles interesse. Nu er det så blevet mit og min kone, Hannes, fuldtidsprojekt. Det stopper ikke her – vi har stadig ambitioner og interesse i nye tiltag. Mange offentlige regler driller måske nok engang imellem, men omvendt kan vi mærke, at lokalområdet med kommunen i spidsen er glade for aktiviteterne og understøtter vore ideer", siger Jens Grøn.
AS5I0785

Vi ønsker øl og hygge, længere er den ikke

Et godt eksempel på det populære døgn-ølarrangement er Sig Ølklub. Den lille klub – fem medlemmer – fra Varde-egnen smager normalt til klubaftener en masse øl. Hver kommer med tre special-øl, som smages, vurderes og bedømmes.

"Det var muligheden for at kombinere hyggen og ølsmagningen, der gjorde, at vi valgte Nr. Nissum Håndbryg til vores lille udflugt. Vi skal jo lige have øllet ud af kroppen, før vi kan sætte os bag rattet og køre hjem, og efter en lang og spændende dag med en masse sjove beretninger om øl og øl-entusiaster, var det skønt at slappe af og spise herude hos Hanne og Jens. De kræser bare om os gæster og skaber en hyggelig og afslappende atmosfære. Vi havde en super-oplevelse" siger Anders Illeborg fra Sig Ølklub.

AS5I0780
Arrangementer
16. maj 2024
Biohuset, Lemvig kl. 17.30
Stella. Et Liv
Det går fra slemt til værre. Fra at være udstødte og udnyttede som billig arbejdskraft p...
16. maj 2024
Biohuset, Lemvig kl. 20.00
Civil war
Ny film af Alex Garland som tidligere har stået bag film som EX Machina og Annihilation. I filmen...
16. maj 2024
Bovbjerg Fyr, Ferring kl. 15.00
Historier om himmel og hav
Nordisk Teaterlaboratorium og fyrfrivillige skaber sammen fortællinger om himmel og havVi starte...
16. maj 2024
Kirkehuset, Lemvig kl. 10.00-12.00
Kirkens Dagligstue
Aktuelle udstillinger på museet - samt lidt om Pernillev/ Pernille Rom Bruun, vikarierende lede...
Se alle arrangementer