Tante Andantes Hus

Hjertelig velkommen til Tante Andantes Hus, Lemvig

Et skægt og rart sted for børn i følge med voksne.Bliv udfordret til at bruge fantasien, lege, synge, danse, male, opfinde eller fortælle historier.

Du kan klæde dig ud, blive sminket, klistre, spille dukketeater, prøve grævlingehulen eller Pippis hest, sidde på Askefis toilet, spille på instrumenter i Kvinkelinkehaven, hamre og banke i Skipper Skræks Skur eller sejle en tur med skibet Andrea

Huset er handicapvenligt, og vi har en hyggelig cafe og en lille butik der begge er åbne når huset er åbent.

Formål

Tante Andantes Hus, Lemvig er et børne- og familiehus, hvor formålet er at udvikle og formidle kultur og undervisning af, med og til børn.

Vi er et musisk hus, hvor man kan komme og lege, være, forundres og lære. Vi benytter os af musisk-kreative elementer som sang, musik, kunst, drama, lyrik og bevægelse.

Ideen er skabt af lærer og cand.phil. i musik, Benedicte Riis, som har brugt nordisk børnelitteraturs store forfattere Halfdan Rasmussen, Astrid Lindgren og Thorbjørn Egner som sine primære litterære inspiratorer. Hun har derfra lavet musik, leg, rum og læring og altså et Tante Andante Hus.

Vores ønske er at invitere børn og voksne ind i dette univers, så I kommer glade, klogere, inspirerede og lidt tossede ud igen.

Arrangementer
22. september 2023
Helligåndskirken, Hvide Sande kl. 16.00
Finale - Hvide Sande Masterclass
Finale-koncertKom med til en festlig afslutning på det 17. Hvide Sande Masterclass til en farveri...
22. september 2023
JyllandsAkvariet, Thyborøn
Maxi Guide
Vestjylland og Puch Maxi er muligvis to alen af samme stykke. Man kan måske endda gå så langt a...
22. september 2023
Klimatorium, Lemvig kl. 10.00-15.00
Besøg Klimatorium
Gratis besøg - på egen hånd - i KlimatoriumKlimatorium og udstillingen “Klima uden grænser”, e...
22. september 2023
Lemvig Idræts- & Kulturcenter, Lemvig kl. 19.30
Lemvig-Thyborøn Håndbold mod TTH Holstebro
Fredag d. 22. september tager Lemvig-Thyborøn Håndbold imod TTH Holstebro, når det er blevet ti...
Se alle arrangementer