Bæveren - naturens ingeniør

313___B__ver

Ligesom ulven deler bæveren vandene: naboerne er sure på den, andre fascineres af den, naturen trives med den, og turisterne er nysgerrige på den brune gnaver, der ikke putter med sin
tilstedeværelse.

I 1999 fik Klosterheden nye beboere, da 18 tyske bævere blev sat ud i naturen. Her 18 år efter skaber bæveren både begejstring og skepsis. Det var nemlig 18 nye medlemmer af naturen, som skulle ’integreres’ blandt vestjyderne. Eller gen-integreres kan man sige. Bæveren har været hjemmehørende i dansk natur, men har været uddød i over 1000 år. 

Dog var det ikke ren nostalgi, der lå bag, da man valgte at genudsætte dyret. Bæveren er nemlig en gnaver med ganske særlige egenskaber. 

"Vi har i Danmark gennem mange år oplevet visse dyrearter blive mere og mere truede. Og det var den udvikling, bæveren kunne være med til at afhjælpe", forklarer skovrider ved Naturstyrelsen Vestjylland, Thomas Borup Svendsen. 

Han nævner især padder og flagermus, som nogle af de truede arter. Med sin naturlige adfærd gør bæveren to ting, der er særligt gavnligt for biodiversiteten - altså mængden og alsidigheden af planter og dyreliv:

Bæveren bygger sin hule under vand. Her er den blandt andet beskyttet mod rovdyr. Derfor bygger den dæmninger, som opstemmer vand, så der i stedet for små rislende grøfter pludselig opstår oversvømmede arealer; søer, hvor bæveren kan bygge sit bo. 

Derudover fælder bæveren træer. Det gør den både for at få byggemateriale til sine dæmninger, men også som mad. Bæveren er nemlig planteæder og lever af små grene og bark. Den spiser også andre planter for eksempel åkander og tagrør.


314___B__ver

Rod er en del af naturens orden

De nye søer og de væltede træer er noget, der markant ændrer den vestjyske natur. Til glæde for mange, forklarer Thomas Borup Svendsen:

"Arealerne med tilbageholdt vand er rigtig gode for fugle, frøer og tudser. Vandet giver også et øget antal insekter med tilknytning til vandmiljøet, og det er rigtig godt for flagermus, som netop lever af insekter. De fældede træer efterlader bunker af dødt ved, som igen er godt for svampe og insekter. Bæverens dæmninger i sig selv er levested for en masse arter, og de fældede træer danner lysninger, som igen er en anden biotop med grobund for nye planter".

I 2014 konkluderede Aarhus Universitet (DCE), at bæverens påvirkning af landskabet i Klosterheden er ’udtalt’, som man skriver. Bæveren har med andre ord været godt i gang med at fælde træer, bygge dæmninger og skabe oversvømmede områder. 

DCE konkluderer videre, at de nye naturtyper allerede skaber grobund for flere typer af græs og urter, og at de nye vandområder forbedrer forholdene for en række insekter, vandfugle, padder og visse fiskearter.

Bæveren i retten

Men selvom bæveren er en fredelig gnaver, har den alligevel levet en omdiskuteret tilværelse lige fra start. 

Dens smag for frugttræer har bragt den i fedtefadet flere gange, og mange naboer til den nye beboer har oplevet at få fældet træer i haven, mens landmænd får arealer oversvømmet. 

Har man problemer med en bæver, er det Natur-styrelsen, man skal kontakte. De vil i sådanne tilfælde træde til for at afhjælpe problemerne. Det kan være hegn omkring træer, som skal sikres. Men i 85 procent af alle tilfælde af ’afværgeforanstaltningerne’, som det hedder, har der været tale om at regulere eller helt fjerne en dæmning, som gav anledning til problematiske oversvømmelser. 

I takt med at bæverbestanden er vokset, er antallet af henvendelser til Naturstyrelsen steget. Det allerførste år fik man to henvendelser om hjælp til bæverproblemer; i 2016 var tallet 38. 

Hele to gange er bæveren havnet i en retssag. Første gang var det Danmarks Sportsfiskerforbund, der trak Miljøstyrelsen i retten med krav om at stoppe bæverudsætningen, da man var nervøs for fiskeriet. Sportsfiskerforbundet tabte sagen. 

Senest har bæveren været i retten - og dermed også mediernes søgelys - i en sag fra i år, hvor en lodsejer har lagt sag an mod Miljøstyrelsen med krav om erstatning for tab af træer. Der falder dom i sagen til december. 

Det er første gang, en sag om erstatning for vilde dyrs skader kommer i retten i Danmark, og Miljøstyrelsen kræver at blive frifundet, da bæveren er en lov-ligt udsat art, som gerne på sigt skal indgå som en naturlig del af den danske natur på linje med alle de andre dyr, som har været her længere, men som også forvolder skader indimellem. 

