Tur gennem gamle spor i landskabet

Vandrerute_02(1)
Husby Klitplantage får ny vandrerute certificeret
som ’Premiumweg’ under den tyske vandreforening,
Deutsches Wanderinstitut e. V.,
der kvalitetsstempler ruter over hele Europa.

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto; Mikkel Jezequel, Alopex Media

Her kan man skue ud over storheden, og man kan føle sig lille midt i det udstrakte landskab. Her kan man møde den forløsende ensomhedsfølelse: Lille, alene og alligevel forbundet til det uendelige og smukke. 

Den beskrivelse vil sikkert vække genklang hos mange, der holder af at vandre ved Vesterhavet og i det vestjyske klitlandskab. Men når man vandrer, er man aldrig alene. 

Man vil altid gå i fodsporene fra alle dem, der har gået her før. For en kort stund former man selv landskabet en ganske lille smule med sine egne fodaftryk, indtil de viskes ud igen af vind, vejr eller andre støvler, hvorefter de for evigt indgår i rækken af spor sat her gennem tiden. 

Husby Klitplantage har lagt navn til den nyanlagte vandrerute Husby Klitplantage-ruten, og plantagens egen historie startede faktisk netop med en historisk vandring. I plantagen går man i fodsporene af fire gæve klitbønder, der i 1856 snørede vandreskoene og gik hele vejen til kongen for at klage sognets nød: Husby var ved at drukne. Ikke i Vesterhavets ellers så glubske bølger, men i sand. 

Sandflugt har været en problematik, der har præget området og livet her i mange generationer. Helt tilbage i 1500-tallet forbød kongen, at man fjernede vegetation fra området. Alle planter kunne være med til at holde på det flyvske sand. 

Men i 1856 blev det alligevel for meget. Markerne sandede til, og Husby Sogn ville snart også dækkes. Sandet nåede nu allerede op i bunker foran kirken. Heldigvis var kongen, som på dette tidspunkt hed Frederik den 7., lydhør over for bøndernes problemer. 

Han gav dem vist endda en sjat rejsepenge, så de i det mindste ikke skulle gå hele vejen tilbage igen, og i 1858 ankom den første klitplantør, Drewsen, til Husby. Det blev startskuddet til Husby Klitplantage og dermed enden på den voldsomme sandflugt.

Vandrerute_18

En varieret plantage

De fire bønders vandretur til kongen har på den måde efterfølgende sat sit aftryk på hele området. Klitplantør Drewsen plantede i første omgang bjergfyr, som gav god læ, og herefter en række andre træarter, som han yndede at eksperimentere med at få til at gro. Derfor fremstår Husby Klitplantage i dag med en meget varieret natur, med mange forskellige træer og dermed levesteder for mange forskellige planter og dyr. Træerne blev plantet direkte på de store sanddyner, og det gør, at underlag og stier i plantagen snor sig og går op og ned i det, efter vestjyske standarder, meget kuperede terræn. 

Plantagen er i dag meget populær og velbesøgt af både fodgængere, hundeluftere, ryttere og mountainbikecyklister. At det netop var Husby Klitplantages bakkede og varierede landskab, den nye vandrerute skulle kredse omkring, var der derfor ingen tvivl om. 

Det er Enheden for Erhverv og Turisme i Holstebro Kommune, Geopark Vestjylland og Nissum Fjord Netværket, der i tæt samarbejde med Naturstyrelsen står som initiativtagere til at anlægge den nye vandrerute med det mål at få ruten certificeret som Premiumweg med det tyske vandrerinstituts stempel. Derved vil ruten blive markedsført som en del af det tyske vandreinstituts Premiumweg-ruter i Europa, der er en garanti for, at ruten er noget særligt og værd at køre efter. 

Vandrerute_30

Her er både skov, hav, fjord
og klitter

Håbet er selvfølgelig, at den større fokus på det unikke naturområde omkring klitplantagen kan være med til at tiltrække turister. Erfaringer fra en rute ved Mariager Fjord, der også er certificeret Premiumweg, viser, at det er noget, der trækker folk til, især uden for højsæsonen om sommeren. 

