13. juli 2024
18b, Harboøre kl. 20.00

18b går ud med Calby

Musikken fra denne herre flytter ind i mig, gør at selv en bevægelseshæmmet vestjyde må og skal bevæge sig lidt eller mærke, hvad der foregår.

Stemmen er som ingen andre, og musikken flytter automatisk ind i sjæl og playliste. Som I kan fornemme, så er jeg stor Calby-fan og glæder mig vanvittig til at 18b går ud med Calby til sommer.

Calby ser den indre kritiker i øjnene

Med millioner af streams og en Grammyvinder på holdet brød Calby massivt igennem i 2020. Debutalbummet Burnout høstede fem stjerner flere steder, mens det Carl Prisen-vindende titelnummer blev årets næstmest spillede på P3. Siden blev der stille. For de nye sange skulle være de rette, igen ville Calby rejse den ekstra mil for at sikre både intensitet og vellyd. Nu er sangene klar, og vi hører en sangskriver, der åbner sig mere end nogensinde.

Calbys flair for ædle amerikanske sangskrivertraditioner gjorde det svært for mange at tro, at han var dansk. Og når han selv skal forklare, hvordan hans sange opstår, skæver han over sin skulder.

”Det er som om, der sidder noget dér og hvisker. Vender jeg mig helt om, forsvinder det, så jeg skal bare lade det være og lytte. Det har jeg skullet lære. Men endnu mere har jeg skullet lære at tro på, at det jeg kom med, var godt nok til at dele med andre,” siger han. 
Denne alment menneskelige tvivl tager Calby med helt ind i kernen af sit nye album Inner Critic’s Choice Awards.
Billetter
Billetten koster kr. 315,- og er til unummerede pladser. 
Billetsalget starter tirsdag d. 15. januar kl. 10.00 på Ticketmaster.

Hvis du kan fristes af en overnatning i vores containerhuse, så ring på 61405642
Vi finder på dejligt mad, når vi kommer tætttere på datoen.

Sted
18b
Nørregade 18b
7673 Harboøre