6. december 2024
18b, Harboøre kl. 20.00

Katrine Muff og Johannes Langkilde i 18b

Sidste jul fik jeg lov til at sidde et smukt sted i dk og lytte og synge julen ind med Katrine Muff og Johannes Langkilde, og jeg gik derfra med den dejligste julefred i hjerte og krop og en kæmpe lyst til at præsentere selvsamme makkerpar for 18b’s dejlige publikum.

OG det gør jeg så nu! Har du et ønske om, at du allerede nu kan varme dig på en ægte jule-gulerod så flyv ind og find din billet til Katrine Muff og Johannes Langkilde i 18b.


Katrine Muff og Johannes Langkilde
“Vi ser hvert år frem til December, for det er en varm oplevelse at besøge kirker og spillesteder landet over. At så mange år efter år kommer til vores julekoncerter, fylder os med både stolthed og glæde, og vi er i fuld gang med at sammensætte et program fyldt med julemusik, som vi elsker. Vi glæder os allerede til jul.”

Johannes Langkilde er kendt som TV-vært gennem næsten 20 år, tidligere korrespondent i USA og forfatter til flere bøger. Som pianist og trompetist har Langkilde altid været hjemme i musikken, med et fundament i jazzen. Katrine Muffer foruden at være artist, komponist og korleder, desuden kendt som radiovært og tv-vært og sangcoach.

Katrine Muffhar sine musikalske rødder i de danske salmer og Højskolesangbogen, hvor hun selv har fået optaget 5 af sine egne kompositioner. Hun trækker som solist på sit fundament i den danske pop-, vise-og højskoletradition.

Som duo er Katrine Muff og Johannes Langkilde blandt andet kendt som værter på det populære DR-program ’Fællessang'.

Pris
Billetten koster kr. 350,- og er til unummerede pladser. 
Billetsalget via Ticketmaster.

Hvis du kan fristes af en overnatning i vores containerhuse, så ring på 61405642
Vi finder på dejligt mad, når vi kommer tættere på datoen.

Sted
18b
Nørregade 18b
7673 Harboøre