Vibeke Albinus er frivillig ved Nissum Fjord Net-værket. Derudover har hun og hendes mand boet midt i Husby Klitplantage i over 35 år, og hun er desuden flittig vandrer, rytter og plantenørd. På grund af sit store kendskab til området blev hun sammen med lokalkendte Merete Krøjgaard, der er turleder i Dansk Vandrelaug Ringkøbing, bedt om at udpege en passende rute, som levede op til de mange krav, der følger med, hvis man vil certificeres under det tyske vandreinstitut. 

Et af hovedkravene til ruten er variation. Underlaget, man går på, samt naturen omkring skal variere for et vist antal kilometer.

"Husby Klitplantage og området her omkring er perfekt til en Premiumweg. Her er både skov, hav, fjord, klitter og klithede og fantastiske historier bag landskabet, som man også kan få med på turen", siger Vibeke Albinus.

Vandrerute_14

Fra forblæst krat
til store bøgetræer

Ruten strækker sig over 16 kilometer, og man kan naturligvis starte sin tur et hvilket som helst sted på strækningen. 

Anbefalingen er dog, at man begynder vandringen ved Helmklink Havn, den største af fjordhavnene ved Nissum Fjord. Herfra går man mod uret videre til Spidsbjerg Strand og til udsigtspunktet Marens Maw, hvorfra turen kan kortes af til ni kilometer. Den lange rute fortsætter dog til Græm, til badesøen ved Skavemosen hvor der er gode muligheder for picnic og hvil. Herfra begynder man så småt at gå tilbage igen ad Langelinje til Søren Moses Havvej. Man kommer videre til Fjand Gårdbutik, hvor sultne og kaffetrængende vandrere kan gøre et hvil, inden det allersidste stykke til man igen står ved Helmklink Havn med 16 km bag sig i sporene af historien. 

Ved Spidsbjerg Strand får man det første havglimt på turen, og kigger man den anden vej, ind mod land, kan man lægge mærke til klitplantagen, som begynder i det små ude på klitheden. Man kan for eksempel lægge mærke til, hvordan bevoksningen længst mod vest er præget af den susende vestenvind og nærmest kun består af kratagtig bjergfyr og små forblæste egekrat. De giver imidlertid læ til de næste, større træer, og længere inde i plantagen møder man store, flotte skovfyr, sitka- og ædelgran og også løvtræer som eg og bøg.

Faktisk rummer Husby Klitplantage Danmarks vestligste bøgeskov ved Lergravvej. Bøgen kan gro her, fordi de andre træer giver mere og mere læ, jo længere ind i plantagen, man kommer.

Ved Spidsbjerg går ruten også forbi bunkeren i klitterne. Et vidne om en, i denne sammenhæng, nyere og uhyggelig del af historien, der har udspillet sig lige her ved Husby.

skilt_3

En drabelig historie
på et smukt sted

Ruten fortsætter fra bunkeren forbi et af de geologisk spændende fænomener på ruten, nemlig en stor parabelklit. En særlig klitformation, hvor sandet i midten ikke holdes tilbage af vegetation og derfor flytter sig gennem landskabet i blæsten. For tiden dækker klitten faktisk lidt af vejen på ruten, Raketvejen, som stien hedder her. Man kunne måske fristes til at tro, at det lidt ejendommelige navn til så smuk en vej gennem klitter og marehalm også er et levn fra krigens tid ligesom bunkeren, man netop har set. Det er det ikke. 

På Raketvejen træder man direkte ind i et andet stort og voldsomt kapitel i kystens historie. Her går man i fodsporene af rødnæsede, bredskuldrede vestjyder. Egnens bedste mænd, der ofte satte livet på spil og også mistede det i forsøget på at redde andre. I søfartens storhedstid fragtede man størstedelen af alle varer med skib. Vesterhavet ud for Jyllands vestkyst var en helt central rute for de mange skibe, en motorvej om man vil, og varer og fartøjer fra hele verden sejlede her i tusindvis. Men kysten er ubarmhjertig. Man sejlede alene ved hjælp af landkending og simple navigationsmidler. Ingen moderne gps. 

