I forhold til sin beskedne størrelse har gærdesmutten et forholdsvist stort næb. Det er langt og tyndt. Gærdesmutten er insektspiser. Det tynde næb duer ikke til at spise frø og kerner, men er fantastisk til især edderkopper, der er noget af dét, gærdesmutten særligt går efter. Dens evige jagt på edderkopper får den til at færdes på en særlig måde. Man ser den for eksempel ikke spankulere rundt midt på græsplænen.

Fuglen er meget vims, den smutter rundt langs grenene i buskadset, i sivene ved åen eller langs husmuren. Ofte ser man den som en lille, hurtig, brun skikkelse, der smutter videre i en fart, og den færdes gerne ret tæt på jorden i sin søgen efter føde.

"Man kan let forveksle den med en mus i farten", forklarer Leif Novrup.

Vinteren er dog ikke den bedste årstid at fange insekter og edderkopper på. Maden er knap, og der skal ret meget føde til for at holde varmen, selvom man er en lille fugl.

Det er derfor, mange gærdesmutter går til i de kolde måneder.

Den lille fugl med strithalen har dog et trick, der kan hjælpe den gennem vinteren, og netop denne vinter har været særlig for Leif Novrup, for han fik lov at opleve det med egne øjne.

"Jeg er over 80 i dag, og nu så jeg det endelig for første gang i mit liv efter at have læst om det så mange gange," siger han og fortæller videre:

"Gærdesmutten lever normalt alene og ikke i flok, men om vinteren søger fuglene sammen, når de skal sove. De kan krybe mange sammen for natten, og det hjælper dem med at holde varmen. Rekorden er fra England, hvor man så hele 70 gærdesmutter sidde sammen i en rede. I år så jeg fire gærdesmutter sidde i en klump i en busk foran mit vindue, de fløj videre sammen for natten", fortæller ornitologen om den store oplevelse.

Om vinteren sover "gærdesmutteklumperne" gerne i mejsekasser i haven. I naturen bygger fuglene vinterreder, som de sover i. Det er noget særligt for  gærdesmutten, at den også bygger om vinteren, og rederne er lette at kende.

"Reden er helt rund og bygget af mos og blade", forklarer Leif Novrup.

Her i foråret er det slut med at sove vinge mod vinge. Nu bliver fuglene i stedet rivaler og udser sig hver sit territorium.

Gærdesmuttehannen får travlt. Han skal bygge mange store reder. Det er betydelige mængder grønt mos, der skal flyttes. Han kan bygge op til 4 - 5 store reder på én gang.

Herefter tiltrækker han en hun med sin sang, og han viser hende rundt til alle sine runde moshuler.

"Hunnen vælger, hvilken rede hun vil bo i, og så går hun i gang med "indretningen", hvor hun forer reden indvendigt med dun", fortæller Leif Novrup om arbejdsdelingen.

En heldig gærdesmuttehan kan sågar få tiltrukket to hunner, som han får installeret i hver sin rede.

"Han synger for dem begge hver dag og hjælper med at fodre ungerne begge steder", forklarer ornitologen om den travle tid, der venter den flittige fugl.

Han har også en god nyhed: Gærdesmutten har stor succes med at yngle. Den kan godt få to kuld unger på en sæson, og der kan være 6 - 8 unger i hver.

Derfor kommer bestanden heldigvis hurtigt op igen, selvom et stort antal dør om vinteren.

Den store succes med at få unger på vingerne i sommerhalvåret gør, at gærdesmutten er en af de mest almindelige fugle i Danmark. I særligt gode år kan der leve hele 400.000 ynglende par her i landet. Man kan derfor være heldig at møde den nærmest over alt og hele året.

"Gærdesmutten findes alle steder, hvor der er insekter: I skoven, ved åen og i haverne", siger Leif Novrup, der ofte selv møder gærdesmutten på sin daglige morgentur ved Stubbergård Sø.

"Jeg går på mosestien, hvor man går på en sti af træbrædder, og her ser jeg tit gærdesmutten under plankerne. I det hele taget er der stor chance for at se fuglen, hvis man går et sted, hvor der for eksempel er en å. Her kan fuglen fange mange edderkopper i sivene og i græsset langs kanten".

Har man først fået øje på gærdesmuttens strittende hale, er fuglen svær at forveksle med andre. Den er også forholdsvis let at kende på sin sang, selvom man dog kan komme til at forveksle den med for eksempel rødkælkens.

"Jeg plejer at kalde den for "lirekassefuglen"", siger Leif Novrup, der har undervist i fuglestemmer i over 30 år.

"Selvom fuglen er lille, har den en utrolig kraftig stemme. Der er meget lyd på, og sangen kommer meget eksplosivt, men holder så hurtigt op. Ligesom når man drejer på en lirekasse; der kommer musik med det samme, en lille melodi, og med det samme man slipper håndtaget, stopper musikken brat".

Gærdesmutten søger gerne lidt op i højden og sætter sig og synger, så lyden rigtigt kommer ud. Sangen er vigtig. Den skal tiltrækker hunnerne, og så skal den samtidig vise andre hanner, at området er optaget.

Ud over sin fine sang har gærdesmutten endnu en lyd.

"Det er mere som en langstrakt snurren, ligesom hvis man for eksempel kører fingeren henover tænderne på en kam", forklarer Leif Novrup.

Det er gærdesmuttens advarselslyd, eller dens måde at "skælde ud" på, og man kan sagtens opleve, at den skræpper surt efter én, hvis man går forbi dens buskads.

Nok er fuglen lille, men selvtilliden er i top.