Ulvehvalpe årgang 1

Danmarks første, officielle ulvehvalpe kom til verden i Stråsø Plantage ved Ulfborg i foråret. Tilstedeværelsen af et ulvekobbel i det vestjyske har rejst nye ulve-spørgsmål.

2017 skriver sig ind i Danmarkshistorien som det første år, hvor der var officielt var ynglende ulve i Danmark efter 200 års fravær af Europas næststørste rovdyr i det danske landskab. 

Otte hvalpe blev i maj født i en ulvegrav i Stråsø Plantage ved Ulfborg og har siden været genstand for stor opmærksomhed. Både i lokalområdet, medierne og Folketinget, hvor hvalpene har gentændt debatten om konsekvenserne af ulvens tilstedeværelse. Blandt andet fordi hverken borgere, husdyrholdere, politikere og myndigheder har praktiske erfaringer med ulv. 

Magasinet Vestkysten har samlet en række af de spørgsmål, som de nye ulve rejser. Gennem svarene forsøger vi her at give et overblik over, hvad vi i Vestjylland på nuværende tidspunkt ved om ulvene.

Hvor mange ulve er der?

I hvert fald ti i den vestjyske ulvezone, der primært udgøres af de store plantager omkring Ulfborg. Afgrænset mod nord af Vemb og Idom – og mod syd af Tim og Grønbjerg. Inden for zonen er der fundet spor af to voksne ulve, der også er set hyppigt sammen eller hver for sig siden efteråret 2016. 

De er forældre til otte hvalpe, der første gang blev videofilmet samlet i selskab med en voksen ulv af en lokal jæger den 2. juli.

Samtidigt offentliggjorde Naturstyrelsen egne vildtkamerabilleder af tre hvalpe fra samme område. Hvalpene og de voksne ulve er set og fotograferet flere gange siden. Alt tyder, at alle hvalpe er i live endnu, hvilket ifølge udenlandske erfaringer er usædvanligt, da der regnes med en vis naturlig dødelighed blandt hvalpene. 

Det vestjyske ulvekobbel har udgangspunkt i Stråsø Plantage, men har i de seneste måneder bevæget sig stadigt længere ud i zonen, der betragtes som deres revir, hvor andre ulve normalt ikke accepteres.  

Udenfor zonen er der i flere steder i Jylland med jævne mellemrum observationer og foto af ulve. Typisk i form af enlige strejfere, men i nogle få tilfælde også mere end én. For eksempel i Hanstholm Vildtreservat i Thy, hvor flere påstår, at der også er ynglende ulv, ligesom der er dokumentation for ulvehyl i området. 

De første optagelser af hylende ulv fandt sted i Stråsø og Hoverdal Plantager i 2013, og hvalpe-hyl er blandt andet dokumenteret i Thy i 2015 samt indenfor de seneste uger også ved Ulfborg. Hylene er alle registreret i områder, hvor der samtidigt har været længere perioder med observationer af ulv, og en stor del af hylene er vurderet af internationale eksperter i genkendelse af ulvehyl.

Der er desuden gennem årene fundet flere ulvegrave rundt omkring i Jylland, ligesom der på nettet florerer billeder af påståede ulvehvalpe fra Gludsted Plantage i Midtjylland. 

Hverken hvalpe eller voksne ulve er der dog aktuelt med sikkerhed officielt dokumenteret andre steder end i den vestjyske zone.   

Hvor længe har ulven været her?

Den berømte Thy-ulv, der blev fundet død af sygdom i Nationalpark Thy i november 2012, blev to gange i oktober samme år fotograferet i området. Dna-spor tyder på, at han-ulven, der i 2009 blev født i Sachsen i Østtyskland, havde opholdt sig lidt nord for Hamborg det meste af sommeren, og derfor kun havde været i Jylland i et par måneder, da den døde. 

Vi har altså haft ulv i Danmark i minimum fem år. Andre ulve kan sagtens have været her før Thy-ulven, men der er ingen sikre tegn. Til gengæld ved man via dna-spor, at der i årene efter har været mindst fem andre ulve i Jylland. Tre forskellige hanulve er dokumenteret i Midtjylland eller ved Oksbøl på forskellige tidspunkter i perioden februar 2013-august 2016, men ingen af dem er siden registreret her i landet. 

De to forældre-ulve i Stråsø-koblet kendes ikke fra danske dna-spor før november 2016, men formodes begge at have været i det vestjyske i mindst ét år. 

