22 frivillige fjordfiskere hjælper en forsker med at finde svaret på,
hvorfor fiskeriet i Nissum Fjord i en lang årrække har været så elendigt.

Det er en helt almindelig, idyllisk lørdag morgen i den lille fjordhavn ved Felsted Kog Havn. I bunden af Nissum Fjord; tæt på Storåens udløb. Man renser net, drikker kaffe og snakker fisk, vind og vejr. 

I årevis har hovedemnet for samtalerne i de ti små havne rundt om Nissum Fjord været, hvor ringe fiskeriet i fjorden er i forhold til ’i gamle dage’. 

Trods historiske forsøg på at tørlægge den 70 kvadratkilometer store brakvandssø mellem Storåen og bag tangen ud mod Nordsøen – vestenvinden forsøger sig stadigt i de nordligste og mest lavvandede dele – har der nemlig altid været fiskeri i Nissum Fjord. Gamle fiskere kan huske, hvordan der i 1960’erne årligt kunne landes alene 70-80 ton ål fra fjorden. I vore dage er det samlede erhvervsfiskeri reduceret til maksimalt to-tre ton. Ål, skrubber, helt og alle andre spisebare fisk iberegnet.   

Teorierne om hvorfor, det er gået sådan, er mange. Skarven, landbruget, spildevand, ulovligt fiskeri, slusen, oprensning af Vandkraftssøen i Holstebro eller klimaforandringernes påvirkning af de nordatlantiske havstrømme. Det er blot nogle af de mulige forklaringer, der luftes mand og mand imellem, når fjordfiskeriet drøftes hen over en balje, hvor bunden knapt er dækket af dagens fangst. 

Seniorrådgiver Søren Berg fra DTU Aqua i Silkeborg har fulgt forholdene i de vestjyske fjorde i mange år, men har umiddelbart ikke en god og præcis forklaring på det svigtende fiskeri i Nissum Fjord.  

”Både åle- og skrubbefiskeriet er gået stærkt tilbage. Mens ålefiskeriet er faldet langsomt over en lang årrække til stort set ingenting, så faldt skubbefiskeriet pludseligt sammen. Årsagerne er meget dårligt undersøgt, og det er underligt, da der fortsat er et fint skrubbefiskeri i Ringkøbing Fjord, hvor fiskeriet efter helt også er bedre end i Nissum Fjord. Forskellene kan derfor være anderledes miljøforhold i Nissum Fjord, der er noget mere lavvandet, og hvor det er meget sværere at styre saltindholdet”, siger Søren Berg. 

Fjorden har flere fredningszoner og en detaljeret bekendtgørelse, der blandt andet freder laks og ørreder, ligesom der er regler for, hvilke og hvor mange redskaber, de forskellige fiskere må bruge. Søren Berg er fagligt medlem af det dialogforum for fiskeriet i fjorden, hvor de forskellige fiskeri-interesser – fra erhvervsfiskere over fritids- og bierhvervsfiskere til lystfiskere - forsøger at tale sig frem til en fælles forståelse af, hvordan fiskeriet administreres. 

Her foreslog seniorrådgiveren, at man satte en videnskabelig undersøgelse i gang af fiskebestanden i Nissum Fjord. 

”Formålet er at undersøge, hvordan hele fiskebestanden er skruet sammen i de forskellige dele af fjorden, og hvordan bestanden udvikler sig. Fiskerne ved jo godt, at fiskebestanden forandrer sig hen over året, men det er interessant at få sat rigtige tal på over en længere tidsperiode. De kan bruges som argumenter og indgå i et bredere billede af vilkårene i fjorden. 

For eksempel i sammenligninger med skarv-tællinger: Går fiskebestanden op, når skarvbestanden går ned? Og i forhold til bifangst så finder vi ud af, hvor og hvornår det er bedst at fiske. Alle er jo interesseret i, at man fisker uden bifangst efter de forskellige arter. Så når vi ved noget mere om forholdene, kan resultaterne blive brugt i rigtige mange sammenhænge”, siger Søren Berg.

I 15 år har hans kolleger fulgt det kystnære fiskeri på landsplan gennem såkaldt indeksfiskeri i ”Nøgle-fiskerprojektet”, hvor der hver gang fiskes med bestemte redskaber på den samme måde. Det fortæller ikke, hvor mange fisk der er i vandet, men viser over tid og i sammenligning mellem de forskellige områder udviklingen i fiskebestanden. I Ringkøbing og Nissum Fjorde medvirker tre lokale fjordfiskere i det landsdækkende forsøg, og Søren Berg foreslog, at man på samme måde iværksatte det videnskabelige fiskeriprojekt i Nissum Fjord.   

