23. maj 2024
Skærum Mølle, Vemb kl. 19.00

Det splittede Amerika

v/ Mads Fuglede, cand.mag, kommentator, MF

Det siges, at USA er verdens ældste demokrati, og få lande har haft så stor indflydelse på moderne verdenshistorie som USA. Landet er på den ene side et fyrtårn til inspiration for resten af verdens lande, men på den anden side er landet i dag også mere polariseret end nogensinde og plaget af voldsomme interne splittelser og uenigheder. Det og meget mere vil folketingsmedlem, historiker og USA-kender, Mads Fuglede, fortælle om.

Mads Fuglede (f. 1971) er uddannet historiker og sidder som folketingsmedlem for Venstre. Han har et stort kendskab til USA og har været fast kommentator på TV2 om amerikansk politik i mange år, undervist i amerikansk politik ved både universiteter og højskoler og har ligeledes podcasten ”Kampagnesporet” om amerikansk politik med David Trads. Han har også udgivet bogen ”USA – Den Universelle Nation” om USA’s politiske system.”

Pris
Kr. 100,- + gebyr.

Sted
Skærum Mølle
Skærum Møllevej 4
7570 Vemb