Forfriskende nyt på Mathilde Kaj i Lemvig

AS5I0677
Mørbradbøf med bløde løg, stjerneskud eller fish & chips. Nej, det finder du ikke her. Hos Brokmans har de måske ikke verdens største menukort, men det er forfriskende anderledes.

Tekst: Gert Astrup-Jepsen . Foto: Henrik Vinther Krogh og Mads Krabbe

Vi er på besøg på Lemvigs seneste skud på den kulinariske stamme. Efter et par år, hvor mange nok har undret sig over den tomme bygning på spidsen af den kaj, der bærer navn efter fragtskibet Mathilde fra efterkrigstiden, er der nu indrettet en helt ny og spændende frokostrestaurant.

Navnet er “Brokmans”, og så er det klart signaleret, at her regerer en Brokman, Rebekka. Med god og kyndig assistance fra sin mor og et smilende og imødekommende personale.
AS5I0734
Er Brokmans da så anderledes? Ja, det vil vi påstå. Øllebrød med havtorn og flødeskum, tyrkiske æg og yoghurt med surdejsgranola, det finder man ikke på menukortet mange steder. Men det gør man her i Lemvig. Vi besøgte restauranten en herlig varm og stort set vindstille sensommerdag, og det hjælper naturligvis altid på det hele. Men vejrgudernes gunst til trods var det dejligt at se tilstrømningen af gæster, og det var nemt at fornemme, at man både nød udsigten, stemningen og naturligvis maden.

Lige til det med udsigten. Den fås ikke bedre. Lige foran restauranten ligger det flotte havnebassin, på den ene side østhavnen med bl.a. den ikoniske klimacenterbygning, Klimatorium, og på den anden side Strandvejen med de høje træer op mod byens smukke golfbane. Og har man de stærke briller på, så kan man se ud over Limfjorden og helt over til Thy.
AS5I0689
Her er ingen grund til “brok”. Brok var der heller ikke på læberne, da min ledsager og jeg fik serveret de to gange to stykker smørrebrød, vi havde bestilt. Hold da op - her var tale om et gedigent måltid - baseret på det lækreste brød, man kan forestille sig. Vi havde begge valgt et stykke med høns og æble, jeg derudover et stykke med kuller og agurk og min ledsager et stykke med græskar og dukkah. Det skal smages, det er svært at beskrive. Men ingen tvivl om, at stilen er god mad lavet fra bunden - og det kan udtrykkes som i den gamle Daloonforårsrullereklame: Ligger godt til maven. 

Vi flottede os og købte en flaske rødvin til. Her skal ikke slås så meget på stortromme - der var tale om eneste rødvinstilbud - en georgisk vin - men pyt med det. Det er ikke på vinkortet, at Brokmans tager kegler. Det er på den gode og veltilberedte mad - i øvrigt også et bredt drikkevareudbud med kolde og varme sager - hyggen, stemningen og udsigten.

Brokmans er en frokostrestaurant, der bliver et helårstilbud til byens borgere og turister. Det hilser vi velkomment. Herligt, at Mathilde Kajs fløjbygning ikke længere står tom. Nu emmer den af liv og hygge.
AS5I0713
AS5I0678
AS5I0724
Arrangementer
15. maj 2024
Harboøre Kirke, Harboøre kl. 19.00
Højskolesangaften
Harboøre Kirke inviterer til højskolesangaften rundt om klaveret.Vi vil synge et udsnit a...
15. maj 2024
Kirkehuset, Nr. Nissum kl. 19.30
Storm P og evangeliet
En aften i godt selskab med Storm P og tidl. Domprovst Niels Chr...
16. maj 2024
Biohuset, Lemvig kl. 17.30
Stella. Et Liv
Det går fra slemt til værre. Fra at være udstødte og udnyttede som billig arbejdskraft p...
16. maj 2024
Biohuset, Lemvig kl. 20.00
Civil war
Ny film af Alex Garland som tidligere har stået bag film som EX Machina og Annihilation. I filmen...
Se alle arrangementer