Udover de ulve, som man kender identiteten på, er der også dokumenteret andre ulve i Danmark. I Stråsø-området i både 2013 og 2014, hvor der var to forskellige ulve samtidigt. Ulvetracking Danmark har også med dna-test påvist ulv på Fyn. 

Hvor kommer de danske ulve fra?

De seks ulve, som man med sikkerhed har dokumenteret identiteten på, kommer alle fra den nordeuropæiske ulvebestand, der primært lever i Tyskland og Polen. Ulven indvandrede fra Polen til Østtyskland i år 2000 og har siden spredt sig til det meste af Tyskland. 

Fem af de seks danske ulve kan knyttes til forskellige østtyske kobler, hvor de er født i perioden 2009-15 – op til 850 kilometer fra Danmark. Oprindelsen af det sjette individ er lidt mere usikker, men formodes at stamme fra Polen.

Hvor kan man se en ulv?

Man skal være heldig for at se en ulv, men i de områder, hvor rovdyret holder til, ser lokale borgere med jævne mellemrum ulv, når deres veje i naturen krydses i hverdagen. De vestjyske ulvehvalpe har hidtil ikke været særligt sky og er derfor set og fotograferet på både skovveje og tæt på ejendomme.

Ulve-entusiaster, naturfotografer og forskere udefra har især det seneste halve år opsøgt forskellige lokaliteter i og omkring ulvezonen, hvor der formodes at være særligt gode chancer for se ulven eller finde spor af den, men trods mange timers ophold i landskabet er det dog de færreste af disse ulve-turister, der har fået et glimt af ulven.

Mange lokale borgere, der enten har set ulven eller fotograferet den med vildtkamera, ønsker ikke, at det er offentligt kendt, at der er ulve på deres ejendom. Typisk for at undgå, at ulve-turisme forstyrrer vildtbestanden, ulvene, jagtinteresser, landbrugsdriften og privatlivets fred. 

Af samme årsag er det almindeligt, at man ikke ønsker at oplyse den præcise lokalitet, når der sættes billeder af ulv på facebook. I flere tilfælde er uskyldige opslag med ulvefoto desuden trukket tilbage, når ulve-turister enten forsøger at få lokaliteten oplyst eller betvivler billedernes troværdighed.  

Hvad lever de af?

Der foreligger ikke undersøgelser af de danske ulves præcise kost, men fund af kadavere tyder på, at den formentlig primært er sammensat af hjortevildt og fritgående husdyr.

Er ulven farlig for mennesker?

Ifølge Norsk Institut for Naturforskning har der i det halve århundrede fra 1952 til 2002 været dokumentation for fire ulvedrab på mennesker af vildtlevende ulv i Europa. Desuden blev en britisk kvinde for nylig formentlig dræbt af ulve i Grækenland. Og en svensk dyrepasser blev i 2012 dræbt af ulve i en dyrepark. 

Ingen af de ulve, der er observeret i Danmark, har på noget tidspunkt været i nærheden af at virke truende på mennesker. I både Sverige og Tyskland har der været tilfælde, hvor ulve har mistet deres skyhed og er kommet meget tæt på mennesker, boliger og byområder. I begge lande er der derfor udstedt reguleringstilladelse på disse såkaldte problem-ulve. Noget lignende er muligt ifølge den danske forvaltningsplan for ulv. 

Hvad skal man gøre, 
hvis man møder en ulv?

Der kommer an på situationen, og hvem man er. De fleste vil formentlig blot se ulven på en vis afstand i kort tid. Har man kamera på sig, vil det være oplagt at forsøge at dokumentere oplevelsen med foto eller video. Selv om billedet er utydeligt, kan ulvens bevægelser, kropsbygning og farver være med til at fastslå, om det er en ulv eller ej. 

Oplever man ulven på tættere hold, skal man afgøre med sig selv, om man er bange for den. Er man det, er det ifølge ekspertudsagn det klogeste at gå roligt væk, optræde bestemt og holde øjenkontakt med ulven, hvis den mod forventning ikke stikker af. 

”Man kan også tale højt, synge eller råbe vredt”, oplyser Naturstyrelsen på sin hjemmeside, mens seniorforsker Peter Sunde fra Aarhus Universitet ifølge DR mener, at man kan skræmme en nærgående ulv med bevægelser: 

”Man skal bare gøre sig stor og larme en masse. Tage jakken af og vifte med den – og eventuel kaste sten, grene eller andet efter den”.