Miljøstyrelsen har udtalt gennem deres advokat, at det er muligt at søge om tilladelse til at skyde såkaldte problembævere. Men selvom bæveren er ildeset blandt en del af sine naboer, har ingen dog gjort brug af den mulighed.

592___B__ver

Bæveren trækker masser
af gæster

Ud over de sure opstød fra naboer, landmænd og lodsejere, der oplever gener, så er bæveren også genstand for en stor, positiv interesse. En tidligere opgørelse viser, at der de seneste år er afholdt over 1000 guidede bæverture i Klosterheden med over 30.000 gæster.

Folk er nysgerrige og interesserede i at se, hvad den lille ingeniør har udrettet. Og de går ikke skuffede hjem, for bæveren er ikke et dyr, der putter med sin tilstedeværelse, siger Thomas Borup Svendsen: 

"Man er ikke i tvivl, når der har været en bæver. Man kan se meget tydelige spor i terrænet med fældede træer, vand og dæmninger".

Der er altså garanti for en god naturoplevelse, når man besøger bæverens territorie. 

Dog er det sjældent, at man oplever at se selve dyret. 

Bæveren er sky, og så er den nataktiv. Om dagen sover den i boet, men om foråret og sommeren kan man være heldig at se den i morgen - og aftentimerne. Nu er efteråret ved at gå på hæld. Bæveren har brugt tiden på at samle forråd. I tilfælde af at det bliver en hård vinter, har den fældet grene, som den har trukket ned under vandet, hvor de holder sig friske. 

Om vinteren har den et nedsat aktivitetsniveau, og det er mørkt, når den engang imellem kommer frem. Derfor må man vente på foråret, hvis man har lyst at prøve, om man kan opleve det forholdsvis nye dyr i vestjysk natur med egne øjne.

tr__

Faktaboks

Bæveren er en gnaver. Den er planteæder og lever af planter, bark og grene.
En bæver kan blive 95-135 centimeter lang og veje cirka 25 kilo. Den kan blive op til 25 år, men de fleste bliver dog kun syv-otte år.
Et bæverpar lever sammen for livet og får et kuld unger om året på et til tre stykker.
I begyndelsen blev bæveren udsat seks steder langs Flynder Å i Klosterheden. 

I dag har bæveren spredt sig over en stor del af Vestjylland, og der findes bæver i hele Flynder Å-systemet, Storåen og sidevandløb, Husby Sø, Nørresø, Damhus Å, Ramme Å, Fårmølle Å, Nees Sund, Grønkær Bæk. Videre ud i landet er der bævere ved Skjern Å og Vidkær Å ved Års. Der er nu bævere helt oppe i Thy og helt nede ved Varde Å.
På grund af den store udbredelse er tidligere metoder til at tælle bævere ikke længere brugbare ifølge seniorrådgiver ved Aarhus Universitet Morten Elmros, der er forfatter til en rapport fra i år om bæverens udbredelse i Jylland. Det mest præcise bud på antallet af bævere i Jylland er mellem 170 og 200.

Alopex Media

Tekst og billeder til denne artikel er produceret i samarbejde med Alopex Media.
Alopex Media er en naturfotografisk virksomhed, der ligger i Staby. Bag virksomheden står naturfotograf Mikkel Jezequel og journalist Kamilla Husted Bendtsen.
Alopex Media leverer tekst og billeder fra og om naturen til diverse magasiner, virksomheder, hjemmesider, bøger mv. 

Naturfotograf Mikkel Jezequels bedste skud sælges desuden som prints til hjemmet på webshoppen naturbilledertildinbolig.dk, hvor der blandt andet er en kategori udelukkende med vestjyske landskaber. 

Læs mere på alopexmedia.com eller på
naturbilledertildinbolig.dk 

Arrangementer
29. marts 2024
Bovbjerg Fyr kl. 13.00-15.00
Bag pandekager
Bag din egen pandekage over bål i FyrhavenDu kan bage din egen pandekage over bål i fyrhaven samme...
29. marts 2024
Hjerl Hede, Vinderup kl. 10.00-16.00
Ecoprint på tekstil
Workshop med naturens farverKom på seks timers workshop, hvor du lærer at arbejde med naturen...
29. marts 2024
Hjerl Hede, Vinderup kl. 11.00-15.00
Lav halvhandsker fra Lyø
Workshop om historisk strikIklæd dig historisk strik, som du selv har lært at lave.Over hele lande...
29. marts 2024
Iskunsten, Thyborøn kl. 13.00-15.00
Østerssmagning i Iskunsten
Kom til østerssmagning i Iskunsten denne påskeLangfredag, den 29. marts 2024, kan du få en hel...
Se alle arrangementer