18. maj 2024
18b, Harboøre kl. 20.00

Claus Hempler i 18b - UDSOLGT

Kufferten fuld af mursten” er for mig et af de smukkeste album, som har ramt Danmark, og jeg ved, at jeg aldrig bliver færdig med at høre sange for denne nydelige fynbo. Hans ord tager mig på tur og beskriver livet så fint, at mit visuelle hoved sidder lykkelig og rundtosset tilbage.

Vi glæder os ekstremt meget til at byde Claus Hempler velkommen i 18b igen.


Claus Hempler // forår 2024 // SOLO
Siden udgivelsen af ”Kuffert Fuld Af Mursten” i 2019 har Claus Hempler optrådt for fulde sale over hele landet. Dog var det allerede som helt ung, at Claus Hempler slog sit navn fast som sanger i det succesombruste band Fielfraz. Siden har han udgivet en håndfuld klart definerede soloplader, der gav ham ry som en af vores store, stilskabende sangere og en musikernes musiker.

Dog var det som om, at denne voksne, etablerede sanger sprang ud som helt nyt navn med udgivelsen i 2019. For første gang nogensinde skrev han på dansk og det gav et helt nyt liv til musikken.

Sange som ”Jeg Drømmer Om En Sang”, ”Op” og ”Navnet Er Hempler” streames og spilles stadigt flittigt på radioen.

På den kommende turné vil Claus Hempler også spille flere nye sange. Sange, der måske ender på hans næste album.

Claus Hempler modtog januar 2020 to priser ved Steppeulven (Årets Album og Årets Tekstforfatter), derudover vandt han i 2020 også to Carl-priser (Årets Komponist og Årets Tekstforfatter) og er desuden modtager af både Dan Túrell-medaljen og F.P. Jacs Mindelegat.

Pris
Billetten koster kr. 350,- og er til unummerede pladser. 
Billetsalget starter mandag d. 4. december kl 10.00 via Ticketmaster.

Hvis du kan fristes af en overnatning i vores containerhuse, så ring på 61405642
Vi finder på dejligt mad, når vi kommer tættere på datoen.
 
Sted
18b
Nørregade 18b
7673 Harboøre