En pjece fra Naturstyrelsen med titlen ’Ulven i Danmark’ har beskrevet, hvad man skal gøre, hvis en ulv rent faktisk angriber:

”Skulle ulven mod forventning angribe, så spark alt hvad du kan eller kravl op i et træ. Ulve kan – modsat de fleste bjørne – ikke klatre i træer”.

Ulvens tilstedeværelse i det vestjyske har ikke ført til restriktioner eller advarsler om, at man skal opføre sig anderledes på for eksempel skovture.  

Angriber ulven husdyr?

Siden 2013 har der været et stigende antal formodede eller dokumenterede ulveangreb på får, kvæg og farmhjorte. Ulven har også været mistænkt for at angribe heste og hunde i nogle få tilfælde, men det er aldrig dokumenteret. 

Det vestjyske ulvepars faste tilstedeværelse i ulvezonen har været særdeles mærkbart hos især Nordens største fåreavler, Storålam i Idom, der i det seneste år har oplevet en stribe dokumenterede angreb på de naturpleje-får, der afgræsser områdets hedearealer og frøgræsmarker. Ulvene har op imod 100 får og lam på samvittigheden hos Storålam. Men også mindre fåreavlere og en hjortefarmer har mistet dyr til ulveparret, der allerede undervejs til Danmark dræbte tyske får. 

De gentagne angreb på husdyr fik i februar Miljøstyrelsen til at oprette den vestjyske ulvezone. Her kan avlere af mindre dyr som får, geder og farmhjorte få statstilskud til opsætning af et såkaldt ulvesikkert hegn. 

Hegnet havde i et par måneder tilsyneladende en god effekt på angrebene hos Storålam, men i sommerens løb oplevede fåreavleren alligevel, at alle lam samt fem ud af 27 moderfår løbende forsvandt eller blev dræbt bag det ulvesikre hegn i en fold ved Vind Hede. Nylige forsøg med ulve i Ree Dyrepark på Djursland har da også dokumenteret, at en ulv sagtens kan passerede de såkaldt ulvesikre hegn. 

Der har i år ikke været registrerede angreb på kvæg, men flere kvægavlere beretter om kvægflokke, der tilsyneladende stresses af rovdyr. Vildtforvaltningsrådet har derfor sat en undersøgelse i gang af ulvens mulige stresspåvirkning af husdyr. 

Hvad kan man gøre som 
husdyrejer?

Bekymrede husdyrholdere i den vestjyske ulvezone kan som nævnt søge tilskud til bedre indhegning af mindre husdyr, men skal selv sørge for opsætning og vedligeholdelse af hegnet. Især sidstnævnte er krævende, da græsset under den nederste, strømførende tråd skal slås flere gange i sommerhalvåret, ligesom kronvildt kan ødelægge hegnet, når de springer over. 

Vogterhunde hos husdyrene er en mulighed, som her i landet kun benyttes i få tilfælde, idet de meget dyre hunde er arbejdskrævende og ikke kan anvendes på for eksempel naturplejearealer med offentlig adgang. De vil forsvare fårene overfor alle fremmede gæster i naturen. 

En økologisk mælkeproducent på kanten af zonen benytter i stedet et muldyr til at beskytte sine kvier, mens en anden kvægavler har valgt at lade kreaturerne græsse tættere på ejendommen. 

Flere fåreavlere og andre husdyrholdere tager dyrene ind om natten eller holder dem i en mindre, strømsikret nattefold. 

Den nuværende forvaltningsplan indeholder en bestemmelse om, at der kan udstedes en reguleringstilladelse ved gentagne angreb på husdyr, men trods de mange dræbte får hos Storålam har Miljøstyrelsen endnu ikke grebet til det værktøj. 

Organisationen Landbrug & Fødevarer ønsker, at husdyrholdere får bedre mulighed for at forsvare deres dyr, hvis de oplever ulveangreb. I Folketinget er der også et flertal, der ønsker, at husdyrene bliver bedre beskyttet mod ulven, men politikerne afventer i øjeblikket Vildtforvaltningsrådets anbefalinger til en ny forvaltningsplan. Det politiske krav til Vildtforvaltningsrådet er en løsning, der imødekommer landbruget.

Hvordan påvirker ulven
 vores natur?

Spørgsmålet er på forskningsniveau ubesvaret i forhold til danske forhold, men i debatten fremhæves, at ulvens tilstedeværelse i sig selv er en berigelse af naturen med en ny, markant dyreart. 

Ulvens påvirkning af andre dyrearter er omdiskuteret. På den ene side påstås det, at ulven er med til at holde for eksempel hjortevildt-bestanden sund ved at tage de svageste dyr, og at de efterladte kadavere er til gavn for blandt andet insektlivet. 