Havnegruppen under Nissum Fjord Netværket tog godt imod ideen og indkaldte i 2016 til et informationsmøde på Skærum Mølle ved Vemb. Der kom 72 fjordfiskere med interesse i Nissum Fjord, og til projektlederen Søren Bergs store glæde meldte 21 fritidsfiskere og en enkelt bierhvervsfisker sig til at deltage i forsøgsfiskeriet. De er fordelt på hold, der har ansvaret for hver sin del af fjorden. 

”Hvis det skulle laves med betalt arbejdskraft, så ville det koste kassen. Så det er helt afgørende for projektet, at der er frivillige, der stiller sig til rådighed”, siger Søren Berg. 

Med støtte fra Lemvig og Holstebro Kommuner er der indkøbt redskaber, som kun må bruges til det forsøgsfiskeri, som de frivillige gennemfører én gang i begyndelsen af hver måned fra marts til oktober. Til gengæld har de dispensation til at fiske i de fredede områder, hvis blot de sætter de tre valgte garntyper mellem DTU Aquas flagbøjer.  

Og de kan beholde den spisebare del af fangsten, når alle fisk er målt og registreret. Laks og ørreder skal dog fortsat straks sættes ud igen. 

”Det har krævet lidt overtalelse, at alt skal tælles med. Selv den mindste hundestejle”, siger Søren Berg.

Denne lørdag morgen er der to hold på fjorden for at forsøgsfiske. Magasinet tager i første omgang med Viggo T. Jakobsen fra Bording og Dennis Jespersen fra Sdr. Nissum ind i den fredede del af Felsted Kog. Tæt på Storåens udmunding. 

”Tidligere kunne man fange 20 skrubber i et garn. Nu er der på en god dag højst fem. Og herinde forventer vi ikke det helt store”, siger Viggo T. Jakobsen, mens båden ’Sapa’ styres hen mod de fire bundstående garn, som aftenen forinden er sat tæt på de store rørskove i denne del af fjorden. 

Redskaberne står altid i samme rækkefølge: Først et stormasket skubbegarn, så et heltgarn, dernæst et finmasket sildegarn, og til sidst igen et skubbegarn. 

Viggo T. Jakobsen får til dels ret. Der er ingen skrubber i garnet. Kun en 39 centimeter lang ørred, der straks sættes ud igen. Men i sildegarnet er der en brasen og nogle aborrer.

Det hele måles og registreres i et skema for hvert enkelt garn, og Dennis Jespersen noterer med hjælp af mobiltelefonen den præcise gps-position for dagens fangst. En vigtig del af forsøgsprojektet er også at notere sig resultaterne på de dage, hvor der er meget lidt eller ingenting i garnene. 

Dennis Jespersen har sammen med sin far altid fisket efter skrubber i fjorden og skal mindst seks-syv år tilbage for at huske et fangstår, hvor der var noget, der lignede en opblomstring i skrubbe-bestanden. 

”Der er ikke planter nok i fjorden. Det er ligesom, at vi skal tættere på slusen i Thorsminde, for at saltindholdet er godt nok. Det er vi ved at indhente nogle tal på”, siger Dennis Jespersen, der er medlem af forsøgsprojektets lokale styregruppe. 

Han frygter, at fjordfiskeriet risikerer at blive sat helt i stå, og ser derfor tidshorisonten for det videnskabelige forsøg som et væsentligt argument for at være med:

”Nogle her i havnen spørger os, hvad vi får ud af at være med i forsøget. Mit svar er, at man har lovet os, at det varer i hvert fald ti år. Så længe kan vi vel så få lov til at fiske i fjorden”.

De frivillige er inddelt i ni hold med Freddy Skov-Jensen fra Fjand som lokal koordinator. Qua sin tidligere uddannelse har han deltaget i flere videnskabelige forsøg, ligesom han med maske, snorkel og svømmefødder har dykket i fjorden igennem årene. 

