12. juli 2024
18b, Harboøre kl. 20.00

18b går ud med Peter Sommer Alene med Palle i verden

Du starter med at tilføre smuk musik, smækker det sammen med poesi (gerne den ærlige af slagsen – den er sjælden bevares men resultatet bliver derefter – tro mig), derefter sætter du manden bag poesi og musik på scenen, tilfører hans kammerat, der er en magiker ved et klaver og orgel, krydser fingre for blå himmel over 18b, hælder noget dejligt i glasset, og holder lidt ekstra om den søde du har med, bare fordi.

Resultatet bliver dejligt – det kan ikke gå galt!


18b går ud m. Peter Sommer m. Palle alene i verden

Peter Sommer Alene med Palle i verden
En af Danmarks absolut mest unikke sangere og sangskrivere har været særdeles aktiv de seneste par år. Peter Sommer har udgivet en række forskellige albums, hvoraf ”PSPHPT” – en nyfortolkning af Sommers største sange – blev til i samarbejde med hans faste musikalske partner, Palle Hjorth. I 2024 kan publikum se frem til, at Peter Sommer og Palle Hjorth tager på deres ”Alene Med Palle I Verden” turné rundt til landets koncerthuse.

Senest de to dygtige musikere turnerede sammen under overskriften ”Alene Med Palle i Verden” var i efteråret 2021. Nu er duoen atter klar til at besøge spillestederne, når de tager på tour med deres velkendte koncept.

Peter Sommer er kendt for sit tankevækkende og lyriske univers og for at lægge stemme til store fortællinger om livet og kærligheden på en eminent reflekterende måde. Hans litterære sangtekster er ofte præget af ordspil og hverdagsanekdoter. Han er flere gange blevet belønnet med flere Steppeulv-priser og statuetter ved Danish Music Awards. Anmelderne roser gang på gang Peter Sommers tårnhøje musikalske ambitionsniveau og ærlige granskning af den svære kærlighed, mens publikum strømmer til koncerterne rundt om i landet.

Pris
Billetten koster kr. 390,- og er til unummerede pladser. 
Billetsalget starter mandag d. 5. februar kl 10.00 via Ticketmaster.

Hvis du kan fristes af en overnatning i vores containerhuse, så ring på 61405642
Vi finder på dejligt mad, når vi kommer tættere på datoen.

Sted
18b
Nørregade 18b
7673 Harboøre