Den anden side hævder for eksempel jægere, at hjortevildtet forsvinder fra hele plantager, når ulven opholder sig i nærheden. Landmænd oplever også, at krondyr tilsyneladende klumper sig sammen i større rudler udenfor skoven end tidligere og dermed skader landbrugsafgrøder mere end hidtil. 

På sigt vil økologisk husdyrhold med udegående dyr og pleje af sårbare naturarealer med husdyr blive sværere, hvis husdyrholdere ikke føler, at deres dyr kan være i fred for ulven. Offentlighedens adgang til naturarealer er også allerede påvirket af de strømførende, ulvesikre hegn, der ikke umiddelbart lader sig passere.    

Er ulven et truet dyr?

Den europæiske ulv er ifølge EU truet. I en række EU-lande bliver der ikke desto mindre givet tilladelse til at regulere bestanden for at holde den på et vist niveau. Primært for at begrænse angrebene på fritgående husdyr. 

I Danmark argumenterer både landmænd og jægere for, at EU sætter den stigende ulvebestand ned på et lavere beskyttelsesniveau, så det i et vist omfang bliver muligt at jage ulve. 

Det er ikke tilladt at skyde en ulv i Danmark, og straffen for at gøre det er op til to års fængsel. Miljøministeren har dog for nyligt fastslået, at et påbegyndt eller overhængende angreb fra en ulv mod mennesker eller husdyr efter omstændighederne kan være omfattet af straffelovens regler om straffritagelse i forbindelse med nødværge. Det vil dog altid kræve en konkrete vurdering hos domstolene. 

Hvem overvåger udviklingen i ulvebestanden?

Miljøstyrelsen har det overordnede ansvar for forvaltningen af ulv. Det sker i samarbejde med Naturstyrelsen, der har fire særlige ulve-konsulenter, som blandt andet foretager vurdering af mulige ulveangreb på husdyr. Vildtforvaltningsrådet, der har repræsentanter for en række naturorganisationer, fungerer som rådgivende organ. 

På forskningsniveau er overvågningen af ulvebestanden lagt i hænderne på Naturhistorisk Museum i Aarhus, der samarbejder med Aarhus Universitet og en mindre gruppe frivillige, som indsamler ulvelort, opsætter vildtkameraer, leder efter spor og på anden vis forsøger at dokumentere ulvens tilstedeværelse. 

Hvad gør man, hvis der er
 problemer med ulv?

Ansøgningerne om tilskud til ulvesikkert hegn skal ske til Miljøstyrelsen, der også har en ulve-hotline til spørgsmål.

Frygter man, at et husdyr er angrebet af en ulv, skal man hurtigst muligt kontakte Naturstyrelsens lokale vildtkonsulent. Sørg for at tildække et dræbt dyr med det samme, så bidemærker ikke forurenes af andre dyr. Det øger muligheden for, at vildtkonsulenten kan tage en brugbar dna-test.  

Frivillige ulve-entusiaster som Ulvetracking Danmark, der har sit udspring blandt borgere i ulvezonen, tilbyder også at hjælpe lokale, der oplever problemer eller er bekymret for ulvens mulige tilstedeværelse. For eksempel med opsætning af vildtkamera.    

FOTO: Ulvetracking.dk, Storålam, anonyme og Erik Poulsen

Artiklen er skrevet af Erik Poulsen i november 2017. Udover at være redaktør af Magasinet Vestkysten er han også engageret i den danske ulvedebat som redaktør af facebooksiden Her er ulven i Danmark, der dagligt følger de danske ulve.

Arrangementer
15. august 2020
18b, Harboøre kl. 20.00
18b går ud med Mads Langer
I december 2019 var jeg vidne til ægte magi - eller noget der er svært at beskrive med min mange...
15. august 2020
Vesterhavet, Lemvig kl. 10.00
Mad over bål ved Vesterhavet
Hummer, krabbe, østers og andet godt.Whisky fra Stauning WhiskySnaps fra Lowlands Frugtvin fr...
16. august 2020
Nr. Vosborg, Vemb kl. 10.00-16.00
Herregårdens dag
Kom til åbent hus og åben have og hør om den gamle herregårds spændende historie.P...
16. august 2020
Pakhuset KRIK, Vestervig kl. 16.00-17-00
At læse sammen med børn
Sprogmennesket Jette Løntoft, Vorupør Hvorfor er det vigtigt, at børn møder bogens verde...
Se alle arrangementer