”Jeg kan se, hvordan bunden flere steder har ændret sig, siden jeg begyndte at komme her i 2001. Der er virkelig områder, der er helt anderledes. Ved at gå med i forsøgsfiskeriet bliver der syn for sagen, og vi kan vise, hvad der foregår her. Gør vi ikke det, så træffes der måske nogle beslutninger, som vi ikke har indflydelse på”, siger Freddy Skov-Jensen.   

Han har i sin professionelle karriere været med til at udvikle elektriske køretøjer, mejetærskere og IC3-toget. Evner, som også kommer forsøgsfiskeriet til gode, i form af en særlig aluminiumsrive, som Freddy Skov-Jensen har konstrueret til at tjekke plantevæksten på fangststederne. Riven sænkes ned på bunden og trækker planterne med op, så de også kan registreres på skemaerne med dagens fangst. Plantedele i garnene noteres også. 

Den del af forsøget sker i samarbejde med biolog Jane Gross fra Lemvig Kommune der i flere år har forsøgt at finde ud af, hvordan man kickstarter plantevæksten på bunden af fjorden. Ålegræs og havgræsser er vigtige for fiskebestanden. Fjordfiskerne vil derfor også gerne yde et bidrag til planteforsøgene, der blandt andet går ud på at udplante bundplanter fra Ringkøbing Fjord.       

”Planter stabiliserer bundforholdene, så er der flere byttedyr til stede i form af muslinger, børsteorme og smårejer”, forklarer Søren Berg fra DTU Aqua.  

Fra Felsted Kog skal vi videre mod Mellemdyb; et af fjordens tre bassiner. Vi sejler derfor mellem de tre kunstigt skabte småøer ved Felsted Kog Havn – poldene – der ligger som historisk vidnesbyrd om den store, mislykkede tørlægning af Nissum Fjord. Her er sejlrenden til Thorsminde ikke oprenset i årevis, og flere steder er der kun 30 centimeter vand. 

På en sandbanke foran poldene møder vi en koloni af skarver. Den fredede fugl som fjordfiskerne anser for at være en af hovedårsagerne til fiskeriets nedgang.

”Jeg har set mere end 1000 skarver samlet på sandøen. Man siger, at hver skarv spiser 500-600 gram fisk i døgnet. Så kan man jo bare gange op”, siger Freddy Skov-Jensen.  

Han ser gerne, at fjordfiskerne får tilladelse til at regulere skarv-bestanden, og det måske kan organiseres i hold på samme måde som forsøgsfiskeriet, der har givet en anderledes indsigt, sammenhold og nye bekendte i fjordens små havne.

”Vi mødes til fælles møder på Skærum Mølle to gange om året, og der diskuteres mange ting på kryds og tværs, når vi hører, hvad de forskellige hold har oplevet ude på fjorden”, siger Freddy Skov-Jensen. 

Ude midt på fjorden er ægteparret Hilda og Peter Schramm fra Ulfborg i gang med at rode med planteriven og tømme deres forsøgsgarn. Der er en del krabber og nogle få aborrer. Skrubber kniber det fortsat med at få i nettene i dag, selvom de ellers i forsøgets første fire måneder har udgjort halvdelen af den registrerede fangst, der også præges af skaller, aborrer og helt. 

”Der er græs nok på bunden her, og sidste år var det et godt sted at fange skrubber og helt. Men denne gang er der ikke helt så mange, som jeg havde regnet med”, siger Peter Schramm. 

Efter at Hilda Schramm har opmålt alle fisk og smidt undermålerne ud igen, er der kun to skrubber til aftensmaden. 

”Jeg tror, at vi skal overveje at begynde at lave krabbe-suppe”, siger Peter Schramm.

Fiskebestanden i Nissum Fjord er en blanding af fisk, der trækker ind fra Nordsøen gennem slusen ved Thorsminde, og fisk der foretrækker at leve i fersk- og brakvand. Fjorden er også vandringsrute for en af landets fineste laksebestande, der gyder i Storåen og vokser op i havet. 

Fjordens 21 erhvervsfiskere og cirka 200-300 bierhvervs- og fritidsfiskere driver redskabsfiskeri efter især skrubber, helt og sild, men der fanges også aborre, skalle og i mindre omfang gedde, tunge og hornfisk. Helten er et særkende for de vestjyske fjorde, hvor op til 95 procent af alle helt i Danmark fanges i Ringkøbing og Nissum Fjorde. 

Lystfiskere fanger sild ved Thorsminde samt laks og ørred i Storåen.