Det gjorde det svært at orientere sig om, hvor man var. Bundforholdene er lumske, og Vesterhavets kræfter enorme. ’Jernkysten’ kaldte man en del af strækningen langs Jyllands vestkyst, for skibe blev slået til pindebrænde her, som blev de kastet mod jernskrænter af havets bølger. Til eksempel blev der på bare 24 år, fra 1858 til 1882, registreret ikke mindre end 1200 strandinger på strækningen langs ’Jernkysten’. Mange, mange sømænd mistede livet ud for Vestjylland gennem 1800-tallet. En af de kendteste strandinger var de engelske linjeskibe HMS St. George og HMS Defence, der begge strandede julenat i 1811 ud for Thorsminde. 1400 sømænd døde alene i denne ene stranding.

I sporene fra Jernkystens helte

Men her langs Raketvejen, der snor sig gennem klitterne og marehalmen gik de så: De jyske redningsmænd. På land fik man nemlig efterhånden sat et redningsvæsen i system. Med redningsstationer og redningsbåde og så strandvagter. 

Man gik strandvagt alene, man gik i vinterhalvåret i alt slags vejr, og man gik i mørke. Alt lys kunne forveksles fra havet. Skibe kunne tro, lyset kom fra et andet skib, og at der derfor var vand nok til at sejle tættere på kysten, hvor de ville gå på grund. Man gik 18 kilometer hver nat på strækningen ved Husby for at holde udkig efter skibe i nød. 90 øre i timen var lønnen. 

Det var under dette systematiserede redningsvæsen, at man fandt på at bruge et raketapparat.

Man trak apparatet gennem klitterne ad Raketvejen, til man var ud for det sted, et skib var i nød. Var skibet tæt nok på land, kunne man skyde et reb derud med raketten. Rebet blev bundet til skibets mast, og via dette kunne man fire besætningen i land i sikkerhed. Raketapparatet, der hørte til Raketvejen ved Spidsbjerg og Husby, stod på Vedersø Klit. Det blev brugt sidste gang i 1953.

Vandrerute_21(1)

Her er det godt
at kunne strække øjnene

Videre på ruten, der i sin tid blev formet af strandvagternes støvler og hjulspor fra raketapparatet slæbt gennem klitterne, kommer man til et af turens spektakulære udsigtspunkter: Marens Maw. Terrænet her er meget bakket. Et vestjysk bjerglandskab. 

Marens Maw stikker op som en markant top i landskabet. Det bemærkede to skovarbejdere i sin tid, og den ene udbrød: "Det ligner da Marens maw" med tanke på sin gravide hustru derhjemme. Her træder man altså ikke bare op i landskabet til en utrolig udsigt, men også ind i mindet om en kommende fars forventningsfulde ventetid. Marens Maw er i dag et nærmest ikonisk sted i Husby Klitplantage, som mange har et særligt forhold til, og det var en selvfølge, at stedet skulle med på rutens forløb. 

"Her er helt specielt. Der er så utroligt højt til himmelen og åbne vidder. Jeg tænker ofte på Hans Edvard Nørregård-Nielsens citat om stedet, når jeg står her. Han skriver, at ’her er det godt at kunne strække øjnene’. Jeg synes, det er så præcist beskrevet om den måde, man oplever udsigten og den uendelig horisont heroppefra", siger Vibeke Albinus.

Landskab formet af istiden

Menneskenes tilknytning til landskabet langs den nye rute har været stor gennem tiden. Men landskabet på ruten bærer derudover også tydelige spor fra historien, før menneskene kom hertil og sloges med sandflugt og strandinger - eller nød udsigten som i dag. Derfor har Geopark Vestjylland været en naturlig spiller i projektet. 

Det fortæller leder af geoparken, Thomas Holst Christensen.

