2. august 2024
18b, Harboøre kl. 20.00

18b går ud med Søren Huss

Denne herre har været på ønskelisten fra 18b’s start, og det er SÅ fedt at vide, at han er på 18b går-ud-programmet i 2024.

Hans sange er ærlige, lyriske og smukke på en måde, som få kan hamle op med og kombineret med hans inderlige og vilde stemme, så får vi den vildeste aften, når Søren Huss går ud med 18b til sommer - det bliver SÅ godt!!

Søren Huss
I løbet af det sidste år er publikum mødt talrigt op til Søren Huss’ koncerter, der har høstet stor ros fra publikum og anmeldere landet over.

Det var med flere udsolgte koncerter, at han i 2023 vendte tilbage på scenen efter to år udenfor rampelyset.

”2023 har været en intens rejse tilbage på de scener, hvor jeg har levet mit arbejdsliv i mere end 25 år. Der har været meget på spil i mit system, men den energi er jeg samtidig fortrolig med og har savnet de sidste par år,” fortæller Huss.

“Der har været overvældende respons fra jer, der kom til koncerterne. Jeg kunne ikke have håbet på mere musikalsk og i modtagelsen af nye og gamle sange.”

Efter den varme velkomst er den fynske sanger og sangskriver nu for alvor tilbage i musikken, med en kommende tour i foråret 2024, ny musik på vej og en festivalsommer i sigte.

Med lige dele humor, sarkasme og alvor vil Søren Huss tage publikum med sig rundt i sit efterhånden imponerende sang-katalog.

Pris
Billetten koster kr. 390,- og er til unummerede pladser. 
Billetsalget starter tirsdag d. 8. december kl 10.00 via Ticketmaster.

Hvis du kan fristes af en overnatning i vores containerhuse, så ring på 61405642
Vi finder på dejligt mad, når vi kommer tættere på datoen.

Sted
18b
Nørregade 18b
7673 Harboøre