"I Geopark Vestjylland er det vores mål at vise de geologisk spændende områder frem på en måde, som skaber fascination og forståelse for, hvordan landskab, natur og kulturhistorie hænger sammen. Den nye rute går netop gennem en del af geoparken med en spændende geologi, som har haft en meget stor betydning for naturindholdet, og hvordan mennesker har bosat sig", forklarer Thomas Holst Christensen og nævner Græm Klint som eksempel på et geologisk særligt interessant sted på ruten. 

Under den sidste istid blev store dele af det vestjyske landskab ikke dækket af is. Her flød store mængde smeltevand mod vest, og dele af landskabet stak op som øer i smeltevandsfloden, og kaldes derfor bakkeøer. Danmarks største bakkeø hedder Skovbjerg Bakkeø, og Græm Klint er en del af den, som stikker ud i havet. 

"Græm Klint giver muligheden for et kig ind i lagene fra mindst to istider med en historie, der rækker op til 150.000 år tilbage i tiden. Særligt efter perioder med storm kan man få et kig ind i geologien og tydeligt se lagene i klinten", fortæller Thomas Holst Christensen.

Vandrerute_15

Fra frodig skov til sandfygning

Ved klinten går man altså ikke alene langs med horisonten i sporene af dem, der har gået her før, man kan også opleve et unikt tværsnit ind i sporene af selve landskabets historie via de mange forskellige lag. Blandt de meget tydelige lag i klinten, kan man blandt andet se tunger af ler, som stammer helt tilbage fra næstsidste istid, der sluttede for over 128.000 år siden. 

I lagene er også spor efter tidligere havbund fra en periode med højere vandstand i havene og et lag med gammel jordbund og planterødder fra en tidligere periode, hvor Vestjylland var dækket af skov. Og faktisk er her indirekte spor efter nogle af de første mennesker, som slog sig ned netop i den perioder, hvor Vestjylland ikke var sand og klitter, men skov: Det øverste lag i klinten er et tykt lag af flyvesand, der vidner om, hvordan menneskene i den yngre stenalder ryddede den oprindelige skov og lod området afgræsse af dyr, hvilket efterhånden førte til store problemer med sandflugt - det problem som bønderne langt senere i 1800-tallet drog til kongen for at få hjælp mod. Dermed mødes enderne i klitplantagens historie på smukkeste vis netop her ved Græm Klint.

Skal give appetit på mere

Enkelte steder langs Husby Klitplantage-ruten opstilles infotavler. Det er også tilfældet omkring de geologiske hot spots; parabelklitten ved Spidsbjerg og Græm Klint, så man skal ikke være bange for at komme til at gå glip af stederne på sin tur. 

Geoparkleder Thomas Holst Christensen forklarer derudover også, at han håber, den nye rute vil være med til at give de besøgende appetit på mere. 

"Dels får man jo helt konkret en god appetit af sådan en tur. Jeg håber, vandrerne efterfølgende vil smage på de gode lokale råvarer i området. Og dels er hele landskabet her i det vestjyske fuldt af spændende historier, både geologiske og kulturhistoriske. Jeg håber, oplevelserne på ruten giver appetit på at besøge andre dele af geoparken," siger han.

Artiklen er produceret i samarbejde med Holstebro Kommune, Geopark Vestjylland, Nissum Fjord Netværket og Naturpark Nissum Fjord.

Arrangementer
28. marts 2024
Biohuset, Lemvig kl. 17.30
Jagtsæson 2
Trioen Eva, Marlene og Bella er tilbage i en hylende morsom og tåkrummende 2’er, hvo...
28. marts 2024
Biohuset, Lemvig kl. 20.00
Past Lives
De to dybt forbundne barndomsvenner Nora og Hae Sung bliver splittet fra hinanden, da Noras famili...
28. marts 2024
Bovbjerg Fyr kl. 12.00-16.00
Hjemmelavet smørrebrød
Alt vores smørrebrød er hjemmelavet fra bunden af, rugbrødet bliver bagt af vores frivillig...
28. marts 2024
CLICK, Lemvig 28. marts-7. april
Påskebilletten - Lemvig
Tag børnene med på tur i byen og indløs påskebilletten til små godter og gaver.PrisKr. 75,-.500 st...
Se alle arrangementer